Vadejakke – Find de bedste vadejakker her – Guide 2021


Når efteråret rammer skal vi i højere grad forholde os til et koldere og mere diverst vejr, der byder på blæst, regn og lavere temperaturer. Det betyder også, at lystfiskeren skal have sin påklædning i orden. Nok er de fleste lystfiskere berygtede for ikke at lade sig kimse af ordentlig påklædning, men det siger også noget om, hvor vigtigt det er.

Når vi rammer de koldere temperaturer, bliver det for alvor vigtigt at få isoleret sig ordentligt, således at det er nemmere at holde varmen. Og selvom sommerfiskeri kan byde på lune eftermiddagsture, er det vigtigt at erhverve sig en jakke, der kan holde året rundt.

En af de mest foretrukne jakker indenfor fiskeriet er vadejakken. Jakken er blevet en favorit, da den typisk har til formål at kombinere vind- og vandtæthed med materiale, der samtidig kan isolere dig mod kulden. Derudover er jakken en sportsjakke. Det vil sige, at den grundet sin meget lave vægt ikke er klodset at rende rundt med. Tværtimod er en god vadejakke nem at navigere rundt i – uanset vejret.

Vadejakkemarkedet er fyldt med forskellige modeller, brands og smarte løsninger. Det kan derfor være vanskeligt at navigere i de forskellige jakker, når har du først besluttet dig at investere. Derfor vil vi i denne artikel på fiskesæson.dk give dig det helt store overblik og hjælpe dig med at finde en jakke, der matcher lige netop dine præferencer.

Hvad skal jeg kigge efter?

Vadejakkejunglen er stor, men der er en række aspekter af de forskellige jakker, du skal være opmærksom på. De fleste lystfiskere har deres egne præferencer, når det kommer til vadejakken, men mange leder typisk efter de samme kvaliteter.

Kvalitet og komfort

Det første punkt på listen er komfort. Komfort kan selvfølgelig være mange ting, og varierer igen fra en lystfisker til en anden. Men det er vigtigt at du ikke har en jakke, der sidder dårligt eller har et direkte ubehageligt materiale – hverken indvendigt eller udvendigt. Komfort kan være således være alt fra, at jakken har en hætte, til hvordan og af hvad jakken er lavet af.

Lidt i forlængelse af komfort har vi næste punkt – nemlig opbevaringsmuligheder. Mange lystfiskere har et godt forhold til opbevaringsløsninger, da sporten er utrolig grejtung. Derfor er det altid rart med praktiske og rummelige lommer i sin vadejakke. Både kvantiteten af lommer spiller ind i forhold til organisering, men det er især også rart at være i besiddelse af en rummelig lomme, der kan have plads til lidt af hvert på farten.

I forhold til materialet er der også en række punkter, du skal være opmærksom på. En god vadejakke er således lavet af vind- og vandtæt materiale, der kan beskytte dig mod de naturkræfter, du kan risikere at møde på din fisketur. Er du først blevet kold, risikerer du at det for alvor bliver en kold fornøjelse.

I forhold til vandafvisning er det typisk fordelagtigt ikke at komme under et vandsøjletryk på 3000 mm. (Vandtæthed måles i den mængde af vand, der kan presses på materialet, før der kommer vand igennem).

Derudover er åndbarheden altid vigtig, når du snakker om sportsjakker. Det er essentielt, at din vadejakke har ordentlig ventilering, således at du kan komme af med alt det, der produceres under jakken.

En sidste ting, som mange ønsker er i orden, når vi snakker materiale, er, at jakken pålideligt kan afvise og tåle det slid, der opstår, når den kommer i kontakt med (salt)vand. Ligesom med meget fiskegrej, skal jakkens lynlåse og knapper kunne tåle, at blive udsat for lidt af hvert.

Til sidst er det værd at nævne, at jakkens vægt tit spiller en stor rolle for, hvor behagelig den er at bære. Det er især essentielt, at din jakke ikke er alt for tung, hvis du fisker over længere tidsperioder. Det er typisk angivet hos forhandleren, hvor tung jakken er. Alternativt kan du kigge på materialet, som typisk afslører jakkens vægt.

De forskellige brands

Der findes som sagt et hav af vadejakker på markedet, hvorfor konkurrencen blandt de forskellige brands også er stor. Markedet huserer både klassiske outdoor-mærker som Patagonia, fiskegrejsproducenter som Scierra og brands som Geoff Anderson, der har som hovedfokus at levere vandtætte løsninger – herunder især vadejakker til verdens lystfiskere.

