Fiskeri og overnatning i Ringkøbing – saltvand og ferskvand

Jeg vil i denne artikel beskrive nogle gode fiskepladser i og omkring Ringkøbing både i saltvand og ferskvand, samt beskrive områdets hyggeligste bed & breakfast, hvor man kan leje båd når der skal fiskes efter f.eks. områdets tunge gedder.

Vonå gedder og aborreVonå

Åen løber mellem 2 fjorde – Ringkøbing Fjord og Stadil Fjord.
Nogle få steder er der godt og vel 50 meter fra den ene side til den anden, men ellers har åen en bredde generelt, på godt og vel 15-20 meter.
Dybden varierer og er nogle steder over 3 meter, mens man andre steder kan finde gode lavvandsområder hvor dybden ligger på en meters penge. Åen er indrammet af siv langs bredderne og det er kun muligt at fiske meget få steder fra land. De steder man kan fiske fra land giver som regel gode chancer for fine aborrer, ål og skaller. Kommer man derimod ud med båd, viser det 6,5 kilometer lange åstykke sig fra en helt anden side.

Fiskeriet

Der går meget store gedder i Vonå. Flere gedder over 10 kg. har ladet sig overliste af både død og levende agnfisk, men har så sandelig også vist stor interesse for kunstagn, nærmere betegnet jerkbait

Aborrer er der mange af på stykket. Masser under 500 gram, en del over og dem der ligger på et kilo og op er slet ikke så sjældne endda. Faktisk kan man regne med at fange dem regelmæssigt fra båd når man har fundet de gode pladser.

Stadil Fjord, den ene af de 2 fjorde Vonå udmunder i, er egentligt ferskvandssøer og huser også gedder. Vil man sejle ud og fiske i fjorden er det vigtigt at følge disse retningslinier: Klik her..

Hvide Sande

I Hvide Sande finder man et væld af fiskepladser og i bogstaveligste forstand, et hav af fiskearter.

Slusen mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet giver, når den er lukket, rig mulighed for at fange hornfisk og sild. Dette kan i reglen gøres fra april og helt frem tilslutningen af august, start september. Hornfiskene og sildene kan findes på begge sider af slusen hvor de står i enorme stimer og venter på at slusen åbner.
Tag sildeforfang med til sildene og til hornfiskene i Hvide Sande er agn-mulighederne mange. Der kan blandt andet nævnes: Sildestykker eller rejer fisket fra flåd. (Her er rejerne at foretrække)
Frostrejer eller rejer i lage er nummer 1. Brug enkeltkrog til rejerne, sæt dem på så de følger og dækker krogen.
Til sildestykkerne som ikke må være for store, brug da trekroge da stykkerne sommetider kan være svære at fastholde på bare en enkelt krog.. Husk altid at skære stykker af der hvor sildene har deres sølvfarve. Det virker bedst og ses bedre af hornfiskene. Det bedste silde og hornfiske-fiskeri er når solen er fremme.
Hornfiskene kan også fanges på blink. På blinkene kan man enten fjerne krogen og påsætte det der hedder “Silketråden” der gør, at hornfiskens mange bittesmå, tætsiddende tænder sidder fast og mindsker chancen for at miste fisken. Eller så kan man fjerne krogen – binde et stykke 0,30-0,35 line for enden af blinket hvor krogen sad før (ca. 8 cm.) og for enden af linesykket binde krogen på igen. Dette gør at krogen har større chance for at komme ind til hornfiskens bløde del af munden og forbi dens lange næb. Fisker man med flue er der også rig mulighed for at fange dem på den måde. Fluer i kraftige farver med meget fylde,  rejefluer eller fiskeimitationer fungerer bedst og det kan anbefales at der fiskes på fjordsiden når der fiskes efter hornfisk med flue.

Makrel fra Hvide SandeMakrel: Makrellen kan fanges fra “ydermole” som den kaldes og kan fanges med makrelforfang. Sæt et blink på i enden for den tager makrellen også gerne.
Sæsonen for makrel ligger typisk fra ca. midt august til slut september, men varierer til tider en smule. Her kan det betale sig at ringe til en lokal grejhandler eller lignende i området og spørge om makrellerne er kommet ind.

Multe kan fanges i havneområderne. De skal dog lige findes først. Når du har spottet/fået øje på en multe eller flere, kan du roligt nøjes med stykke toastbrød eller andet hvidt brød og et diskret flåd til at fange dem med. Læs mere her: Multefiskeri med brød
Sensommeren giver det bedste fiskeri efter multe.

Fladfisk kan fanges i Hvide Sande det meste af året. Sommerperioden og sensommeren er klart at foretrække.
Børsteorm fanger bedst og kan købes i nogle af de lokale grejbutikker. De to ydermoler er bedst til fladfiskene.

Torsk og sej kan fanges med sandorm, jigs, makrelforfang, børsteorm, blink med mere. Det er ikke de store fisk der er at hente, men de kan være sjove at fange alligevel (husk at overholde mindstemål). Fang dem fra kajen eller en af molerne.

