De 4 bedste kroge og agn til karpefiskeri


Karpen er en yderst populær fisk herhjemme i Danmark. Karpens kød har en fast konsistens, som mange mener er sammenlignelig med en kylling. Der findes adskillige karpearter i Danmark, men den mest almindelige er læderkarpen. Denne kan kendes på dens nærmest ikke eksisterende skæl, som gør den meget karakteristisk af udseende.  

Karpen er en ferskvandsfisk, som går under definitionen fredsfisk, idet den ikke spiser andre fisk. Derimod lever karpen af at suge næring fra sandbunden. Dette kan være ting såsom dyreplankton, planter og generelt alt hvad den kan få fat i. Karpen er bestemt ikke en kræsen fisk.  

Karpen lever ikke naturligt i Danmark, men er blevet udsat allerede tilbage i 1500-tallet, som et forsøg på at lave en systematisk produktion og dermed øge fødemængden for befolkningen. Senere hen har dette dog været et meget omdiskuteret emne, grundet at mange mener, at karpen forringer vandkvaliteten.  

Dette skyldes b.la., at en af karpens primære fødekilder er dyreplankton, som har en rensende effekt på vandet og dermed øger vandkvaliteten.  Udover dette påvirker karpens fødesøgning også vandets klarhed. Karpen roder nemlig konstant rundt i sandbunden på jagt efter føde, hvilket resulterer i en ophvirvling af sedimenter og dermed forringer vandets klarhed.  

Indenfor de sidste 30 år er der sket en massiv stigning af antal karper i Danmark. Dette skyldes hovedsageligt den kontinuerlige udsætning af fisken, samt temperaturstigninger, som giver karpen bedre mulighed for at reproducere sig. Karpen yngler nemlig under høje vandtemperaturer og trives også bedst i disse.  

Karpen kan efterhånden findes overalt i Danmark, både i naturlige søer, men også i Put&Take søer. Hvis du skal på karpeudkig, kan du med fordel lede steder med sandbund, samt søer med grumset vand.  

Karpen er et muskelbundt af en fisk og giver bestemt kamp til stregen. Den danske rekord på karpen er på 23,5 kg og blev fanget i 2005. Dog er dette ualmindeligt stort for en karpe at være og et mere realistisk bud på en normal maksimal størrelse ville nok nærmere være omkring de 10 kg.  

Du kan læse mere om karpen i vores sektion lige her:

Anvendt agn til karpefiskeri 

Idet karpen ikke er en rovfisk, er det ikke anbefalet at fiske efter den med agn såsom blink. Derimod anvender man agn i form majs, brød, og det du lige kan finde i køleskabet. Som sagt er karpen ikke nogen kræsen fisk, og der er dermed rig mulighed for at slippe kreativiteten løs.  

Dog forekommer det ofte, at utilsigtede småfisk spiser agn af denne type, før at karpen når til dem. Derfor kan det være en fordel at anvende boilie som agn. Der findes forskellige måder at fremstille boilie på, men det kan eksempelvis være en klump dej, som man enten koger eller bager. Den kogte boilie synker til bunds, mens den bagte holder sig i overfladen. Der findes et utal af måder at fremstille boilie på og det tætteste man kommer på en definition er, at det er en sammensat kugleformet masse.  

Den væsentligste fordel ved at anvende boilie er, at den på grund af dens størrelse ikke bliver spist af utilsigtede småfisk, før karpen når til den. Boilien kan købes færdiglavet, og der findes et hav af størrelser, smag, farver og former. Derfor kan man med fordel medbringe flere forskellige typer for at optimere sine fangstchancer.  

Med det sagt er agn, såsom majs, en hyppigt anvendt agn type, som har bevist sig yderst effektiv til karpefiskeri.  

En anden populær agn type er forfodring af karpen med partikler. Forfodringen er en anvendt metode med det formål at tiltrække fisken, før selve fiskeriet finder sted. Dog er forfodring et meget omdiskuteret emne, idet det påvirker vandkvaliteten negativt. Det er dog forskelligt fra sø til sø, hvor meget forfodring påvirker vandkvaliteten og også mængden af forfodring har meget at sige i denne sammenhæng.  

Anvendte kroge til karpefiskeri 

Som sagt er karpen en sprælsk fætter, som bestemt ikke giver op uden kamp. I den forbindelse er det en god ide, at man anvender en krog af den robuste slags, så man er sikker på at vinde kampen. Som udgangspunkt bruges enkeltkroge til medefiskeri for at undgå utilsigtet krogning af eksempelvis planter fra søen.  