Sidstnævnte er typisk en favorit herhjemme, da Geoff Anderson er kendt for at lave kvalitetsløsninger af holdbare materialer til billige penge. Derudover kan vi også klart anbefale en række andre brands, som vi vil gennemgå nedenfor i artiklen, hvor vi vil give vores bud på de bedste vadejakker i 2021 indenfor forskellige prisklasser.

Det solide valg – Scierra Kenai Pro Wading Jacket

Den første vadejakke kommer fra danske Scierra Fly Fishing, og er et rigtig godt bud på en jakke, hvor du får massere for pengene. Scierra Kenai Pro Wading Jacket er til dig, der ikke gider ofre en bondegård på en vadejakke, men samtidig vil have muligheden for at gebærde dig i lidt hårdere vejr.

Vadejakken er udstyret med et hav af fede features, hvor Scierra med Kenai Pro-modellen samtidig sørger for at have styr på deres materialer. Modellen er en 2-lagsjakke, som er produceret i en blanding af 320D Nylon Taslon og Twill Nylon Taslon, som er noget af det mest populære materiale for outdoor-gear, da det er slidstærkt og har god ventilation på samme tid.

Kenai Pro-modellen er 100% vandtæt med et vandsøjletryk på 8.000 mm., som er mere end rigeligt til en fisketur i et dansk klima. Derudover er sømmene tapede, hvilket sikrer en endnu højere grad af tæthed.

Af andre features er det bl.a. værd at nævne jakkens indvendige fleeceforede krave, der giver lækker komfort, men også samtidig sørger for, at du ikke bliver kold. Derudover er jakken udstyret med brede manchetter i elastik, der sikrer, at du med velcro kan justere både pasform og vandtætheden.

Kigger vi rent praktisk på jakken, besidder den også de opbevaringsløsninger, som den gennemsnitlige lystfisker i hvert fald sagtens kan bruge. Med to rummelige lodrette lynlås-lommer på jakkens bryst/mave-region og en indvendig en af slagsen, sørger modellen for at der er mulighed for at opbevare grej m.m. på farten.

Alt dette fås til en konkurrencedygtig pris, hvor alle kan være med. Selvom jakken er en af de billigste i klassen, har Scierra lavet et mindre scoop tilgængeligt med Kenai Pro-modellen, som kan erhverves her.


Komfortabel og stilfuld – Patagonia Calcite Jacket

Den amerikanske outdoorgigant er måske ikke ligefrem kendt for deres fiskeriudstyr, men én ting er sikkert. De ligger helt i top, når det kommer til outdoorbeklædning. Brandet har en stolt tradition for at levere bæredygtige kvalitetsløsninger til et marked, der spænder bredt – både på tværs af outdoor-discipliner og landegrænser.

Patagonias Calcite Jakke er deres forsøg på at lave en jakke, der på den ene side er fuldstændig vandafvisende, samtidig med at vægt og åndbårhed ikke kompromiteres. Jakken er produceret i 2,5-lags GORE-TEX Paclite Plus-materiale, hvilket sørger for en enorm isolering mod både vind og vand. Samtidig er åndbarheden sikret i skaljakken, da den ikke indeholder foring.

Calcite-modellen har en vægt på sølle 411 gram, hvilket sammen med den utroligt komfortable specielle tekstur på bagsiden af GORE TEX-materialet, giver en enorm komfort, som sikrer at du aldrig bliver træt af at have jakken på. Dette gør også, at den er formidabel som sommer- og eller forårsjakke til dig, der blot vil have en t-shirt under jakken.

Jakken er desuden designet i klassisk Patagonia stil med mættede, flotte farver og et utroligt simpelt og stramt look. Hætten er udstyret med tilpasselig elastik, så den kan tages over anden hovedbeklædning samt strammes ind ved vådt vejr. Det samme gælder for ærmerne, der kan lukke af for vand og vind. Bunden af jakken kan også justeres med elastik.

Der er mildt sagt ingen huller for vandet til at snige sig ind under Patagonias komplette jakke. Også lynlåse på hhv. brystlomme og hovedlynlåsen er DWR coated, hvilket vil sige, at de er fuldstændigt vandafvisende. Derudover findes en lynlås under armene, hvilket sikrer evt. udluftning, hvis der skulle ophobe sig kondens under jakken.

Jakken fås i flere forskellige farver – en kraftig rød farve, og en lidt mere afslappet grøn farve. Derudover kan den anskaffes i anonyme farver som sort og grå. Så er du til en jakke, der lover komfort og bevægelighed uden at gå på kompromis med isoleringen, kan Patagonias Calcite Jakke erhverves lige her.

