Når man skal vælge den perfekte agntype, er der en bred vifte af overvejelser, som man skal have gjort sig. Herunder er det eksempelvis vigtigt at have klargjort hvilken fiskeart, som du har i sinde at fange.
I denne artikel vil vi gennemgå de forskellige kriterier, som du skal kigge efter, når du skal anskaffe dig det perfekte agn til dit lystfiskeri. Disse kriterier vil selvfølgelig variere alt efter fiskerikonteksten, hvilket også vil blive uddybet i artiklen.
Hvilken type agn skal jeg vælge?
Agnet er et fuldstændig essentielt redskab for et succesfuldt lystfiskeri. Selvom de øvrige fiskegrejstyper som fiskestang, line og hjul også bidrager til at optimere fiskeriet, kommer man ikke langt uden at anvende agn. Med andre ord er agnet uundværligt for, at få fiskene til at hugge på, og det er derfor vigtigt, at du anvender den rigtige type.
For nybegynderen kan det være noget af en udfordring at identificere hvilket agn, som er det bedste til den pågældende lystfiskersituation. Markedet for agn har nemlig aldrig været større, hvilket bestemt ikke gør denne proces lettere.
Heldigvis findes der nogle klare guidelines, som man kan bruges til netop denne problemstilling. Det første råd er, at man gør sig nogle tanker om, hvad agnet præcist skal bruges til. I den forbindelse er det en god ide at indsnævre sin søgen ved simpelthen at være mere konkret i, hvad agnet skal kunne.
Her kan man starte med nogle generelle overvejelser, som for eksempel kunne være noget i stil med: hvor vil fiskeriet tage sted (Put&Take søer, kysten eller noget helt tredje?), hvilken fiskeart er mit primære fokus (fredsfisk eller rovfisk?) og hvilken årstid, der fiskes på.
Ved at svare på disse 3 generelle overvejelser vil du indsnævre din søgen en hel del, hvilket vil gøre det markant lettere at vælge det rette agn.
I de følgende afsnit vil vi uddybe disse overvejelser og give konkrete bud på agntyper til de forskellige situationer.
Hvor tager fiskeriet sted?
Om fiskeriet foregår i den lokale Put&Take sø eller ved den nærliggende kyst er langtfra irrelevant. Ikke nok med at det er forskellige fiskearter, som man har med at gøre, er forholdene, man fisker under, også meget forskellige.
Generelt er fiskeriet i P&T søer væsentligt roligere end kystfiskeri, forstået på den måde at der ikke forekommer strøm og vindstød på samme måde.
Når man fisker fra kysten, vil man ofte fiske i vande hvor, der er strøm. Fiskearter som havørreden og torsken trives nemlig godt i vand med strøm, og mange målretter derfor deres fiskeri af disse arter til områder med strøm.
Hvis man fisker i forhold, hvor strømmen er stærk, er det vigtigt, at man anvender et noget tungere agn, end man ellers ville gøre. På den måde sikrer man sig, at agnet ikke bliver kastet rundt under vandoverfladen.
Hvis man fisker efter havørreder fra kysten, ville et godt bud være et tyndt og tungt blink. Dét at blinket er tyndt, vil gøre, at vandmodstanden er mindre. Vægten vil ligeledes sørge for at blinket ikke bliver kastet rundt som et resultat af strøm eller vind.
Nederst i artiklen har vi givet vores bud på et blink af netop denne type, som vil optimere dit havørredfiskeri. Spring direkte til produktet ved at trykke her.
Fredsfisk eller rovfisk?
Udover at have styr på forholdene, som der fiskes under, er det også med at målrette sit fiskeri til en bestemt fiskeart. Generelt set kan man inddele de danske fiskearter i 2 kategorier: fredsfisk og rovfisk.
Fredsfisk er en betegnelse for de fiskearter, som ikke er kødspisende. Med andre ord skal der andre agntyper til at få disse fisk på krogen. I Danmark er det hovedsageligt karpen og multen, som er en del af denne kategori. De anvendte agntyper til disse fiskearter varierer og er i mange tilfælde en personlig præference.
Når man fisker efter disse fiskearter, bruger man medefiskeri. Medefiskeri er passivt fiskeri med line og krog, hvor man bruger maddingen til at få fiskenes opmærksomhed. I mange tilfælde bruger man derfor madding med ekstra stank.
Et eksempel på en sådan madding type kunne være powerbait. Powerbait bruges udelukkende i P&T søer, og betragtes i denne sammenhæng som en af de absolut bedste agntyper. Især regnbueørreder er ellevilde med powerbait, hvorfor agnet også går under betegnelsen ”Trout Bait”.
Her på siden har vi skrevet en artikel om powerbait, hvor vi giver et indblik i fordelene ved at bruge denne agn. Læs den ved at trykke nedenfor.
Til karpefiskeri er en velkendt agntype boilien. Dette agn har bevist sig yderst effektiv til dette formål, og kan fås ved stort set alle forhandlere. Hvis du vil prøve kræfter med et DIY-projekt, kan man også selv lave agnet. Nedenfor har vi inkluderet en video, som vil forklare hvordan man bærer sig ad.
Her på Fiskesæson.dk har vi skrevet artikler om både karpen og multen. Artiklerne giver et indblik i fiskearternes adfærdsmønstre, og bidrager med relevant viden om kroge og agntyper. Læs dem ved at trykke nedenfor.
