4 trolling blink du skal prøve til sandart og aborre


Vi har her på fiskesæson.dk en kæmpe side om både sandart og aborre. Men hvilke trollingblink skal du vælge, når du vil have fangstgaranti? Det er en kæmpe jungle, når alle producenter lover, at deres blink er de bedste på markedet.

Det er klart, at alle påstår at være de bedste, for det lokker kunder til. Men vi vil gerne give jer vores uvildige anbefalinger af de bedste blink, som du kan bruge til både sandart og aborre, når du skal på din næste fisketur.

Men for at få en ting på det rene, så er der ikke noget, som hedder fangstgaranti hos nogle producenter af blink. Ingen af dem giver dig pengene tilbage, hvis du har fisket i flere timer uden at få noget på krogen. Fangstgarantien er et salgstrick og aldrig noget som producenterne kan blive holdt op på. Det er også derfor, at det bliver brugt af næsten alle producenter.

Vi vil i stedet anbefale de blink, som vi mener, at der er størst sandsynlighed for, at en aborre eller en sandart skulle finde spændende at bide på. Sandarten og aborren er i familie med hinanden og derfor ligner de også hinanden en smule. Dog kan sandarten blive helt op til en meter, mens aborren sjældent ses større end 50 cm.

Sandarten ser heller ikke særlig godt og bruger mest sin lugtesans, når den skal finde føde. Den opholder sig mest i uklart vand, da den alligevel ikke bruger synet særlig meget. Derfor skal der også være smæk på farverne når man skal vælge det perfekte blink til at få en sandart på krogen.

Selvom aborren er i familie med sandarten, så ser den meget bedre og lever derfor også mange flere steder. Du finder faktisk aborren i næsten alle søer, vandløb og damme over hele Danmark. Aborren er også lettere at fange, da den ser blinkene bedre og kan fanges på flere tidspunkter af døgnet.

Nu vil vi give vores bud på de fire bedste trollingblink, som både aborren og sandarten gerne vil bide på.

Kinetic Catchy

Kinetic Catchy er et rigtig godt bud på dit næste blink til at fange sandarter og aborre. Kinetic Catchy består af fem flotte og forskellige farver, så du selv kan vælge, hvilken en farve du vil gå med på dagen.

Og det er ikke helt ligegyldigt hvilken farve du ender med at vælge, for vejret spiller en stor rolle, når du fisker efter især sandart, der har dårligt syn. Hvis du vælger et for mørkt blink på en overskyet dag, så kan aborren ikke se blinket så godt og sandarten kan da slet ikke.

Hvis du vælger det mest skriggule blink på en flot solskinsdag, så bliver farverne alt for skrappe og både aborren og sandarten vil vide, at en så skinnende fisk må være et blink. Det er netop derfor at Kinetic Catchy indeholder fem forskellige blink i forskellige farver, hvor det går fra den meget naturtro og mørke blink til den skriggule, som skal bruges på en mørk dag, for at vække sandartens opmærksomhed.

Det er ikke kun aborren og sandarten der synes, at Kinetic Catchy er nogle flotte blink. De kan nemlig også bruges til at fange andre fisk såsom ørreden og gedden. Kinetic Catchy er et rigtig godt valg, hvis du vil have blink, der kan bruges til lidt af hvert.

Kinetic Catchy kommer i en smart gennemsigtig grejæske, hvor hver af de fem blink har deres eget rum. På den måde er det både nemt og overskueligt at holde styr på blinkene og se, hvilke blink som befinder sig i kassen – uden man behøver at åbne den.

Denne kasse har blink på 9 gram og kan købes hos Fiskegrej lige her.

DAM Effzett Standard Spoon

DAM Effzett Standard Spoon er en sand klassisker. DAM har fundet ud af, at designet på disse blink falder i mange fisks smag og derfor er det et af de blink, hvor der er stor sandsynlighed for at få gevinst med hjem.

Ligesom med forrige blink, så kan du også få DAM Effzett Standard Spoon i tre flotte farver, hvor Fluo Red/Black UV er den mørkeste til en solrig sommerdag. Fire Tiger UV og Olive/Chartreuse Tiger UV er begge en del lysere i farverne og er derfor bedre at bruge på de dage, hvor solen ikke er helt så kraftig. Dog kan de godt bruges om sommeren til sandarten, da den jo ikke ser så godt og derfor ikke finder blinket så skinnende som aborren vil.

Du kan få blinke i tre forskellige størrelser. Dem mindste er 45 mm lang og vejer 16 gram. Den mellemste er 55 mm lang og vejer 22 gram. Det store størrelse er 65 mm lang og vejer hele 30 gram. Alle tre størrelser er gode, men vi vil anbefale de to mindste, da specielt aborren er for lille en fisk til det store 64 mm blink.

Hvis du vil have en fantastisk blink med mange fisk på samvittigheden, så er DAM Effzett Standard Spoon er godt valg. Du kan købe det hos Fiskegrej lige her.

