Sommeren er mange lystfiskeres favoritsæson at fiske i. Det findes der nok mange grunde til, men mon ikke vi alle kan blive enige om, at godt vejr og fiskeri i den åbne natur bare går hånd i hånd.
Alt efter hvilken fiskeart du er på jagt efter, kan der være visse fordele ved at jage fisk på specielt denne årstid. Omvendt kan de stigende vandtemperaturer, som sommeren medfører, også gøre det sværere for kystfiskeren at nå ud til visse fisk, som vil søge dybere ud på vandet denne tid af året.
Selvom visse fiskearter søger dybere udad, er det dog ikke ens betydning med, at man ikke kan fiske efter dem. Her er det blot et spørgsmål om at kende den pågældende fiskearts adfærdsmønstre og tilrettelægge sit fiskeri derefter. Fisk, der søger mod dybere hav ved temperaturstigninger, kan som udgangspunkt fanges med havfiskeri.
Denne artikel vil gennemgå 4 forskellige fiskearter og uddybe hvorfor disse er gode at fiske efter i sommermånederne. Udover dette vil vi komme ind på fiskegrejet, som egner sig til de forskellige arter og give vores bud på noget af det fremragende grej, der findes på markedet.
Havørredfiskeri om sommeren
Selvom havørreden blev nævnt i vores artikel “De 4 bedste fisketyper at fiske efter i foråret”, fortjener den også en plads i denne artikel om sommerfiskeri. Grunden til dette er, at udgangspunktet for at fiske efter havørreden er forskellige i disse 2 sæsoner.
Hvor vandtemperaturene om foråret forårsager at de fleste havørreder befinder sig på det kystnære vand, er det i sommermånederne stik modsat.
Sommerens varme temperaturer og den stegende sol, medfører nemlig at de kystnære områder bliver alt for varme for den eftertragtede havørred. Derfor søger den typisk ud på de dybere vande for at køle sig selv ned.
På trods af at havørreden i de fleste af døgnets timer opholder sig på de dybere vande, er sommeren stadigvæk rigtig gode måneder at dyrke havørredfiskeri. Når først solen går ned og det bliver køligere, bliver havørreden nemlig kystsøgende i jagten på føde. Det bedste tidspunkt for havørredjagt om sommeren er i skumringen. Det er på dette tidspunkt af døgnet, at havørreden er mest aktiv i sin jagt efter føde.
På trods af at havørredens adfærdsmønster i sommermånederne gør, at den i de fleste af døgnets timer er utilgængelig for lystfiskerne, kan dette dog være en stor fordel. Dette giver nemlig mulighed for at man kan målrette sit fiskeri til bestemte tidspunkter af døgnet og dermed ikke spilde sin tid. Indenfor fiskeri er det generelt altid en god ting at kende den pågældende fisks adfærdsmønstre. I havørredens tilfælde ved vi, at deres instinkt gør, at den søger mod kystnære områder i skumringen for at jage byttedyr.
Havørreden befinder sig oftest på ekstremt lave dybder i skumringen, og den kan typisk findes på mellem 0,5 – 1,5 meters vand. På de helt stille dage hvor vandet ligger helt fladt, kan man ofte spotte, hvor havørreden befinder sig, ved at kigge på aktivitet i vandoverfladen.
Et andet godt tip til natfiskeri af havørreden er, at gå på jagt efter det perfekte spot. Ved en hurtig Google-søgning findes der mange velkendte havørredspots, men disse er ofte fyldt med andre lystfiskere, som har fået den samme ide. Derfor kan det være en god ide at gå sig en tur langs kysten, og finde ens eget spot. Man kan med fordel kigge efter spots, som byder på strømfuldt- og køligt vand. Havørreden har det nemlig med at befinde sig i områder som disse, og ellers er det bare med at prøve sig frem.
Når man fisker efter havørreden, bruger man i langt de fleste tilfælde en spinnestang. Her kan man blandt andet benytte de traditionelle blink og wolbere, som især er et godt bud til havørredfiskeri i juni måned. Senere hen på sommeren bruger man de helt små blink og spinnere.