Gratis fiskeri – Hover å

Hover å: Syd for Skærmbjerg i Hover må der må fiskes på ca. 210 m på
nordsiden af Hover å. Det vil sige, at du ikke skal købe dagkort, men kun have det obligatoriske fisketegn fra staten.

Mindstemål: Fisk under mindstemålet samt laks og stalling genudsættes
hurtigst muligt. Genudsætning bidrager til at sikre bestanden af fiskearter.
Det er ikke tilladt at anvende modhager på kroge.
Bækørred 30 cm Stalling – Fredet
Gedde 40 cm Helt  – 36 cm
Havørred 40 cm Ål  – 45 cm
Laks –  Fredet
Regnbueørred  – Ingen

Fredningstider – Ferskvand
Gedde 1- april – 30. april
Ørred 16. nov. – 15. jan.
Helt 1. nov. – 31. jan.

Læs mere og se kort: klik her..

Put and Take

PICT0059Der er masser af put & take vande i området omkring Ringkøbing. Fælles for de fleste af dem er, at de er overrente af tyskere. Der er dog mere afslappende og roligt ved Ringkøbing Put & Take.

Ringkøbing Put & Take ligger få hundrede meter fra den bed & breakfast jeg klart vil anbefale i området. Vonå ligger 5 minutters kørsel af grusvej, Hover å – 15 minutters kørsel og til sidst er der kun 19 minutters kørsel til Hvide Sande.

Lilleledgaard B&B og fiskeri

Vil man 2 personer afsted i en weekend, hverdage eller på ferie en uges tid med lystfiskeri som hovedtema. Ligger Lilleladegaard Bed & Breakfast idyllisk placeret midt i alle herlighederne.

Til fjordene og Vonå kan der lejes en båd af Torben Pedersen der ejer Lilleladegaard Bed & Breakfast til en meget rimelig pris. Med båden følger en elmotor der kan bringe dig rundt i naturen uden for megen larm. Dette gør også at du får dyrelivet at se på nærmeste hold.

Jeg har selv overnattet på stedet og efter at have fisket hver dag i de nærliggende vande, vadet rundt i timesvis mellem siv og træer, var det enormt dejligt at komme tilbage til et hyggeligt værelse med ro og moderne omgivelser. Hver morgen fik jeg fornem morgenmad i form af en bakke med forskelligt lækkert på som jeg selv kunne lave og mikse som jeg ville, og følte mig derefter klar til at komme ud af døren for at fiske i den næste å, fjord, havn og sø.

PICT0012En af dagene under besøget fik jeg lokket Torben og søn med ud for at fiske aborrer.

Vonå der som nævnt ligger få minutters kørsel fra deres hyggelige gård blev i løbet af en time nogle få aborrer fattigere. Patrick som sønnen hedder fangede 5 aborrer hvoraf de 3 af dem kom med hjem til grillen og Torben selv fangede 2 der ligesom de andre 3, blev spist med nye kartofler og smeltet smør med persille.

Facts og priser:

Ny indrettet mini lejlighed i rustik stil. med plads til max. 2 voksende og 1 barn
Lejligheden består af:
Kombineret gang og tekøkken. I køkkendet er der 2 kogeplader, kombiovn, køleskab, emhætte, og fryser, kold og varm vand..
Badeværelse med bruser og kombineret vaskemaskine og tørretumbler.
Sove/opholdsrum Med tv. og DAB radio
Lejligheden ligger skyggefuldt og er altid kølig om sommeren, selv på de varmeste dage.

Der er fri trådløs netværk, og have, teresse, trampolin er til fri afbenyttelse.
Vi har en del cykler af forskelige størrelse der kan lejes efter aftale til meget rimelig priser.

Lilleledgaard ligger 2 km. vest for Ringkøbing. med kort afstand til naturskønne områder, som Ringkøbing fjord og Vonå. Er i til forlystelser er vi nabo til Ringkøbing adventur golf hvor der er garanti for en god dag sammen med familie og venner.

Morgen mad som selvbetjening kan bestilles seperat
Kaffe/te/mælk/juice
Rundstykker/smør/ost/marmelade. mm
Havregryn/cornflaks/ æg.
Samt individuelle ønsker

Pris pr. overnatning for enkel: 250.-dkr.
Pris pr. overnatning for par: 400.-dkr.
Pris for børn under 13: 100.-dkr.
Morgenmad pr.person: 50.-dkr.
Leje af sengelinde pr person: 50,-dkr.

Båd: Ring og hør nærmere.

Lilleladegaard Bed & Breakfast
V. Torben Pedersen
Toftvej 16, 6950 Ringkøbing
Mail.: toftvej16 @ hotmail.com
Tlf.: 40 40 78 64

Jeg kan varmt anbefale at tage et par dage eller mere på gården. Uanset hvilket fiskeri man kaster sig ud i, kan man indenfor få minutters kørsel nå det hele og fiskeriet kan begynde. Service og pris er i top, lejligheden ligeså.

Her er en video der viser lejligheden:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Link til pæn gedde, men ikke en af de største fanget i Vonå: Gedde fra Vonå

God tur!

JP