For fanden hvor er det svært at sætte mig ned og starte skriveriet, når jeg har oplevet det jeg har i dag.
Kroppen sitrer og ud af mit vindue kan jeg se proppen med død skalle, ligge og vugge over det sted, hvor jeg lige har landet storgedden.
Dag 1 – d. 13-05-2013 – Nebel Sø Put & Take
Min dag startede i Esbjerg, Vestjylland. Jeg havde tilbragt natten på et billigt hotel i Centrum af byen og efter at have spist morgenmad, ville jeg blive hentet og kørt til Nebel Sø, af en venlig kvinde ved navn Gitte Moelsby.
Gitte bruger meget tid ved søen og er en af de drivende faktorer, der får søen til at køre rundt.
To herrer, Carsten Mikkelsen og Kurt Christiansen som flittigt gæster søen, stod klar til at guide og fiske da vi ankom.
De skulle alle 3, til min store glæde, ende med at holde mig med selskab på denne dag.
Søerne
Søerne ved Vester Nebel er gamle kendinge af mig. Jeg har fisket her en 3-4 gange med min bedstefar. Første gang var en vinter for ca. 8 år siden. Her fangede jeg en lille regnbueørred og min bedstefar en fin bækørred og en regnbue.
De seneste to, tre gange fangede vi intet.
Jeg har talt meget med Gitte Moelsby over telefonen, da jeg gerne ville vide mere om deres Pink Ladies projekt (en fiskeklub for kvinder og piger), herovre i det vestjyske.
Da hun fortalte mig at klubben havde tilholdssted ved søerne, som jeg havde besøgt med min bedstefar, og at der nu ofte, blev fanget mange fisk, måtte jeg bare afsted for at se, om jeg kunne få øje på forandring..
Et sidespring
Før jeg skrev de ovenstående linier som begynder og ender med fed skrift, var jeg ude igen for at hive gedde i land. En lille en ganske vist, men en gedde never the less. Efter at have genudsat gedden, som havde den rigtige størrelse, til at gå i søen og tage skaller og aborrer, men ikke stor nok til at æde ørreder. Tog jeg lige et aftens stemningsbillede Dette er hvad jeg ser lige nu:
Skøøøønt ikke sandt.
Gitte kom og hentede mig foran hotellet på klokkeslaget 11 og vi kørte mod søerne.
Søerne er delt op således at der er lille sø og store sø. Vi ville starte dagen nede ved den store sø.
Efter ankomst satte jeg en trutta på, i pink og grøn hvorefter jeg startede fiskeriet. Efter få kast huggede en stor ørred, men jeg stod og ævlede med Kurt, som også var ankommet sammen med Carsten, og fik derfor overhovedet ikke reageret i tide.
Ørreden eller en i samme størrelse, var med helt inde ved kanten flere gange, for at puffe til min agn. Det så ud som om, at den havde en størrelse op mod de 5 kilo. Sid nu bare fast!
Carsten snuppede den første ørred og og skulle også gøre opmærksom på det.
Det irreterrede mig derfor endnu mere, at jeg ikke fik min den store. Blæreretten er fed at have.
Efter nogle kast og flere hug uden fast fisk, lånte jeg min stang til Kurt, efter at have skiftet min trutta ude med en anden, i sort og orange.
Jeg satte mig ned med kaffe og Kurt fik fisk.. 🙂 Wunderbar.
Gitte satte sig ned overfor mig og lod hendes flåd og powerbait ligge tæt på nogle siv, ca. 15 meter til venstre for hvor vi sad.
Flere billeder af Gitte og fisken:
Pink stang til en Pink Lady naturligvis
Røget ørred, karpehug og gedde historier
Efter den flotte fisk var færdigfotograferet, gik vi alle op til det store hus ved søen, som i øvrigt indeholder opholdsstue, lille grejshop, grill og stor overdækket teresse med bord og bænke.
