Kajakfiskeri


Introduktion til kajakfiskeri

Danmark er et dejligt land med utrolig meget kystlinje og med utrolig mange søer. Derfor er det ikke kun traditionel fiskeri fra land eller fra en båd der er en mulighed for danskere der gerne vil ud at fiske. 

Kajak kan bruges til mange ting. Normalt findes kajakken til én person, men der findes modeller med plads til flere. De fleste bruger kajakken til at nyde en sejlads rundt om i de danske søer og have, men du kan også bruge kajakken til at fiske fra. 

Hvad kan man fange fra kajakken?

Kajakken kan bruges i langt de fleste søer og i de fleste have rundt omkring Danmark. Derfor er det nærmest kun fantasien, der sætter grænser. Kajakken er en gammel opfindelse og er blevet brugt meget af forskellige grupper. Grønlændere har været en af de grupper, der har brugt kajakken mest og først. 

Allerede i 1800-tallet er der beretninger om grønlændernes brug af kajakken. Dengang blev den også brugt til blandt andet at fange fisk. Når grønlænderne gik på jagt ombord på deres kajakker, så gik de efter alt der kunne spises. Det blev for det meste sæler og fisk.

Nu til dags bruges kajakfiskeri mere som en hobby og det er ikke livsnødvendigt, at der bliver fanget noget. En fisketur med kajak giver en fantastisk frihed, fordi du kan sejle hvorhen du vil og smide linen i vandet. 

Mange fiskere bruger også kajakfiskeriet som en måde at koble af fra hverdagens travle liv og komme ud i det fri natur, hvor du kan få total stilhed midt ude på en stor sø. 

Der findes forskellige typer kajakker og de har hver deres formål. Havkajaken bruges for det meste ude ved havet, som navnet angiver. Havkajaken er også større og kan have meget mere oppakning med ombord. Derfor anbefales havkajakken også til længere ture, for du kan have et telt med og slå lejr for natten et sted ved kysten.

En anden fordel ved en havkajak er, at den ikke kan synke. Og det er ikke ligesom Titanic. Havkajakken kan virkelig ikke synke. Båden er designet og bygget sådan, at der er utrolig meget opdrift i båden og derfor er du sikker på, at selvom kajakken tipper, så vil den altid ligge i vandoverfladen.

Havkajakken er også den kajaktype, der egner sig til flest sejladser. Derfor anbefaler vi også, at hvis du skal ud og fiske ombord på en kajak, så vælg en havkajak.

Hvis du alligevel synes den er for stor, så er der også andre alternativer. Turkajakken er et andet populært valg. Den vejer ca. 10 kg. mindre end havkajakken og derfor er den også hurtigere i vandet. Turkajakken er god, hvis du gerne vil have let oppakning og gerne vil nå langt ud på vandet indenfor kort tid.

Fordi turkajakken er mindre, så er der ikke ligeså meget opdrift i båden. Derfor kan turkajakken godt synke og derfor anbefaler vi ikke at bruge den ved havet og andre steder, hvor der er risiko for høje bølger. Hvis du derimod sejler ud i en stille sø, så er der ingen problemer i at vælge en turkajak, der på grund af sin lettere vægt er meget nemmere at flytte rundt med.

Kajakfiskeri-tv

Se vores udvalgte tv-udsendelser om gedder ved at klikke her.

Se blandt andet:

  • Ekstrem kajak-fiske-konkurrence!
  • Store torsk taget under kajakfiskeri her i DK
  • Kajakfiskeri efter store hajer

Kurser i kajakfiskeri

Kajaksalg

Martin

Jeg er skribent på fiskesæson.dk, hvor jeg skriver om alt indenfor lystfiskeri og dets mange facetter. Jeg er opvokset ved Silkeborgsøerne, hvor jeg naturligvis flittigt har fisket efter forskellige fisk. Desværre har fiskeriet stået stille, da jeg gik på universitetet, men nu har jeg igen tiden til at nyde min hobby og komme ud og stå ved vandkanten. Både ved søerne, kysterne og ved put and take.

Recent Posts