Hvad skal man kigge efter, når man køber en grejboks?


Grejboksen er en af fiskerens bedste venner, når det kommer til at holde styr på dit grej. En ren, godt organiseret grejboks kan ikke blot betyde mindre stress på fisketuren, men du slipper samtidig for at bakse med liner, kroge, ringe og andre ting, der elsker at vikle sig sammen.

Der findes et utal af grejboksmuligheder, hvis du gennemsøger nettet eller tager ned til din lokale fiskemand, som vil byde dig på bokse af forskellig størrelse og materiale. Her på Fiskesæson vil vi i denne artikel gennemgå, hvad du skal kigge efter, når du skal investere i en grejboks. Vi vil desuden prøve at komme med et par eksempler på grejbokse, der passer lige netop til dine præferencer.

Forskellige typer af grejbokse

Organisering af dit grej er som sagt noget af det vigtigste, når du skal på fisketur. En let tilgængelig, praktisk og organiseret grejboks kan virkelig øge fiskeglæden hos enhver, og grundig organisering er en enormt god vane at indarbejde i dit fiskeri.

Organiseringstankegangen afspejler sig også i designet af de forskellige grejbokse, der findes på markedet. Boksene kommer i alverdens forskellige former og størrelser, og er typisk specialiseret til forskellige lystfiskerbehov.

Når du køber din grejboks, er det første valg du bliver mødt med typisk, om du vil have en hård grejboks, som er din klassiske plasticbox, eller du vil gå med det nye moderne valg – grejtasken. Hvad du skal vælge afhænger typisk af erfaring, komfort, fiskeripræferencer, samt hvor praktisk boksen er at have med på tur.

Den hårde grejboks

Den hårde grejboks er typisk den, du kender fra begynderfiskeriet. Du husker den måske fra barndommen, og er med meget høj sandsynlighed allerede i besiddelse af en eller form for hård grejboks. Den klassiske plastikboks kommer både som æsker eller som regulære kasser, hvorfra enten plastikæsker eller bakker typisk kan foldes ud.

Den ene slags hårde plastikæsker, som ikke er grejbokse i sig selv, er typisk forbeholdt en speciel type agn eller lystfiskere, der praktiserer UL-fiskeri. De er lette og transportable, idet de typisk fungerer som en enkelt kasse, der er plads til i rygsækken, hvilket gør dem praktiske når du f.eks. skal have dem med på cyklen. Her er der typisk plads til det mest basale fiskegrej som springringe, perler, spinnere, woblere og kroge.

Den lidt større grejboks, som består af flere æsker eller bakker er derimod til dig, der har meget grej med ude at fiske. Denne grejboks har typisk plads til et hav af forskelligt grej, som kan sorteres i forskellige departementer. Derudover tillader nogle større grejbokse også, at du kan medbringe regulært værktøj såsom fiskeknive, tænger osv. i selve boksen.

Disse bokse fungerer især godt, hvis du transporterer dig selv med bil, og er især utroligt funktionelle ved bådfiskeri, hvor du kan opbevare alt dit grej et sted, uden du hele tiden skal flytte rundt på det. Især ved mere avanceret fiskeri og meget alsidig fiskeri, har du mulighed for at opbevare mere grej, end hvis du blot anvender en æske.

Hvis vi kigger på selve grejboksens kvaliteter, er det tit værd at ligge vægt på et stærkt lukkesystem, størrelsen i forhold til din grejsamling og størrelsen på de forskellige rum – også afhængig af, hvad du har i din samling.

Grejtasken

En af de helt store svagheder ved grejæsken – og især grejboksen, er dens upraktiske design i forhold til at være på farten. Grejboksen kan typisk godt være tung, samtidig med at den typisk ikke er super praktisk at transportere. Derfor er grejtasker i højere grad kommet på mode indenfor de senere år.

Grejtaskerne tilbyder en praktisk, innovativ måde at transportere store mængder grej af gangen. Taskerne er typisk lavet af letvægtsmaterialer, er vandtætte og så tilbyder de muligheden for, kun at tage de nødvendige æsker med på din fisketur.

Derudover tilbyder taskerne også mere komfort i transporten, samt muligheden for at have eksterne lommer, der kan bruges til alt fra kameraer, madpakkerester og grej, som du ikke alligevel skal bruge igen indenfor kort tid.

Nu hvor vi har gennemgået en række af de forskellige typer af grejbokse, vil vi herunder gerne advokere for en række grejbokse af forskellige størrelse, rumlighed og prisklasse – samt hvilken en der passer til lige netop dine fiskeripræferencer.

Plano Rack System Boxes

Mangler du en altomfattende grejboks, der har plads til hele din samling, men som også kan rumme plads til en eventuel udvidelse? Så er Planos Rack System Boxes et utroligt godt bud. Grejkassen tilbyder et utroligt overskueligt og let system, der er nemt at finde ud af for enhver lystfisker.

Den store grejboks er udstyret med et smart skuffesystem, der tillader dig kun at medbringe de nødvendige æsker, når du skal på jagt. Samtidig tilbyder boksen en kapacitet på fire æsker, hvorfor der altid vil være plads nok at tage af.

