Størfiskeri – guide til at finde og fange størene hos Lystfiskergården i Roust


Størfiskeri hos Roust

/Jari – fiskesæson.dk

Indledning

Lystfiskergården i Roust har nok en af Danmarks lækreste størsøer. Naturen omkring er særdeles pragtfuld og det gør da heller ikke noget, at chancen for at fange en kæmpe over 30 kg. er tilstede. Gennemsnitsvægten på størene i søen er 10 kg. og man har større chance for at fange en fisk over 10 kg. end en under 8 kg.

Søen er speciel i forhold til andre søer da den indeholder store mængder af naturlige fødeemner til de mange stør. Det betyder at størene sommetider kan være en udfordring at fange, men følger man rådene i denne guide, er chancerne betydelig større for gevinst. Størene i Roust går sammen med flere flotte karper, herunder skæl, spejl og græskarper. Det er kun tilladt at fiske efter stør og karper i størsøen, hvilket giver både fisk og dem er vil fiske efter kæmpestørene mere ro, end hvis der også blev fisket efter ørreder i søen.

I denne guide vil jeg belyse fangst-områderne i søen, forår, sommer, efterår og vinter. Derudover vil jeg fortælle om, hvad jeg har haft held med hos Lystfiskergården i Roust og hvad jeg har oplevet og erfaret sammen med andre lystfiskere, under vores mange ture til den vestjyske størsø.

Agn

Der er 2 pellets som virker bedst i søen. Den ene er en orange krill-pellet (krebsdyr-smag) og den anden en halibut-pellet (helleflynder-smag) i sort.

Begge kan købes i søens kiosk.

Sort halibut-pellet – 16 mm.

Orange/rødlig krill-pellet 22 mm.

Jeg har fisket med mange forskellige pellets i størsøen, men har ikke haft den store succes med andre end de 2. Man kan sige at det muligvis ikke betyder noget med størrelsen, men smagen af de 2 har vist sig at tage flere stør end andre smage.

Hvordan og hvornår jeg anvender de 2 forskellige pellets.

Jeg bruger kun én af de små sorte når størene hugger forsigtigt. Der skal ikke så meget til at suge den op i størens mund kontra en stor. Når størene hugger forsigt kan det skyldes manglende sult og de spytter derfor hurtigt ud igen og når det er en tung agn, tager de den ofte slet ikke ind. (Jeg har studeret flere undervands-optagelser fra søen). At de alligevel tager føde i munden for at smage, kan skyldes en trang til at undersøge og stille nysgerrighed, som vi mennesker gør det med fingrene.

Stør

Når der er gang i den…

Når det spændende størfiskeri er på sit højeste og størene går til stålet, fisker jeg med begge typer pellets sammen. Den store orange krill-pellet øverst på mit hairrig og den lille halibut-pellet hængende nederst hvor angstopperen påsættes. Om det giver mening og om der er en fornuftig forklaring på denne mådes effektivitet, er svær at gætte sig frem til. Det kan skyldes at kombinationen af de 2 giver en speciel smag de kan lide eller måske rammer 2 smage bredere end én, hvad ved jeg, men det virker!
Den orange pellet for sig selv, har jeg kun set én lystfisker havde held med, én gang.

Fangstmetoder

Størfiskeri generelt er vanvittig enkelt, nogen gør det til en videnskab af årsager jeg har mange gæt på, men ikke vil komme ind på her.

Mega stør

Jeg har tidligere lavet en begynderguide til størfiskeri man kan læse her: Guide til størfiskeri

I Roust bruger jeg et 20 grams lod/bly, en svirvel og en cirkelkrog str. 2. Ganske som beskrevet i artiklen/guiden. Jeg binder selv mit hairrig/forfang med en 0.35 nylonline efter opskriften der også er at finde i guiden. Den største stør fra Roust jeg har fanget indtil videre vejede 27,3 kg. En dejlig Belugastør stærk og tyk som en fuldvoksen okse. Den huggede på kombination – begge pellets sammen.

Med cirkelkrogen har jeg oplevet at de større fisk kroger sig selv oftere, end med almindelige, eksempelvis karpekroge.

Når fiskene er forsigtige har jeg og dem jeg har fisket med, haft større held med at skifte til små karpekroge og give modhug når der var hug.

Hvor går størene i størsøen i Roust

Størene i størsøen hos Lystfiskergården i Roust, går i de varmere måneder ofte langs kanterne og er føde-søgende, her spiser de muslinger, snegle, små krebsdyr, igler, frøer, haletudser, småfisk med mere… Det er derfor vigtigt, ikke, at kaste længere ud en 5-6 meter fra kanten.

I de koldere måneder tager størene i Roust føde til sig på dybere vand, ude på midten eller på den ene side af øen, men bevæger sig dog rundt i hele søen.

Naturligvis kan man fange størene overalt og i de varmere måneder er størene generelt mere fødesøgende. Pladserne vist på kortet har vist sig konstant at holde stør.

Se hvor du skal fiske i søen og hvornår på kortet.

Stør sø Roust

I Roust kan man låne vejeslynge, fangstnet og landingsmåtte til sit fiskeri ganske gratis.

Regler for størfiskeri i Roust

• Kun catch & release!

• Fiskekort skal være købt inden fiskeriet starter.

• Ved landing, skal støren lægges på en afkrogningsmåtte og genudsættes hurtigst muligt.

• Vejning må kun foretages i vejepose/vejeslynge ( Ikke i gællerne )

• Der må kun fiskes med én enkeltkrog uden modhager pr. stang.

• Størene må kun landes med fangstnet eller ved at tage fat i haleroden med den ene hånd og den anden støttende under bugen.

• Natfiskeri er ikke tilladt.

• Der må kun fiskes med pellets eller boilies! (Kan købes i kiosken)

• En stang må benyttes pr. person. Kort til ekstra stang kan tilkøbes.

• Fjerner man stør fra søen bliver det politianmeldt og giver livsvarig karantæne fra Lystfiskergården! Derudover koster det 300 kr. pr. kg. hvis en stør aflives.

• Der skal fiskes med nylonline som forfang forfanget skal min. Være 30 cm langt. Linetykkelse minimum 0.32 mm. (Færdiglavede forfang kan købes i kiosken)

• Elektroniske bidmeldere eller klokker må ikke benyttes ved lystfiskergårdens størsø!

Størfiskeri med gevinstPriser for størfiskeri hos Lystfiskergården i Roust

2 timer med 1 stang  100 kr. – ekstra stang 100 kr.
4 timer med 1 stang  150 kr. – ekstra stang 100 kr.
6 timer med 1 stang  200 kr. – ekstra stang 100 kr.
8 timer med 1 stang  300 kr. – ekstra stang 100 kr.
12 timer med 1 stang 400 kr. ekstra stang 100 kr.

Bemærk!
Priserne gælder for en person!

Jeg kan varmt anbefale størfiskeri i denne sø!

Jari

Jari bruger det meste af året ved vandet, hvor han rejser rundt i Danmark og fisker. Når han kommer hjem, skriver han artikler om det han oplever. Hans yndlingsbeskæftigelse er at fiske efter havørreder - både ved fjordene og ved kysten. I 2019 var han ude at fiske hele 340 dage, hvor han fiskede efter alle fiskearter i Danmark.

Seneste artikler