Vi har skrevet et par artikler om havørredens færden, og om hvilket fiskegrej, der anvendes til netop denne type fiskeri. Læs dem ved at trykke nedenfor.
Du kan også gå op opdagelse i vores store sektion om havørreder lige her:
Nedenfor finder du vores bud på en formidabel spinnestang til ørredfiskeri.
SPRO FreeStyle Xtender Spin
Denne stang er en fusion af tele og spin. Den er produceret med henblik på at lave en spinnestang i en lille og kompakt version, uden at lave døde punkter på klingen.
Resultatet blev en 7 fods lækker sag, som virkelig formår at præstere tilfredsstillende.
Med i stangen her får du blandt andet EVA greb, SiC løberinge, Screw-Down hjulholder og carbonklinge. Alle disse materialer vidner om den høje kvalitet, som spinnestangen har at byde på.
Udover dette leveres stangen i en stofpose, så du har det bedste udgangspunkt for at passe på den.
Med en transportlængde på kun 88cm er der rig mulighed for at medbringe stangen på spontante ture, eller at opbevare den som fast inventar i bagagerummet.
Stangen fås kun i 7-fods modellen, men der kan vælges mellem 3 typer af kastevægt, så du kan vælge efter eget behov.
Få stangen lige her.
Makrelfiskeri om sommeren
Makrellen er også en af de fiskearter, som hærger de danske kyster om sommeren. Du kan fange makreller fra juni måned, men sæsonen peaker fra midt juli til midt september. Man kan kende makrellen på dens lange og tynde torpedoformede krop, som er dekoreret med mørke striber over ryggen.
Der findes en række forskellige måder at fange makrellen på, hvor man herunder blandt andet kan nævne kyst- og bådfiskeri. Makrellen er en meget aktiv fisk, som hyppigt skifter position. Derfor er mange fortalere for bådfiskeri, når du skal fange makrel, da du her har mulighed for at dække et større område og reagere på observeret vandaktivitet. Fælles for begge disse er, at de bedste fisketidspunkter er tidlig morgen og sen aften.
På disse tidspunkter er makrellen på jagt efter føde og dens huggelyst er dermed større end på andre tider af døgnet.
I og med at makrellen er en rovfisk, er en agntype som blinket et rigtig godt valg. Udvalget af blinktyper er gigantisk og det kan derfor være en god ide at handle målrettet baseret på et par parametre.
Først og fremmest er det selvfølgelig vigtigt, at der er overensstemmelse mellem størrelsen på blinket og makrellens størrelse. Idet at makrellen er en relativt lille fisk, kan man passende anvende et mindre blink, da makrellens byttedyr også er af de mindre slags.
Udover dette er farven på blinket ikke helt ligegyldigt. Der findes ligeså mange meninger om dette emne, som der findes blinktyper og i sidste ende koges det ned til personlige præferencer.
Dog er det et velkendt fænomen, at man veksler mellem farven på blinket, alt efter hvilken årstid man befinder sig i. I sommermånederne anvender man typisk et blink af mere neutrale farver, da lyset bidrager til at blinket fremgår mere synligt. Der kan selvfølgelig være undtagelser, og dette er blot nogle brede retningslinjer, som kan hjælpe dig lidt på vej.
En anden tommelfingerregel man kan benytte sig af, når det kommer til valg af farve af blinket, er at sætte sig i fiskens sted. Det er en hårfin balance mellem at blinket skal være synligt nok til at fange fiskens opmærksomhed, samtidig med at det ikke skal være for synligt, så fisken fatter mistanke. I denne forbindelse er det dog også værd at tænke over hvilke af makrellens byttedyr, som er relevante for den pågældende årstid.
I sommermånederne er især tobisen en af makrellens primære fødekilder, og det kan derfor være en god ide at anvende et blink, som imiterer netop dette byttedyr.