Når man fisker efter karper, bruger man oftest en såkaldt hairrig som forfang. En hairrig er en slags lykke, som påmonteres på selve krogen med det formål at holde agn og krog adskilt. Grunden til at riggen og krogen holdes adskilt, er at karpen oftest vil spytte agnen ud så snart den mærker krogen. På den måde præsenteres agnen på en mere naturlig måde, som også bidrager med en sikrere krogning af fisken.  

Der findes mange forskellige måder at anvende denne forfangstype på, men hvis du er interesseret i et DIY-projekt, kan du med fordel tjekke vores artikel ud om tips til karpe rigs. 

Hvis du ikke har tålmodigheden til at bokse med det, er der dog hjælp at hente. Rigtig mange forhandlere sælger nemlig kroge, som er fuldstændig klargjort med rigs, så du kan komme afsted med det samme.  

Resten af artiklen vil tage udgangspunkt i vores bud på nogle af de bedste agn typer og kroge til karpefiskeri.  

Pro Line Fluor Pop-Ups 

Er du på jagt efter den perfekte agn til karpefiskeri, er denne boilie fra Pro Line et rigtig godt bud. Her får du en flot præsentation af agnen, som holder på både smag og duft. Dette gør b.la., at du kan fiske over en lang periode med det samme agn.  

Udover dette har denne model en skarp fluo farve, som hjælper med at fange fiskens opmærksomhed.  

Modellen fås i 2 forskellige smagsvarianter og der kan vælges mellem 15 og 20 mm diameter.  

Køb den her.

Pescaviva Mais Dolce 

Vil du prøve kræfter med de mindre agn typer til specimenfiskeri, er disse sukkermajs fra Pescaviva et rigtig godt bud. Denne type agn har bevist sig yderst effektiv og er en sikker vinder når det kommer til karpefiskeri.  

Sukkermajsen kan både benyttes som forfodring, mix og som agn på krogen. Som sagt er dette en effektiv måde at fange karper på, men den kan også benyttes som agn type til ørredfiskeri i Put&Take søer.  

Modellen fås i et bredt sortiment af smage og dufte, hvilket giver rig mulighed for at prøve sig frem, til man når det ønskede resultat.  

Den kan købes ved at trykke her. 

Faith Carp Tackle Basic Boilie Rig 

Hvis du leder efter en krog, som er fuldstændig klargjort til karpefiskeri, er dette et godt bud. Producenten har nemlig allerede sørget for at påmontere rigs på krogen, så du ikke selv skal bøvle med det.  

Med denne krog får du virkelig noget for pengene, og der er bestemt ikke gået ned på kvaliteten. Krogen er op til 21 cm lang og der medfølger 2 stk. kroge pr. pakke.  

 Med i prisen er der b.la. inkluderet Bail Stops og Ring Swivel. 

Krogen fås i 3 størrelser og er altså et rigtig godt bud til dig, som bare gerne vil i gang med det samme. 

Krogen fås her.  

Prologic XC5 Karpekrog 

Med denne karpekrog fra Prologic får du et produkt, som egner sig perfekt til karpefiskeri. Her får du en ultra stærk og spids krog, som trænger igennem hver gang.  

Krogen er lavet i High Grade Japanese Carbon Steel og er produceret med Curve Point, som sikrer at fisken ikke slipper væk, når først den er på krogen.  

Med i prisen er der 10stk kroge og modellen fås i 4 forskellige størrelsesvarianter.  

Køb krogen ved at trykke her.  

Afsluttende bemærkninger 

Det var lidt om karpefiskeri, samt nogle gode bud på kroge og agn til denne disciplin. Karpen er en utrolig sjov fisk at fiske efter, og jeg vil bestemt anbefale dig at give det et skud.  

Som allerede nævnt findes der et utal af agn typer, som man kan anvende, men jeg håber denne artikel har overskueliggjort det lidt.  

Karpekroge fås fuldstændig klargjorte med rigs, men hvis du gerne vil gøre dig selv den erfaring, kan du med fordel købe en krog uden klargjorte rigs. Husk at der er hjælp at hente i vores artikel om tips til karpe rigs, som forhåbentlig kan hjælpe dig lidt på vej. 

Jens Madsen

Skribent på Fiskesæson.dk Fiskeri har altid været en af mine store passioner, og i min fritid beskæftiger jeg mig i særdeleshed med undervandsjagt. Jeg bruger min erfaring men også især min interesse og nysgerrighed som skribent her på siden, hvor jeg formidler artikler og finder de bedste tips til vores læsere på fiskesaeson.dk. Til daglig studerer jeg International Virksomhedskommunikation i Spansk på 5. semester på Aarhus Universitet. Min uddannelse giver mig en bred palette af kompetencer i form af research og formidling af emner indenfor lystfiskeri.

Seneste artikler