Boksen er desuden udstyret med en top-skuffe, som tillader dig at medbringe større ting, der ikke nødvendigvis kan passe i diverse æskerum. Boksen kan erhverves i tre forskellige størrelser afhængig af dit formål og fiskeripræferencer. Den mindste boks – model 1354 – måler 27,9×18,4×25,4 cm, hvor den største – model 1374 – måler 41,25×30,0x40 cm.

Ved køb af boksen følger 4 stk. Plano grejæsker med, som naturligvis passer til dit valgte skuffesystem. Det vil også sige, at du kan erhverve dig æskerne separat, hvis du ønsker at skifte mellem dit forskellige grej. På den måde kan du også sikre, at du kun får det nødvendige grej med i søen.

Mangler du en grejboks, der kan husere en pæn grejsamling, så er Plano Rack System boksen noget for dig. Grejboksen kan erhverves i tre forskellige størrelser til en utrolig god pris på lystfisk.dk lige her.

Meiho Betesbox

Er du lige kommet i gang med at fiske, og mangler du en let, kompakt og praktisk grejæske, til at komme i gang? Så vil jeg klart anbefale en æske, som Meiho Betesbox. Æsken er utrolig godt egnet til at opbevare din agn, når du er på tur – om det så er ved kysten eller i søen.

Det helt essentielle ved Meiho Betesbox som grejæske er dens justerbare rum, der giver mulighed for at finjustere rummenes størrelse efter behov. Grejæsken kommer originalt med fire aflange rum, der går på tværs af æsken. Med i købet får du dog medfølgende rumdelere, som kan bruges til at justere dine rum lige efter dine behov.

Æsken er lavet af Copolymerharpiksplastik, som sikrer en kompakt æske med en høj stødbestandighed, samt uv-beskyttelse der sikrer dine agn og sørger for en længere levetid. Desuden medfølger en smart låsemekaniske, der sikrer kassens tæthed og sørger for, at den forbliver lukket – også selvom den udsættes for hård behandling.

Rent praktisk har æsken et mål på 27,5×18,7x43cm, hvorfor den også kan passe ind i nogle grejtasker. Så hvis du står og mangler en solid grejæske, enten som begynderæske, eller som supplement til din samling, er Meiho Betesbox noget for dig. Æsken kan erhverves lige nu på justfishing.dk til en lav pris.

Savage Gear Lure Specialist Rucksack

Hvis du er afhængig af at have en masse grej med i felten, og hvis du er træt af at grejkassen altid bliver bøvlet at have med, så kunne du tage og investere i en grejtaske som Savage Gear Lure Specialist Rucksack. Rygsækken til dig der excellerer i predator-fiskeri og eller dig, som godt kan lide at fiskeri for alvor skal være en grejsport.

Savage Gear Lure Specialist Rucksack tillader dig at tage enorme mængder grej med i felten, uden det bliver besværligt eller uoverskueligt. Rygsækkens design gør, at du nemt kan have tung vægt med ud og fiske, samtidig med ikke at være helt udmattet når du kommer hjem.

Rygsækken sidder utrolig behageligt på ryggen, hvorfor den er utrolig velfungerende for dig, der fisker meget fra land, og godt kan lide at bevæge dig væk fra din oprindelige vifte, samtidig med at du hurtigt kan komme til dit grej på en nem og overskuelig måde.

Udover et stort rum i bunden med plads til grejæsker, får du en masse ekstra brugbare lommer, der kan hjælpe dig med at organisere dit grej. Især det store rum i toppen giver plads til lidt større grej – som f.eks. dit fiskehjul. Samtidig er der to mindre lommer i siderne, en lomme i låget samt et mindre rum øverst til småting.

Tasken er desuden af 600 Denier ‘Non-Rib’ vandafvisende materiale – med tilhørende vandafvisende lynlås, samt stropper der kan fastspændes til låget. Derudover får du 3 kvalitetsgrejæsker og diverse tilbehør med i købet. Helt praktisk er størrelsen på rygsækken 40x38x23cm, hvilket også gør den medgørlig på fisketuren.

Så har du brug for en grejtaske, der både gør det komfortabelt at have alt dit grej med ud, men altså også åbner op for en større grejkapacitet på dine fisketure, så er Savage Gear Lure Specialist Rucksack helt sikkert noget for dig. Tasken kan erhverves på lystfisk.dk – og ligger i en god prisklasse.

Afsluttende bemærkning

Der findes altså forskellige typer af grejbokse, hvor de forskellige typer er gode at kende til, når du skal investere i en ny fiskekasse. Vi håber at artiklen har gjort dig klogere på grejboksen, og at du forhåbentlig har fundet en boks, der passer til dine behov.

Rasmus Larsen

Fiskeri har altid spillet en rolle i min provinsungdom, hvor der tit har været tættere til den nærmeste å, end til den nærmeste sportsbar. Derfor har jeg både interesse og forståelse for især spinnefiskeri, som jeg har dyrket på hobbyplan. Med et ordentligt stykke researcharbejde suppleret med frilufts- og fiskerierfaring, håber jeg at kunne hjælpe læserne her på siden. Til daglig studerer jeg på Aarhus Universitet, hvor jeg bl.a. beskæftiger mig med kommunikation.

Recent Content