Karpefiskeri


Introduktion til karpefiskeri

Karpen, der hedder Cyprinus carpio på latinsk, er en fisk i familien af karper, der primært lever i ferskvand og de lever allerbedst i søer og store vandløb, hvor vandet er eutrofierede. Det betyder at karpen godt kan lide at være i vand, hvor der er god ernæring i. Her forstås, at der er lidt for mange næringssalte som nitrat og fosfat.

Karpen kan blive en meget stor fisk på op til 120 cm. Samtidig kan den veje helt op til 40 kg og blive meget gammel. Den ældste karpe, som man kender til blev 47 år gammel. Karper findes både i det fri, men også i opdræt. Karper der lever i det fri vokser ikke nær så hurtigt som sin opdrættede fætter, så de når typisk kun at blive 25% af artens maksimum.

Karpen spiser i alle vandlag, hvor den for det meste spiser alger, muslinger, snegle og planter. Karpen spiser på en lidt sjov måde, hvor den bare åbner munden og støvsuger sit bytte ind i munden. 

Hvordan genkender man en karpe?

Der findes flere forskellige karper, men nogle arter er mere hyppige end andre. Skælkarpen er nem at kende. Den har meget ensartet skæl. Spejlkarpen har skæl i flere forskellige størrelser og læderkarpen er næste ingen skæl. Karperne har skæg på overmunden og ryggen er normalt mørkeblå, sort eller mørkegrøn. Bugen på karpen har en flot gullig farve.

Det kan være lidt svært at kende forskel på de enkelte karpearter, men karpen ligner ikke så mange andre fisk i de danske søer. Derfor burde der ikke være den store tvivl, hvis man fanger en fisk, der ligner en karpe – så er det nok en karpe.

Hvor finder man karper?

Karpen startede som en fisk i Asien, men har de sidste 2000 år bevæget sig op til Europa. Man mener at karperne begyndte at komme til Danmark omkring 1560, hvor Peder Oxe nævnes som en af hovedarkitekterne bag indførelsen. 

Karpen kan leve i de fleste ferskvandsmiljøer, men den føler sig mest hjemme i vandområder, der har en god blød dyndbund. Den kan også godt lide at leve i en god tilgroet sandbund. Det vigtigste for en karpe er faktisk, at vandet er roligt og dejlig varmt. 

Lystfiskeri

Rekorden for fangede karper er på 40 kg og 115 cm. Karpen blev fanget i 1955 i den franske flod Saône. Herhjemme er Danmarksrekorden for karper på 23,05 kg. og den blev fanget i 2005.

Der fiskes meget efter karper i Danmark af lystfiskere. Du kan blandt andet trykke her og læse om Bjarne der gik efter en ny personlig rekord på karpe. 

Du kan også fange karper på mange forskellige måder. Vi har udvalgt nogle forskellige måder af få karper på krogen og du kommer ned til vores fangstmetoder ved at klikke lige her. 

Kan man spise en karpe?

Karpen bliver spist mange steder i verden. Specielt i Asien og i det østlige Europa giver den mætte maver. Det jødiske folk spiser også karper i deres fiskefrikadeller efter en gammel tradition. Fiskefrikadellerne bliver lavet af forskellige karpearter.

Tyskerne har også deres egen tradition med at spise karpe. De spiser den nemlig til jul, når vi i Danmark spiser flæskesteg.

Fredningstider Karpe

Ferskvand

  • Karpen har ingen fredningstider
  • Intet mindstemål

Saltvand/Brakvand

  • Karpen lever hele sit liv i ferskvand

Artikler om karpe & karpefiskeri

Tips, tricks & info

Karpe-tv

Se vores udvalgte tv-udsendelser om havørred ved at klikke her.

Se blandt andet:

  • Sådan præsenterer man sit hold og sin passion!
  • Urban Phoenix – fedt tørfluefiskeri efter karpe
  • Karpefiskeri – 4 timers karpe-action

Fangstmetoder

Martin

Jeg er skribent på fiskesæson.dk, hvor jeg skriver om alt indenfor lystfiskeri og dets mange facetter. Jeg er opvokset ved Silkeborgsøerne, hvor jeg naturligvis flittigt har fisket efter forskellige fisk. Desværre har fiskeriet stået stille, da jeg gik på universitetet, men nu har jeg igen tiden til at nyde min hobby og komme ud og stå ved vandkanten. Både ved søerne, kysterne og ved put and take.

Recent Posts