Sandartfiskeri


Introduktion til sandartfiskeri

Sandarten hedder Stizostedion lucioperca eller Sander lucioperca på latinsk og er en rovfisk, der er gråbrun og i familie med aborren. Modsat aborren, kan sandarten godt blive meget stor. Faktisk kan den blive helt op til 1 meter lang og veje over 10 kg. Dog er det yderst sjældent at man kan fange en sandart på over 5 kg. i de danske søer.

Selvom sandarten er en rovfisk, så ser den faktisk ikke særlig godt. Den bruger derimod dens lugtesans til at finde frem til byttet, som normalt er andre små fisk. Sandarten lever bedst i søer der er uklare og derfor bliver sandarten brugt som oprydningsfisk i de danske søer. 

Hvis søerne er for beskidte og gedden ikke kan se de små skidtfisk, så bruges sandarten til at få ryddet op i skidtfiskene og den er rigtig god til dens arbejde, fordi den netop ikke bruger synet til at fange sit bytte.

Sandarten jager mest om natten eller når der er mørkt, for det er en lyssky fisk, der bruger sin lugtesans og sit perfekte natsyn til at fange sit bytte med.

Hvordan genkender man en sandart?

Da sandarten er i familie med aborren, så har de mange fællestræk. Dog er de store tænder i munden på sandarten et af de bedste kendetegn. Sandarten har heller ikke de lodrette mørke striber, som aborren har. 

Aborren bliver sjældent over 2 kg og 30 cm., så hvis du har fanget en fisk, der er større end det, så er det højst sandsynligt en sandart.

Hvor finder man sandarter?

Sandarten er udsat i mange danske søer, så du kan finde dem overalt i Danmark. Som nævnt lever de bedst i uklare søer og er ikke så glade for lys. Derfor findes de som regel nede under 6 meters vand og ikke helt inde ved bredden.

Lystfiskeri

Den danske rekord for fangst af sandart er fra 1978, hvor Ulf Hansen den 15. november fik hevet et monster af en sandart i land. Den vejede nemlig hele 11 kg. Sandarten blev hevet op af Haraldsted Sø nord for den midtsjællandske by Ringsted.

Hvis man vil fiske efter sandart i Danmark er det en god idé, at fiske fra en båd, kajak eller andet der flyder, for sandarten fanges meget sjældent inde fra kysten, da den lever på meget dybt vand uden så meget lys. Sandarten er ikke så nem at fange, så derfor risikere man at gå tomhændet hjem, hvis man udelukkende fisker efter sandart.

Man kan fange sandart med forskellige metoder. Du kan klikke her for at komme ned til vores afsnit om fangstmetoderne af sandart.

Jari har også været på jagt efter sandart, hvor du kan læse om hans tur til Lystfiskergården, der både gav sandart, karpe og ørred. Du kan klikke her for at læse den spændende beretning.

Kan man spise en sandart?

Sandarten er meget velsmagende og bliver spist mange steder. Fisken er nem at filetere og har en meget delikat smag. Kødet er fast og smagen er meget ren. Da sandarten lever i ferskvandssøer, så er smagen også mere fersk end den ville være, hvis den levede i saltvand. Derfor anbefales det altid at salte sandarten inden tilberedning, da saltet trækker den fine smag fra sandarten ud i kødet.

Fredningstider Sandart

Ferskvand:

  • 1. maj – 31. maj
  • Mindstemål: 50 cm
    • Gælder i ferskvand og i Randers Fjord

Saltvand/Brakvand:

  • Sandarten findes som regel kun i ferskvand

Tips, tricks & info

Sandartvideoer

Danskere indtog Sveriges vande og oplevede et fantastisk sandartfiskeri!

Smuk sandart. Endnu smukkere genudsætning

Fangstmetoder

Recent Content