Den ultimative vadejakke – Simms G4 Pro Vadejakke

Med hovedsæde i Montana har Simms i lang tid været kendt for at levere kvalitetsudstyr, der topper markedet, når det kommer til innovation og udvikling af outdoor-beklædning. Simms har særligt specialiseret sig indenfor fiskeriet, hvor de har lavet nogle af de skarpeste produkter du kan finde på markedet – herunder vadejakker.

Simms’ G4 Pro Vadejakke er deres svar på fremtidens vadejakke. Jakken er det ypperste indenfor Simms’ sortiment og er spækket med lækre features, som vil komme enhver lystfisker til gode. Jakken er produceret i 3-lags GORE TEX Pro Shell-materiale, som er noget af toppen indenfor membraner. G4-modellen er således hele 15% lettere end sine forgængere, og det er uden at gå på kompromis med dens velkendte slidstyrke.

Jakken kommer med hele ni opbevaringslommer, som varierer i størrelse og funktion. De to rumlige brystlommer kan snildt rumme grej som mindre grejæsker og diverse større forfang og andet materiel, der kræver plads. Derudover kommer en praktisk ærmelomme, to forfangslommer, en indvendig lomme, foruden en stor ryglomme, der har plads til en større medbragt madpakke.

Udover at være fuldstændig garderet, når det kommer til opbevaring, følger tilmed en velcro flypatch og tilhørende lomme, der kan bruges til at montere og opbevare fluer m.m. på farten, hvilket fortæller lidt om hvor specialiseret jakken er til formålet.

Udover at have et enormt åndbart materiale, er jakken selvfølgelig 100% vandtæt og er udstyret med det lækre Dry cuff-system. Systemet sørger for, at dine ærmemanchetter forbliver forsejlede, når de kommer i kontakt i vand, hvilket kan være super belejligt på fisketuren.

Derudover kommer luksusfeatures som indbyggede retractors, en hætte med tre forskellige justeringsmuligheder og et lækkert, simpelt design, der også er udstyret med muligheden for at justere efter pasform, således at intet vand får trængt sig igennem. Jakken kan erhverves i en lækker wetstone-farve via dette link.

Den billige – Ron Thompson Endure Wading Jacket

Vadejakken kan typisk godt komme op i en prisklasse, hvor de fleste måske rynker lidt på næsen og tøver med at ty til lommerne. Heldigvis findes der en række af kvalitetsbud til dig, der ikke vil ud og bruge en formue på en ny vadejakke. Måske er du ny lystfisker, der skal have dig en solid jakke at starte på, eller også føler du bare ikke, at de ekstra penge gør nok forskel.

Uanset hvad er der en rigtig god vadejakke at hente hos producenten Ron Thompson, som sørger for maksimal værdi for pengene. Ron Thompsons Endure Wading Jacket er nemlig en rigtig holdbar løsning, hvis du vil investere i en solid vadejakke, som ikke koster alverden.

Jakken er en 2-lags vadejakke, der absolut ikke er til at kimse af. Jakken sikrer både at holde dig tør, samtidig med at den lader dig ånde. Endure-modellen har et vandsøjletryk på 5.000 mm, hvilket bestemt ikke er ringe for prisen. Og så har den også en åndbarhed på 5.000 mp.

Samtidig er jakken udover dens basale kvaliteter alligevel spækket med en del features, der kan hjælpe dig på fisketuren. Udover at have tapede søm, to retractors indbygget og en vandtæt frontlynlås, har jakken også utrolig fine opbevaringsmuligheder til prisen.

Foran findes to store brystlommer, der gør sig utrolig godt til større grej. Samtidig har du en stor ryglomme, der også er utrolig rummelig og kan medvirke til, at du slipper for at bøvle med tasker eller andre opbevaringsløsninger. Desuden findes en D-ring i jakken, hvilket altid er handy, skulle du få brug for at montere grej og andet udstyr på jakken.

Jakken besidder selvfølgelig også en inderlomme, der kan hjælpe vandskræmt materiel i tørvejr. Desuden har jakken en utroligt hjælpsom feature i sine håndvarmerlommer foret med fleece, som sikrer, at du ikke skal fryse om fingrene.

Ron Thompsons Endure Wading Jacket er således den perfekte startjakke til dig, der skal ud og prøve kræfter med lidt hårdere vejr. Jakken kan også godt anbefales til mere erfarne lystfiskere, da jakken virkelig kan hvad den skal (og endda lidt til) – og så til en fornuftig pris. Lyder det som noget for dig, kan jakken erhverves via dette link.

