Munkbro Fiskesø – November 2013


Lidt udenfor Holstebro i et naturskønt område ligger Munkbro Fiskesø med et areal på 8000 kvadratmeter og en lille børnesø.

IMG_3608

Indgangen til søerne

I denne anmeldelse vil jeg skrive om den store sø, da jeg ingen erfaring har med børnesøen, men har dog set flere børn gå stolte derfra med fisk i hænderne.

IMG_3751

Søen set fra nord

Ved søen er der god læ at finde på vestsiden hvor der er høje træer, de andre sider er åbne med grupper af buske og træer, bord/bænkesæt er sat op omkring søen også affaldsspande er jævnt fordelt rund hele søen.

IMG_3659

Set fra syd

Ved vestsiden er der anlagt en gangbro langs søen hvor der ligeledes er lavet to plateauer så handicappede har mulighed for at komme ud og  få nogle skønne timer ved fiskesøen.

IMG_3691

Gangbro og plateauer 

Terrænet rundt om søen er meget velholdt, græsset er slået og der er rent og pænt. Vandet i søen er klart og ingen alger eller andet snask langs kanterne.

Søen har en dybde på 2 1/2 – 3  meter.

Begge søerne er anlagt i år 2000 af nuværende ejer. I forbindelse med søerne er der et dambrug.

IMG_3613

Dambruget

Da jeg ankom til Munkbro Fiskesø tænkte jeg, her er virkelig nogle søer som bliver godt vedligeholdt og lysten til at komme tilbage er altid stor!
Har besøgt søen flere gange og de fleste gange har der været fisk med hjem. For det meste fisker jeg med powerbait på en lille trekrog monteret på et langt forfang og trækker den langsomt ind, det er den metode jeg har fanget på i Munkbro Fiskesø.
I søen har der altid været godt med liv de gange jeg har besøgt søen.  Er du fluefisker er der god plads til at kaste de fleste steder rundt om søen.

IMG_3761

Fluefisker (Jan) med nogle af dagens fisk

Betalingen foregår ved en automat hvor der skal indkastes aftalte penge. Desuden kan der veksles penge i automaten og derudover er der opstillet automater med grej, slik, sodavand og kaffe. De er opstillet i huset som ligger lige efter legepladsen, hvor der også er bord og stole.

IMG_3711

Huset med overdækket terrasse

I huset er der ligeledes fangstjournal og opslag med hvornår og hvor mange fisk der er sat ud.

IMG_3726

Tavle med antal kg fisk som er sat ud og dato

I den anden ende af huset er der rensebord med rindende vand også her er rent og pænt.

IMG_3741

Rensebord

Toilettet-indgangen ligger  for enden af huset og er handicapvenligt og rent.

IMG_3714

Overdækket terrasse med grill

I forbindelse med huset er der en overdækket terrasse med borde/bænke sæt, og har man været så heldig at fange en fisk er der opstillet en grill som kan benyttes, udenfor er der anlagt en bålplads.

Video:

Udsætning af fisk

Der udsættes regnbueørreder, bækørreder samt kildeørreder og størrelserne varierer fra 1 til 10 kg afhængig af arten. De største er regnbueørrederne, bæk og kildeørreder udsættes i forår og efterår. Derudover går der græskarper, gedder, sandart, sømuslinger og krebs, som skal genudsættes, hvis de ved et uheld bliver fanget.

IMG_3576

Den sydlige ende set fra sydvest

Der er mulighed for overnatning i lejlighed ved søen, det koster 185 kr. pr. person i døgnet, nærmere information fås ved henvendelse til ejeren.

Konklusion: Det er en sø som er besøget værd på grund af det ofte givtige fiskeri, den dejlige natur og de generelt lækre omgivelser.

Priser store sø:
1 Person og 1 Stang pr. Kort

  • 2 timer kr. 80,-
  • 3 timer kr. 100,-
  • 4 timer kr. 120,-
  • 6 timer kr. 160,-

BØRNESØEN:
Børn under 12 år
2 timer 80,-
max 2 fisk. pr. kort

Gruppe rabat:

  • 10-19 pers. 10%
  • 20-29 pers. 15%
  • 30- pers. 20%

Adresse og åbningstider:

(Åbningstider er afhængig af årstiden, se hjemmesiden, link herunder.)

Munkbro Fiskesø
v. Oliver Morgan
Munkbrovej 15
7500 Holstebro
Tlf.: 40575519
www.munkbro-fiskesoe.dk
email: info@munkbro-fiskesoe.dk

Af: Lone Svane

Martin

Jeg er skribent på fiskesæson.dk, hvor jeg skriver om alt indenfor lystfiskeri og dets mange facetter. Jeg er opvokset ved Silkeborgsøerne, hvor jeg naturligvis flittigt har fisket efter forskellige fisk. Desværre har fiskeriet stået stille, da jeg gik på universitetet, men nu har jeg igen tiden til at nyde min hobby og komme ud og stå ved vandkanten. Både ved søerne, kysterne og ved put and take.

Seneste artikler