Vi har givet vores bud på et at de bedst blink til makrelfiskeri, som imiterer byttedyret tobis. Se blinket nedenfor.
Savage Gear LT Zerling
Med denne perfekte imitation af tobisen får du et rigtig godt udgangspunkt til at påbegynde dit makrelfiskeri. Firmaet Savage Gear har i årevis stræbet sig efter produktionen af innovative produkter, for at forbedre allerede eksisterende produkter.
Dette tobisblink stemmer bestemt overens med firmaets ønske om forbedring.
Blinket her er et gennemløbsblink produceret af zink aloy. Det er designet til lange kast, og passer perfekt til fiskeri på de danske fjorde og kyster.
Blinket føres i 6 farver, og der kan vælges mellem 3 størrelsesmodeller.
Få tobisblinket her.
Multefiskeri om sommeren
Multen er hvad vi i Danmark ville betegne som en rigtig sommerfisk. Dog er multens primære opholdssted ikke Danmark, men derimod subtropiske områder, som kan leve op til multens varmeforventninger.
Derfor er multen også kun at finde i Danmark i sommermånederne.
Hvor multen tidligere trak længere mod syd for at yngle, er Danmark nu kommet i søgelyset grundet de stigende vandtemperaturer, forårsaget af den globale opvarmning. Multen er en relativt sky fisk, som kan være lidt af en udfordring at få på krogen.
Dette er dog også en af grundene til at multefiskeri ligger blandt topdisciplinerne blandt mange lystfiskere. Den lange ventetid gør at en krogning af multen resulterer i et ekstremt adrenalinkick, som gør fighten endnu mere intens.
Hvis du vil udvide din viden om multen, har vi her på Fiskesæson.dk skrevet et par artikler, som kan hjælpe dig lidt på vej. Du kan læse dem ved at trykke nedenfor.
Du kan også få det store overblik ved at kigge i vores store sektion om multefiskeri lige her:
Grundet den lange ventetid og baseret på det faktum at multen kan blive op til 5 kg, er det vigtigt, at man anvender det rigtige grej, så man har det bedste udgangspunkt for ikke at miste multen, når først den er på krogen. Selvom multen ikke er verdens største fisk, kan den godt rykke til.
I og med at multen er en fredsfisk, hvilket betyder at den ikke spiser andre fisk, bruges medefiskeri til at fange fisken. Alt dette kan du læse meget mere om i de ovenstående artikler, men for at give dig en idé, er en agntype som brød hyppigt anvendt til multefiskeri.
Helt generelt er det vigtigt at man anskaffer sig noget kvalitetsgrej for at sikre en succesfuld krogning af multen. I denne forbindelse er det eksempelvis en god idé at vælge den dyre krog fremfor den billige.
Som allerede nævnt er multen en utrolig sky fisk, og dette skal man også tage højde for, når man vælger udstyr. Her er et godt tip at anvende flourocarbonline, som er en klar fiskeline. Denne type fiskeline er betydeligt mindre synlig end de øvrige fiskeliner. Multen er konstant på vagt og bliver mistænkelig ved selv de mindste ting. Derfor skal man gøre alt hvad man kan, for at få det hele til at fremstå så naturligt som muligt.
Et andet godt tip kan være at anvende polaroidbriller, som virkelig kan bidrage til at lokalisere fisken. Polaroidbriller anvendes til at filtrere genskinnet i vandoverfladen væk, så man nemmere kan se hvad der foregår under havets overflade. Denne type briller kan bruges til mange fiskerityper og kan i sidste end være grunden til, at du får noget på krogen. Også fluefiskere anvender ofte polaroidbiller, da det også her er vigtigt at agere efter den aktivitet, som man observerer.
Vi har nedenfor givet vores bud på et par polaroidbriller, som vil tage dit multefiskeri til det næste niveau.
Rapala Urban Visiongear solbrille
Med disse polaroidbriller fra Rapala får du det bedste fra 2 verdener. Du får et smart design, hvor du på samme tid ikke behøver give afkald på de vigtige funktionelle elementer, som en polaroidbrille skal kunne opfylde.
