Denne artikel vil gennemgå de 3 bedste agn og kroge til størfiskeri, samt give et generelt indblik i denne type fiskeri.
Introduktion til støren
Hvis du ikke allerede har stiftet bekendtskab med støren, er det en meget genkendelig fisk. Du kan kende den på dens langstrakte krop, samt dens lange spidse mundparti – du er ikke i tvivl, når du først har spottet en stør.
Der findes forskellige arter stør, hvor dem, som vi hovedsageligt kender herhjemmefra, er den europæiske stør og den vestatlantiske stør. Dog findes der yderligere 4 arter i Danmark, som er blevet udsat forskellige steder. Her er der tale om Sterlet, Diamantstør, Stjernestør og den sibiriske stør.
Der findes i alt 17 størarter, hvor den mest eftertragtede af disse er Belugastøren. Det er den pga. dens kaviar, som er verdens dyreste. Det er dog vigtigt at pointere, at støren ikke er nogen spisefisk og der fiskes udelukkende efter den for sportens skyld.
Kendetegnene afhænger selvfølgelig af hvilken model af støren, som der er tale om, men den nævnte beskrivelse tegner et meget godt billede af fællestrækkene for de forskellige arter.
I Danmark er støren at finde i diverse Put&Take søer, hvor mange lystfiskere har fået øjnene op for denne disciplin.
Støren er bl.a. kendt for dens størrelse og den danske rekord ligger p.t på hele 86 kg! Med denne fiske får du kamp til stregen, og det er derfor også vigtigt, at du anvender det rigtige udstyr.
Hvis du vil læse mere om støren, kan du tage et kig på vores sektion og andre artikler ved at trykke nedenfor.
Resten af artiklen vil forklare nærmere om det anvendte grej indenfor størfiskeri.
Anvendt agn til størfiskeri
Stør og karpefiskeri minder på mange måder om hinanden i den forstand, at grejet, man bruger, minder meget om hinanden. Støren har en utrolig god lugtesans og det er den, som den bruger til at finde føde.
Derfor er det en god ide, at agnen, man anvender, har en stærk lugt for på den måde at få størens opmærksomhed. Ligeledes med karpen er støren bestemt ikke en kræsen fisk og der kan derfor anvendes et hav af forskellige agn-typer.
Herunder kan man bl.a. bruge torbiser, sardiner og ansjoser, men der er som sagt mange muligheder. I og med at størens lugtesans er en stor del af denne type fiskeri, kan man med fordel anvende star bait olie, for at tilføre agnen mere lugt. Hvis man anvender star bait, kan det være en god ide at anvende en agn type, som kan suge lidt til sig.
Eksempelvis pallets og boilies ville være et godt bud på nogle effektive agn-typer, som ville være gode at kombinere med star bait.
For at gøre det udvalgte fiskespot rødglødende, kan det også være en god ide at forfodre støren. Forfodring hjælper til at fiskene vrimler om dit udvalgte sted, og så bidrager det også til at fisken bliver mere huggevillig.
Indenfor størfiskeri anvender man rigs til sit agn. På den måde holdes krog og agn separeret, for at få agnen til at fremstå mindre mistænksom. Støren kaldes også for “havets støvsuger” idet den suger føden ind. På den måde vil krogen automatisk ryge med ind, når først støren suger agnen ind.
Anvendte kroge til størfiskeri
Som sagt er støren lidt af en basse og kræver derfor også en krog af en vis robusthed. Støren kommer i mange størrelser, alt efter hvilken art der er tale om, og det kan derfor være svært at give en fast definition på den ideelle krog til denne type fiskeri.
Man kan som udgangspunkt sige, at en krog af størrelse 4 er passende til en stør på 2-5 kg. Er du på jagt efter den helt store beluga stør, bør man anvende krogstørrelser fra 1/0 til 6/0.
Når man fisker efter stør, er det vigtigt at man har sat sig ind i de forskellige regler, som gør sig gældende i den pågældende sø. Der er nemlig opsat forskellige regelsæt, for at beskytte fiskene mest muligt. Reglerne kan variere fra sø til sø, men en gennemgående regel er typen af krog som man anvender til størfiskeri.
