Fiskeri i tørt og varmt vejr – Guide til det bedste fiskeri


Lystfiskeri er ligesom så mange andre beskæftigelser præget af årstiden. En ting som vejrforhold har en helt afgørende rolle for, hvilket udstyr, der skal anvendes, men også i den grad hvilke fisk, som du kan fange.  Vandtemperaturen bestemmer nemlig, hvor den pågældende fisk befinder sig, og det er en god ide at have undersøgt dette på forhånd, så du ikke kommer tomhændet hjem.  

Denne artikel vil beskrive, hvordan vandtemperaturer påvirker udvalgte fiskearters færden, samt give nogle bud på noget fiskegrej, som egner sig til den pågældende art.  

Havørreden 

Alt efter hvor dybdegående man er i sin vidensindsamling af havørreden, kan det være lidt af en kompleks fisk. Havørreden har ganske enkelt en fascinerende fysiologi, som blandt andet gør den i stand til at veksle mellem fersk– og saltvand. I det at havørreden gyder i ferskvand, er det naturligt for den at være i denne vandtype. 

Her er gællerne et centralt redskab, som gør, at den kan udskille saltvandet så der opretholdes en passende balance.  

Helt generelt kan man sige, at den optimale vandtemperatur for at fange havørred ligger på omkring 15 grader. Med det sagt kan man selvfølgelig stadig godt fange dem ved en højere vandtemperatur. Man kan som udgangspunkt altid fange havørreder, men når temperaturen ryger under de 4-5 grader, kan der opstå udfordringer.  

Dette skyldtes at havørreden ved disse temperaturer skal udskille en større mængde salt, som gør at fisken søger mod dybere vande.  

I de kolde perioder kan det dermed være lidt af en udfordring at få stillet sin havørred-trang, da den som sagt søgere dybere ud.  

Et andet godt tip når du fisker efter havørred er, at fiske i skumringen. Her er havørreden nemlig på jagt, og chancen for at den hugger på blinket er dermed større.  

Hvis du vil læse mere om havørreden, samt hvilket udstyr du skal bruge, kan du passende læse vores allerede skrevne artikler ved at trykke på linkene nedenfor.  

Hvis du er på udkig efter en suveræn ørredstang, har vi givet vores bud på en af de absolut bedste på markedet nedenfor.  

Ron Thompson Specialist Seatrout Stick 

Denne specialist serie fra Ron Thompson er produceret med henblik på havørred og laksefiskeri. Her får du en prisstærk stang, hvor der ikke er gået ned på kvaliteten.  

Stangen fås i hele 7 størrelser, hvilket giver rig mulighed for at vælge den stang, som passer til netop dine behov.  

Udover dette kan stangen deles i 3 eller 4 dele, alt afhængigt af hvilken model der vælges. På den måde får du en fleksibel stang, som er klar på spontane ture når som helt.  

Stangen byder blandt andet på klinger af 30T koreansk kulfiber, portugisisk kvalitets korkhåndtag, SIC løberinge og en kvalitetshjulholder. 

Køb stangen her. 

Torsken 

Ligeledes har vandtemperaturen en stor indflydelse på torskens færden. Helt grundlæggende kan man notere sig ved 3 ting, inden man begiver sig ud på torskejagt: vandstand, vind og vandtemperatur.  

Når vandstanden/tidevandet stiger, følger torsken med, hvilket gør den lettere tilgængelig. Jo højere vandstand, dets bedre. Vinden har som sagt også en stor betydning for en vellykket torskejagt, og her kan du passende sætte flueben ved fralandsvind, sidevind, eller ingen vind overhovedet. Der må godt være lidt gang i vandet men det er samtidig også vigtigt, at vandet er nogenlunde klart.  

Torsken trives bedst i koldere vande, hvorfor sommermånederne ikke er optimale til denne disciplin. Marts plejer at være en god torskemåned, med temperaturer på omkring de 5-6 grader. I denne måned trækker torskene længere ind ad og er derfor indenfor lystfiskerens rækkevidde.  

Torsken er en koldvandsart, hvilket vil sige, at den ikke er tilpasset varme forhold. I løbet af de sidste 30 år er torskebestanden i Nordsøen faldet drastisk, og dette skyldes primært de temperaturændringer, som er sket. Dette har gjort, at mange torsk har begivet sig længere nordpå, og hvis denne udvikling fortsætter, kan det have store konsekvenser for havet. Torsken er nemlig både en rovfisk og et byttedyr og hjælper dermed med at opretholde den naturlige balance i havet.  