Kurt fortalte at han havde set en stor karpe gå, ikke mere end 20 meter fra hvor vi sad. Jeg riggede hurtigt om til krog med brød og ikke mere.
Nu skulle der jages.
Kurt gik med om til, hvor han sidst havde set fisken og ganske rigtigt, der stod den. Et godt skud ville være på godt og vel 8-10 kilo.
Jeg lagde min kugle af brød 1 meter foran den og vi fulgte den intenst med øjnene. Først vendte den bort fra brødet og tegnede en cirkel i vandet, før den igen vendte med hovedet hen mod mit brød.
Nu var der stille. Mit hoved kogte af spænding og jeg viskede til Kurt, at jeg troede den ville tage den.
Den store skygge kom nærmere og nærmere, intet kunne være mere intenst end dette øjeblik. Jeg slog bøjlen fra, for at lade den tage brødet uden at mærke modstand.
Vi kiggede begge ned i vandet. Vi kunne se fisken men ikke brøddet.
Linen begyndte langsomt men sikkert at forlade hjulet. Den tog den!!
Efter at have givet den et par meter, gjorde jeg klart til modhug. Jeg ventede til linen mellem fisk og mig var tæt på at være stram og gav tilslag.
Krogen kom op uden fisken eller jeg kunne mærke hinanden. Jeg var med det samme klar over hvad jeg havde gjort forkert. På min lille krog havde jeg klemt brøddet rundt om krogen, som så ikke kunne få ordentligt fat i fisken.
Den nager stadig. Men.. Jeg får den bare en anden gang. Det vil sige dagen efter denne 🙂 Har lavet et godt lille rig. “Gemme krog fejlen” laver jeg ikke igen.
Denne hytte bor jeg i. Den har som tidligere nævnt udsigt over søerne, men mest lille sø.
Hvis der fandtes en fiske bamse, ville han bo i dette hus og i stedet for en kylling, ville han nok have en skarv eller en fiskehejre som følgesvend.
Den store gedde og anden der forsvandt.
Imens vi alle sad samlet ved bordet og fik en sludder efter karpemisseren, kom Gitte igen ind på en historie, som hun havde fortalt mig på vej til søerne i bilen.
Hun havde set en and kæmpe for sit liv, nede for enden af lille sø og havde gået nærmere for at se, hvad der var på færde.
Til hendes store overraskelse havde en stor gedde fat i fuglen, men gav lidt efter slip. Anden fløj et par meter væk og landede igen i søen. Gitte fortalte at hun tænkte på, at anden nok var glad for at slippe for geddemaven. Hun vendte sig derefter om, for at gå tilbage til det sted hun kom fra.. Et stort plask kunne høres, hun vendte sig om og anden var væk.
Jeg elsker brutale gedde-historier, de tænder fiskefeberen. Så jeg skyndte mig at skifte karpekrogen ud med Alien Eel, spinfluer, popper, wobler, jerkbait og knaldede grejet igennem søen fra ende til anden. Nada!
Skaller var der mange af i søen, så dem fangede jeg et par stykker af. Slog dem ihjel og satte efterfølgene en trekrog i ryggen på dem og længere oppe af linen, et bobleflåd til at holde dem 20 cm over bunden.
Jeg gik tilbage til bordet hvor de andre sad og fik lidt røget ørred. Carsten havde tryllet og fisken magte himmelsk.
Det var ved at blive sent på dette tidspunkt, så efter ørreden var spist kørte de alle hjem. Jeg var nu alene tilbage og satte mig ind for at skrive om dagen. Mine flåd med skaller, kunne jeg se fra mit vindue.
Stor gedde, stor mistet karpe og stor ørred på land. Jeg vil afslutte denne første skrivelse fra dag 1 af 2, ved Nebel Sø med at skrive:
Forandring fryder!!
Glæder mig til dag 2
(Billederne er tage med min evige lille følgesvend. JVC Adixxion XA1 Det er den samme som er brugt til optagelserne)