Her er det vigtig at man anvender en enkeltkrog og at man kun anvender en krog pr. stang. Ligeledes er det oftest også et krav at anvende hairrigs, for at krogningen ikke bliver for dyb. Hvis du har en bestemt Put&Take sø i tankerne, kan reglerne for denne findes ved en hurtig Google-søgning.
Udover disse ting er det også vigtigt, at du anvender en sylespids krog, for at den får ordentligt fat. Som allerede nævnt er støren en utroligt stærk fisk, som vil gøre alt hvad den kan, for at rive sig fri. Derfor er det også en gode ide at anvende en krog af god kvalitet, så du ikke ender op med en bøjet krog og en undsluppet stør.
Som sagt kan det være svært at give et reelt bud på den perfekte krog, da størens størrelse kan variere helt vildt. De fleste Put&Take søer har en hjemmeside, hvor det fremgår hvilken type fisk de har samt størrelserne på disse. På den måde kan du hjemmefra forberede dig på, hvad du har med at gøre.
Husk at kroge ikke altid kommer med en påsat rig, så der er også mulighed for at gøre sig den erfaring. Vi har lavet en artikel med tips og tricks til netop dette, som du kan læse her.
Resten af artiklen vil tage udgangspunkt i vores bud på de bedste agn og kroge til størfiskeri.
Faith Carp Tackle Basic Boilie Rig Barbless
Med denne Owner C-4 krog får du virkelig noget for pengene. Krogen er i luksus kvalitet og egner sig i særdeleshed godt til fiskeri, hvor der er behov for noget robusthed.
Krogen kommer også med allerede påmonterede rigs, så du er klar til at påbegynde størjagten med det samme.
Med i pakken er der også inkluderet bait stops, så du er sikker på at din agn sidder stabilt under hele fiskeforløbet.
Hver pakke inkluderer 2 stk. kroge og den føres i 3 størrelser.
Få krogen her.
Gamakatsu Specialist RX BL krog
Gamakatsu Specialist krogen er en specimenkrog i den anerkendte Gamakatsu-kvalitet. Krogen kan bruges til flere forskellige typer fiskeri, og egner sig eksempelvis også rigtig godt til havørredfiskeri og Catch&Release fiskeri.
Krogen er modhageløs, hvilket kan være en fordel i mange størfiskeri sammenhænge. Grunden til dette, er at søerne ofte kræver modhageløse kroge for at minimere skaden på fisken.
Hver pakke inkluderer 10 stks. kroge og den føres i 3 forskellige størrelser.
Krogen kan købes her.
Pro Line Coated Hookbaits
Pro Line Coated Hookbaits er den perfekte agn type til både stør og karpefiskeri. Agnen har en kraftig lugt, som fanger størens opmærksomhed med det samme.
Agnen her er perfekt til din hairrig og vil give dig de bedst mulige fangstchancer.
Agnen føres i 2 smag/duft-varianter og man kan ligeledes veksle mellem forskellige diameter.
Køb den her.
Star Bait Add It olier 500ml
Selvom dette ikke er en agn, synes vi alligevel lige, du skulle have den med.
Starbait Add It olien tilføres din agn, for at bidrage med ekstra smag og duft. Olien bruges til at optimere chancen for fangst og kan bestemt anbefales.
Til 1 kg boilie, bruges der 10 ml af olien.
Olien er PVA venlig og kan derfor bruges med god samvittighed.
Køb olien her.
Afsluttende kommentar
Det var lidt om størfiskeri, samt de anvendte kroge og agn indenfor denne type fiskeri. Vi håber, at du har kunne bruge artiklens indhold til noget, samt at de vedhæftede produkter har inspireret dig.
Størfiskeri er utrolig underholdende og fortjener bestemt en chance. Husk at gøre dig bekendt med reglerne i den lokale Put&Take sø, for at undgå at træde nogle over tæerne.