Kystfiskeri


Introduktion til kystfiskeri

Danmark er fantastisk hvis man godt kan lide at fiske ved kysterne. Danmark er nemlig et stort kystland og vi har hele 8.750 km kystlinje. Det er en ny måling fra 2014 som ligger til grund for de 8.750 km. kystlinje.

Helt indtil 2014 har vi i Danmark sagt, at vi havde 7.314 km. kystlinje, men en ny målemetode har gjort, at vi har fået næsten 1.500 km. mere kystlinje end vi troede. Tallet 8.7050 km. er i øvrigt et cirkatal, da kysten konstant ændrer sig ved aflejringer af materiale og erosion.

Hvilke fisk kan man fange fra de danske kyster?

Hornfisk

En af de lidt mere specielle fisk, man kan fange ved de danske kyster er hornfisken. Den svømmer meget tæt på land og kan fiskes helt indtil 5 meter fra land. Du kan fange hornfisken overalt ved de danske kyster, men da Jylland har klart længst kystlinje, så er det her, at der er størst chance for at fange hornfisken. 

Hvis man gerne vil fiske efter hornfisken, så er det bedst at gøre i deres højsæson, der typisk går fra 15. april til 15. juni. Sæsonen kan variere lidt efter hvor varmt der bliver, for hornfisken svømmer først længere ud, når der bliver sommer i Danmark. Så en kold sommer kan give længere sæson for hornfisken.

Vi har mange artikler om hornfisken her på fiskesaeson.dk, hvor du blandt andet kan læse om 5-årige Malte, der er hornfiskekongen af Sæbe i en alder af bare 5 år. Klik her for at læse artiklen om Malte.

Mørksej

Mørksejen er den mørkeste i torskefamilien og er rimelig nem at fange, fordi den er meget sulten og bider efter stort set alt. Mørksejen kommer også tæt mod land og kan oftest fanges nede ved bunden af havet. 

Mørksejen kan godt lide kuperet terræn, så det optimale sted at fiske efter mørksejen er for eksempel ved et skibsvrag eller andet, der kan give et kuperet terræn. Du skal fiske efter mørksej på samme måde som du fisker efter torsk.

Mørksejen er en rigtig dejlig spisefisk og vi har her på fiskesaeson en rigtig god opskrift på kartoffelmørksej med limedressing. Du kan finde opskriften ved at klikke her.

Havørred

Havørreden er nok den mest eftertragtede fisk blandt fiskere ved kysten. Det forstår man godt, for det er en utrolig flot fisk, som samtidig smager fantastisk. Ørreden lever i starten af sit liv i ferskvand ved vandløb og bække, men når de bliver større, så svømmer de fleste ud mod havet og bliver til havørreder.

Du kan fange en havørred fra kysten om vinteren og i foråret, da den kommer ind på det lave vand for at jage. Hvis vandet ved kysterne bliver over 13 grader, så begynder de at svømme ud mod koldere vand og man kan ikke længere fange dem fra kysten, når sommeren nærmer sig. 

Hvis du vil læse mere om havørreder har vi en hel kategori kun dedikeret til havørreder. Du finder den ved at klikke lige her eller finde den i menuen.

Andre fisk

Du kan også fange mange andre fisk ved de danske kyster og her kommer en liste over de mest almindelige fisk, der kan fanges.

  • Torsk
  • Sild
  • Fladfisk
  • Makrel

Artikler om kystfiskeri

Nyt indenfor kystfiskeri

Kystfiskeri-tv

Se vores udvalgte tv-udsendelser om gedder ved at klikke her.

Se blandt andet:

  • Svenske lækkerier – kystvideo – guf for øjnene!
  • Kystfiskeri – en stemningsfyldt video fra Omø
  • Kystfiskeri – lækre omgivelser at fiske havørred i!

Generel info samt tips & tricks til kystfiskeri

Tips og tricks bombarda

Tips til kystfiskeri med flue

Kystfiskeri med blink og kystwobler

Fangstrapporter

Anbefalet grej

Recent Content