Modsat de traditionelle polaroidbriller, som oftest har benyttet sig af “cykkelrytter” designet, har Rapala valgt at benytte sig af et lidt mere moderne design.
Med denne brille får du blandt andet letvægtsstel, slagfast, polariserede linser og 100% UV beskyttelse. Alle disse ting vil bestemt gavne dit lystfiskeri og give dig en mere behagelig oplevelse.
Modellen fås i en række forskellige farver og størrelser.
Få brillen her.
Aborrefiskeri om sommeren
Aborren er nok den mest almindelige ferskvandsfisk, som vi har i Danmark. Hvor der er ferskvand, er der aborre – de kræver meget lidt for at kunne trives.
Sommermånederne er højsæson for aborrefiskeri og det er her diverse lystfiskere landet rundt begynder at hive dem op i massevis. I disse måneder trækker aborreden ind på det lavere vand i deres søgen på føde.
Her jagter de små insekter og byttedyr og det vil som regel skabe lidt af et postyr, som kan ses i vandoverfladen. I den forbindelse kan du med fordel være obs på vandringe, spjætten og generelt set alt hvad der bevæger sig i vandoverfladen.
Med det in mente er et par polaroidbriller også rigtig gode at anvende til denne type fiskeri, da de bidrager til et utroligt overblik af aktiviteten under og over vandoverfladen.
Hvis du vil læse mere om aborren og hvilket grej man anvender til denne type fiskeri, kan du læse vores allerede skrevne artikler nedenfor.
Aborrefiskeri egner sig godt til den økonomiske lystfisker, som ikke har lyst til at spendere en formue på grej. Man bruger oftest en spinnestang til aborrefiskeri og det er også klart den anbefalede stang at bruge i sommermånederne.
Aborren er en rovfisk og den hugger på stort set alt slags madding. Jigs, spinnere, blink, woblere har alle bevist sig yderst effektive til denne type fiskeri, da aborren godt kan lide bevægelse. Hvis man laver fiskeri efter de mindre aborre, er regnorm en klassiker til dette formål.
Som sagt er sommermånederne ideelle til aborrefiskeri, hvor de kan fanges på det helt lave vand. Alle de nævnte agntyper egner sig godt til aborrefiskeri, men spinneren har i særdeleshed vundet en plads i det fast inventar blandt rigtig mange lystfiskere.
Det lille påmonterede blad, som sidder på spinneren, roterer når det får kontakt med vandet. Dette gør at der bliver sendt små vibrationer ud i vandet, som tiltrækker aborren.
Vi har nedenfor givet vores bud på en af de absolut bedste spinnere på markedet, som sørger for, at du får et succesfuldt aborrefiskeri.
KarlK Flying C spinner
Med denne spinner fra KarlK får du den perfekte agn til aborrefiskeri om sommeren.
Denne dansk producerede og håndlavede spinner får virkelig gjort arbejdet. Ved produktionen af spinneren er der sat fokus på kvaliteten og funktionaliteten, hvilket man må sige KarlK bestemt har levet op til.
Spinneren her anvendes typisk som opstrømsspinner, men kan naturligvis også anvendes som nedstrøms.
Spinneren har påmonterede Owner ST-36 #4 kroge og har derudover et hammerslået blad.
Få spinneren her.
Afsluttende bemærkninger
Det var lidt sommersæsonens fiskeri samt de fisketyper, som særligt er gode at fiske på denne årstid. Det er altid en rigtig god idé at kende adfærdsmønstret på fiskene, så man kan tilrettelægge sit fiskeri derefter.
Som nævnt i afsnittet om havørreden ændrer den drastisk adfærd fra forår til sommer, på trods af at begge årstider er gode til havørredfiskeri.
Jeg håber, at du har kunne bruge artiklens indhold til noget, samt at de præsenterede produkter har inspireret dig.