Vi bruger i dag put & take søerne mere end noget andet fiskevand, når børnene skal lære at fiske.
Ligesom tiden indikerer at vi mennesker har mindre tid til samvær og det at gå op i detaljer. Ja, så oplever vi også i højere grad det, at lære vores børn op i fiskeriets kundskaber ved åen eller den “naturlige sø”, er for besværlig og tidskrævende.
Man skal blandt andet passe på alle træerne, huller under græs og siv langs vandkanten der giver mulighed for, at børnene kan falde i vandet . Strømmen i åen kan være svær at have med at gøre, prop, krog eller spinner sætter sig i grøden og så videre. I kan søerne er der for langt mellem fiskene og det samme i åerne.
Der kan være mange grunde til, at de gamle traditions-oplæringsvande er skiftet ud med put and take.
Nogle bud
Put and take søen giver mere garanti for fangst end mange af de naturlige fiskevande og har alt hvad man behøver til, at gøre opstarten nemmere for både børn og forældre.
De fleste put-søer har masser af plads til at lære at kaste. Fiskene er generelt større end dem begynderen/børnene kan være heldige at fange i sø, å eller fra molen for den sags skyld. Og derudover skal man ikke lede efter fiskene. Ørrederne går som regel over det hele og giver mulighed for, at alle der har snøren i vandet kan fange fisk. Ved mange af de respektive P&T søer i dag, er der oven i købet også folk der er klar til at hjælpe dem der måtte få brug for det.
Så hvad skal man mene? Er forandringen dårlig eller misvisende. Giver oplæringen i fiskeriet ved et put and take vand, et forkert billede af naturen og en dårligere oplevelse af det at fange fisk, kontra det at lære ude i den uberørte natur blandt vilde laks og langbenede fiskehejre.
Da jeg selv for 29 år siden blev introduceret til lystfiskeriet ved en lille å i Vestjylland og ikke vil bytte oplevelserne derfra med noget andet. Er det ikke mig der kan svare på det spørgsmål.
Men jeg kan have en mening om det og den kommer her:
Når jeg ser alle de børn der i dag hiver fisk op, og oplever hurtig succes ved put and take vandene, er det jo næsten umuligt at se det negative i forandring og fornyelse. Og på den konto er der måske også skabt flere lystfiskere på kortere tid. Der er ikke så mange børn der oplever at gå tomhændede hjem og samtidigt, måske går hjem med en følelse af mindreværd p.g.a.manglende succes. Det er sgu da lækkert!
De lærer at kaste uden at sætte krogen i busk eller træ hver anden gang, de lærer at fighte større fisk og så er det et fact, at mange put-søer i dag, har overvældende dejlig natur.
Jeg siger ikke at Put & take søer er bedre til formålet. Jeg vil derimod mene, at de udgør et fornuftigt og godt alternativ.
Der er så mange flere ting vi kan kigge på og granske i spørgsmålet om, hvor vores børn bliver bedst sat ind i vores hobby. Men i bund og grund er det op til gud og hver mand, hvor de vil oplære deres børn.
Jeg vil bruge en stærk kombination, når det bliver min tur. Der er guld at hente ved et hvert vand og og oplevelserne gør i mange tilfælde ingen forskel på børnene.
Disse børn som jeg mødte d. 06.06-2013 fik tankerne der ledte til denne skrivelse i gang og de selv var ikke i tvivl. En fisk er en fisk og en sø er en sø.