Savage Gear Diving Prey

Savage Gear er et dansk mærke indenfor fiskegrej og de har blink, der hedder Savage Gear Diving Prey. Som de andre af vores anbefalede blink, så fås dette blink i fire forskellige farver. Fungus Roach og Perch er begge rimelig mørke og naturtro og vil derfor virke bedst i sollys. Firetiger og Lemon Back er begge mere lyse og unaturlige i farverne og er rigtig gode til at fange sandarter med.

Alle fire blink er 63 mm lange og vejer 8 gram.

Savage Gear Diving Prey er designet til at ligne en skalle 100% og derfor er detaljerne helt utrolige og bevægelserne er helt unikke, da de matcher en skalles rigtige bevægelser. Derfor har fiskene også utrolig svært ved at se forskel på en rigtig skalle og Savage Gear Diving Prey.

Endnu en unik ting ved Savage Gear Diving Prey blinket er, at der indeni selve blinket er raslelyde som med en lav frekvens skaber lydbølger i vandet og derfor også lyder som den ægte varer i vandet. Det tiltrækker byttet og derfor er Savage Gear Diving Prey et blink som vi uden at tøve gerne vil anbefale til at fange sandarter og aborre med. Ørreder og gedder kan også godt komme på krogen, da de går efter de samme byttefisk som aborren og sandarten.

Du kan købe disse fantastiske skalle-efterligninger hos Fisk På Krogen lige her.

Savage Gear 3D Bleak Glide Swimmer

Det sidste blink vi gerne vil anbefale til at fange aborre og sandarter med er trollingblinket Savage Gear 3D Bleak Glide Swimmer og er som navnet antyder lavet i en 3D printer, hvor man har skannet en skalle ind, så blinket ligner en skalle til perfektion.

Halen på Savage Gear 3D Bleak Glide Swimmer er V-leds og giver en meget naturtro rokkende gang, der lokker fiskene til at bide på. Blinket ligger ikke stille i vandet, men vender sig fra side til side og minder meget om en rigtig skalle. Det er noget som rovfiskene godt kan lide.

Blinket kan fås i hele otte forskellige varianter, men ens for dem alle er, at de er 135 mm lange og vejer 28 gram. Farvenuancerne går fra de mørke Perch og Brown Trout til de skrigende Golden Ambulance, Firetiger og Rudd. Mange af de mørke blink er direkte efterligninger af rigtige fisk såsom farven fra en ørred.

Køb dem hos Fisk på Krogen lige her.

Westin W3 Trolling

Nu har vi anbefalet fire fantastiske blink, som er perfekt til at sætte i vandet fra en båd og lade fiskene blive lokket til af de flotte blink. Men hvad skal blinket sidde fast på?

Vi anbefaler, at du anskaffer dig en trollingfiskestang, da en almindelig fiskestang kan være besværlig at have med ombord og kan måske ikke holde til, hvis en stor gedde sætter sig fast på krogen.

Vores bedste bud på en trollingfiskestang er Westin W3 Trolling. Den har ligesom de fleste andre trollingfiskestange en utrolig høj brudstyrke, så den ikke knækker, hvis der kommer en ordentlig fisk på krogen.

Klingen hos Westin W3 Trolling er forstærket med kevlar og løberingene er i højeste kvalitet. Derudover er stange også udstyret med en TORAY-klinge, der både giver den nødvendige styrke, men også giver en følsomhed, når byttet skal hales ombord på båden.

Westin W3 Trolling er i størrelsen 8’6 og kan deles i to stykker, når man skal have den ombord eller af båden. Du kan købe den lige her.

Afsluttende bemærkninger

Det var vores anbefalinger til de bedste blink du kan købe, hvis du gerne vil have aborre og sandart på krogen, når du har spændt fiskestangen bag på båden og laver trollingfiskeri.

Du kan også godt bruge blinkene, når du står på land, men de får deres fulde virkning, når de får lov at sejle med bag båden og gøre sig til overfor alle de gode rovfisk.

Sørg også for at have den rigtige fiskestang, når du fisker fra en båd. Der er flere kræfter på spil end når du fisker fra land og det vil være ærgerligt at ende fisketuren med en knækket stang.

Hvis du har kommentarer eller gerne vil have en artikel om et emne, så er du altid velkommen til at skrive en mail til os på kontakt@fiskesaeson.dk

Martin

Jeg er skribent på fiskesæson.dk, hvor jeg skriver om alt indenfor lystfiskeri og dets mange facetter. Jeg er opvokset ved Silkeborgsøerne, hvor jeg naturligvis flittigt har fisket efter forskellige fisk. Desværre har fiskeriet stået stille, da jeg gik på universitetet, men nu har jeg igen tiden til at nyde min hobby og komme ud og stå ved vandkanten. Både ved søerne, kysterne og ved put and take.

Seneste artikler