Favoritten – Geoff Anderson Xera4

Et af de brands der især vinder anerkendelse hos lystfiskere landet over samt på internetfora, er Geoff Anderson. Danske Geoff Anderson har længe specialiseret sig i vandtætte fiskejakker, fiskebusker og andet isolerende beklædning. Som de også selv kan lide at formidle det, holder Geoff Anderson dig varm på de kolde dage.

En af Geoff Andersons populære silhouetter er deres Xera4-model, der er et hit blandt mange lystfiskere. Og det er der mange grunde til. Udover sin åndbarhed og enorme evne til at vandafvise, er jakken især kendt for sin helt særlige pasform.

Pasformen er nemlig specielt udviklet til aktivt fiskeri. Jakkens længde er derfor en smule længere end mange andre fiskejakker, hvorfor der er garanti for bedre bevægelsesfrihed under de fleste situationer, du kan ende i på fisketuren.

Designet stopper dog ikke her. Jakkens drejelige hætte har til formål at følge dit hoveds bevægelser, hvilket gør den ideel til fiskeri med fart på – også hvis du f.eks. fisker med briller. Derudover er jakkens talje udstyret med en letjusterbar en-hånds-løsning med en elastik, samtidig med at ærmerne er udstyret med et utroligt brugervenligt lukkesystem.

Udover det sublime design er Xera4-modellen også udstyret med et hav af praktiske lommer, der sågar har forskellige gadgets, der er målrettet mod fiskeriet. F.eks. løkker til fastspænding af diverse grej, samt lommer der kan husere grejbokse, forfang m.m.

Vil du følge trop med mange andre lystfiskere og investere i en vadejakke, der er fuld af praktiske løsninger og et enormt smart design, der ligger op til aktivt fiskeri? Hvis ja, så kan jakken købes lige her til en konkurrencedygtig pris.

Til saltvandsfiskeren – Patagonia M’s River Salt Vadejakke

Den sidste anbefaling vi vil komme med er anden vadejakke fra den amerikanske producent Patagonia, der har givet sit bud på den perfekte vadejakke til kystfiskeren, der vil have beskyttelse mod både salt, vind og vejr.

Patagonia har nemlig med River Salt vadejakken lavet en jakke, der egner sig super godt til fiskeri ved de danske kyster. Jakken er en 4-lags jakke, der både er vind- og vandtæt. Samtidig er jakken åndbar og er imprægneret med en såkaldt durable water repellent (DWR), hvilket sørger for ekstra beskyttelse mod vandindtrængen.

Jakkens lynlåse er udstyret med YKK Vislon Aquaguard, som ikke blot sørger for at vand ikke kan trænge ind, men også sørger for at holde lynlåsen beskyttet mod salt, hvilket også gør jakken ideel til saltvandsfiskeri.

Jakken har et hav af smarte justeringsløsninger, som både gælder hætten, men også ærmemanchetterne, som kan lukkes utrolig tæt, hvilket er med til at holde vandet ude, hvis skulle søen blive for høj og hånden ryge i vandet. Bunden af jakken er desuden udstyret med elastik, så jakken kan justeres ind til livet.

Er du fascineret af kystfiskeri, og står du og mangler en ny vadejakke? Så er Patagonias River Salt-jakke klart noget for dig. Jakken kommer sågar i en prisklasse, hvor du får rigtig meget for pengene. Den kan erhverves via dette link.

Afsluttende bemærkning

Det var alt for vores vadejakke-guide. Vi håber, at guiden har været behjælpelig med at finde en jakke, der lige netop passer dine behov og er indenfor din prisklasse. Det er vigtigt at investere i ordentligt udstyr. Især beklædning hvis du fortsat vil dyrke fiskeriet i lidt koldere temperaturer og under barskere forhold. Mange lystfiskere mener sågar, at det er mere givende, når forholdene er lidt hårdere, og du kan mærke naturen!

Derfor håber vi også, at vi har kunne hjælpe dig lidt på vej, og henviser desuden til resten af vores hjemmeside, hvor du kan læse mere om beklædning, grej, stænger, hjul og meget mere.

Rasmus Larsen

Fiskeri har altid spillet en rolle i min provinsungdom, hvor der tit har været tættere til den nærmeste å, end til den nærmeste sportsbar. Derfor har jeg både interesse og forståelse for især spinnefiskeri, som jeg har dyrket på hobbyplan. Med et ordentligt stykke researcharbejde suppleret med frilufts- og fiskerierfaring, håber jeg at kunne hjælpe læserne her på siden. Til daglig studerer jeg på Aarhus Universitet, hvor jeg bl.a. beskæftiger mig med kommunikation.

Seneste artikler