Nedenfor har vi givet vores bud på en fantastisk pirkestang til torskefiskeri.  

Penn Rampage ll Class Boat 20lb 7´6’’ 

Denne pirkestang en produceret med en gennemførlighed både på udseende, men også funktionalitet. Den matrøde klinge er monteret op med kvalitetskomponenter og har en fantastisk rygrad og styrke. Samtidig har den også en lethed til sig og en fintfølende spids, så du får lov at mærke, hvad der foregår på den anden side.  

Stangen er 2-delt og har en transportlængde på 120 cm i adskilt tilstand.  

I denne stang får du carbon-composite-klinge, Fuji O løberinge, aluminiums hjulholder, EVA-greb og gummi bagkappe. Udover dette leveres stangen i stangrør og pose, så du kan passe ekstra godt på den.  

Du kan købe stangen ved at trykke her.  

Fladfisken 

Fladfisken er nok den mest velkendte fisk herhjemme i Danmark og det er der en grund til. Alt efter hvilken fladfisk art, der er tale om, er fiskesæsonen for dem nemlig det meste af året.  

En fladfisk som skrubben peaker i aktivitet i maj, juni og juli og trives dermed godt i varmere temperaturer. Dog kan du fange denne type fladfisk året rundt, men det er ikke alle måneder, at du har lige gode fangstchancer. På trods af den hyppige aktivitet i disse 3 måneder siges det, at kødkvaliteten er bedre i oktober og november. Fladfisk generelt kan godt være “smuldrende” i kødet, hvor du i oktober og november har bedre chancer for at finde en skrubbe med fast kød.  

Fælles for alle fladfisk er, at de alle befinder sig på sandbunden, hvor deres primære fødekilde er børsteorme og sandorme, men de spiser alt, hvad de kan få fat på.  

Et godt sted at gå på fladfiskejagt er kystlinjer med tangbælter, som grænser op til sand. Disse steder har nemlig alt hvad fladfisken skal bruge: sandbund og masser af tilgængelige fødekilder.  

Man kan helt grundlæggende sige, at fladfisken søger mod dybere vande ved lave vandtemperaturer og trækker længere ind ved varmere temperaturer. Dog kan det også blive for varmt, hvorfor en måned som august ikke altid byder på fladfisk i massevis.  

Hvis du vil læse mere om fladfisken, samt hvilket udstyr der gør sig gældende til denne disciplin, kan du læse vores allerede skrevne artikler ved at trykke på linkene.  

Er du på jagt efter den perfekte stang til fladfiskeri, har vi givet vores bud nedenfor.  

Shimano Speedmaster DX Spin 

Med denne stang fra Shimano får du en spinnestang, som passer til en bred vifte af fiskerityper. Stangen er en del af den velkendte Speedmaster-serie, hvor denne har fået en opgradering i funktionalitet.  

Her er der primært sat fokus på den tynde klinge, som gør, at du får et fremragende udkast og fight med fisken. Stangen er 2-delt og føres i hele 12 størrelser, som giver dig mulighed for at vælge den, som passer netop til dig. Stangen kan bruges i et utal af fiskerikontekster og egner sig dermed godt til den alsidige lystfisker.  

Stangen byder blandt andet på HPC100+NANO klinge, Fuji Alconite K & KR løberinge, korkgreb og en hjulholder i Shimanos Custom Reel Seat. 

Køb stangen ved at trykke her. 

Afsluttende kommentar 

Det var lidt om forskellige fiskearter og hvordan deres færden påvirkes af temperaturer. Vandtemperaturen har forskellige virkninger på de forskellige fiskearter, og det er derfor en god ide at have gjort sig nogle tanker om dette på forhånd. Denne artikel har beskrevet de mest normale adfærdsmønstre ved temperaturskift for de forskellige fisk, men der kan selvfølgelig være undtagelser. 

Jeg håber, at artiklen har hjulpet dig lidt på vej, samt at du er blevet inspireret af de vedhæftede produkter. 

Jens Madsen

Skribent på Fiskesæson.dk Fiskeri har altid været en af mine store passioner, og i min fritid beskæftiger jeg mig i særdeleshed med undervandsjagt. Jeg bruger min erfaring men også især min interesse og nysgerrighed som skribent her på siden, hvor jeg formidler artikler og finder de bedste tips til vores læsere på fiskesaeson.dk. Til daglig studerer jeg International Virksomhedskommunikation i Spansk på 5. semester på Aarhus Universitet. Min uddannelse giver mig en bred palette af kompetencer i form af research og formidling af emner indenfor lystfiskeri.

Seneste artikler