Rovfisk er omvendt en betegnelse om de fiskearter, som er kødspisere. Disse fisk lever af andre småfisk, hvorfor man anvender blink, woblere og andre agntyper til disse fisk. Når man fanger rovfisk, er agnets primære funktion at imitere et byttedyr på bedste vis. Der er selvfølgelig stor forskel på rovfiskene. Her kan man blandt andet inkludere størrelse og præference, som 2 væsentlige faktorer, der påvirker valg af agn.
Et godt tip er, at undersøge hvilke byttedyr den pågældende fiskeart spiser. Hvis du fisker om vinteren vil en stor del af byttedyrene forsvinde i takt med at det bliver koldere, og der vil derfor ske en indsnævring af tilgængelige byttedyr.
Sammenhæng mellem årstid og agn
Årstiderne har en kæmpe indflydelse på fiskenes adfærdsmønstre og det er ikke uden grund. Vandtemperaturen har nemlig en fuldstændig essentiel påvirkning på, hvad der sker under havoverfladen.
I virkeligheden er det ikke meget anderledes end måden, hvorpå dyr på fastlandet ændrer adfærd. Hvis man for eksempel laver en generel sammenligning mellem havørreden og en brunbjørn, kan man se, hvordan kolde temperaturer påvirker deres adfærd.
Grundet vinterens kolde temperaturer vil mange byttedyr forsvinde, og det bliver derfor væsentligt sværere at finde føde. På dette tidspunkt af året vil brunbjørnen gå i hi for at bruge så lidt energi som overhovedet muligt. På den måde kan den klare sig med relativt lidt føde.
Hvis man kigger på havørredens adfærd, kan man drage nogle paralleller til dette. Med udgangspunkt i vintermånederne, vil havørredens byttedyr så småt forsvinde. I løbet af denne årstid vil havørreden nærmest gå i dvale for dermed at bruge så lidt energi som muligt.
På baggrund af ovenstående er det ikke altid nemmere at fange fisk om vinteren. På denne årstid er fiskene ofte ”dovne” og der skal derfor en smule ekstra tålmodighed til. Modsat kan man sige at antallet af byttedyr er begrænset, hvilket gør at huggelysten er der hos fiskene.
På Fiskesæson.dk har vi skrevet om de 4 årstider og hvordan disse påvirker udvalgte fiskearters adfærd. Man skal ikke undervurdere årstidernes betydning på fiskeri, og det er bestemt nødvendigt at justere sit fiskeri efter, hvilken årstid man befinder sig i. Læs artiklerne ved at trykke nedenfor.
- De 4 bedste fisk at gå efter om sommeren
- De 4 bedste fisk at gå efter i efteråret
- Fiskeri om vinteren
- De 4 bedste fisketyper at fiske efter i foråret
En generel regel, når man skal vælge den passende agntype til den pågældende årstid er, at bruge lyset som indikator. Jo mørkere der er, dets mere skrappe farver skal der bruges. Omvendt kan man bruge mere neutrale farver på de lysere dage, hvor agnet vil være nemmere at se.
Det gælder om at få agnet til at være lige nøjagtigt synligt nok så fisken kan se det. Hvis man bruger skrappe farver på en lys dag, hvor sigtbarheden i vandet er god, er der chance for, at fisken fatter mistanke. Derfor gælder det om at bevæge sig lige på grænselandet mellem at agnet er synligt, men ikke for synligt.
Resten af artiklen vil tage udgangspunkt i vores bud på nogle af de bedste agntyper på markedet.
Kinetic Stevns
Denne tobisimitation er perfekt til havørredfiskeri og vil give dig det bedst mulige udgangspunkt. Grundet blinkets knæk ved halen, har den en formidabel gang i vandet, som vil fange selv den sløveste ørreds opmærksomhed.
Blinket kan både fiskes højt, lav, hurtigt og langsomt, og bidrager med et kast i verdensklasse.
Blinket føres i 17, 22 og 27 g. og kan fås i hele 6 farvevarianter.
Få Kinetic Stevns her.
Rapala Scatter Rap Crank
Med denne wobler fra Rapala får du et rigtig godt udgangspunkt til at påbegynde fiskeriet. Dens uberegnelige gang i vandet efterligner en skræmt baitfish på perfekt vis.
Wobleren byder blandt andet på Classic Rapala Risto Rap Crank wobler profil, flygtende byttefisk-aktion. Deraf navnet Scatter Rap. Agnet er designet til kast med cranking teknik.
Køb den her.
Pro Line Boilies 1 kg.
Hvis du vil fange karper i massevis, er boilien et optimalt agn til dette formål. Boilien er en velkendt agntype, som næsten udelukkende bruges til karpe fiskeri, og det er ikke uden grund.
Karpen er nemlig helt vild med denne agntype, hvor både farven og stanken sikrer, at du får karpens opmærksomhed.
Boilien her føres i 15 og 20mm og fås i flere forskellige smagsvarianter. Karpen er ikke nogen kræsen fisk, men det vil alligevel variere hvilken smagsvariant, som den vil hugge på.
Derfor kan det være en god ide at anskaffe sig flere forskellige varianter, for dermed at optimere sine fangstchancer.
Få den her.