Når man ser den ene Put & Take sø efter den anden gå nedenom og hjem, eller køre på dampe af hvad de har været engang, er det så enormt fedt at komme til en sø, som stadig formår at holde hovedet højt over vandet.
Da jeg efter lang tids fravær, vendte tilbage til søen hvor jeg for 14 år siden brugte rigtig mange timer hver måned, på at fange regnbueørreder, var jeg en smule nervøs for at det hele var forfaldet til et mosehul, med intet tilbage end to kvækkende frøer.
Jeg føler i dag en lettelse over at kunne se, min ungdoms-sø leve i bedste velgående. Og vil straks opfordrende skrive: Besøg søen for at fiske, men så sandelig også for at opleve naturen og den stille ro. Før jeg fortsætter skriveriet om mine fangster ved søen, vil jeg vise lidt billeder af de små ting, som gør lystfiskergården i Roust så unik.
Midt imellem træerne der omkranser søen ligger kiosken. I forbindelse med kiosken ligger et hyggeligt opholdsrum.
Halvdelen af store sø, set fra tangen mellem store og lille sø.
Store sø, set fra modsatte side
Lille sø og tange, set fra parkeringspladsen.
“Hjørne -ende” af lille sø
Anden ende af lille sø
To dage er desværre for lidt
Min første dag på søen skulle bruges på at jage søens ørreder. det blev til fem fine portions ørreder omkring kiloet. Jeg havde 3 timers fiskeri og kan nok ikke tælle på 5 hænder, hvor mange der fisk huggede på min old style Tasmanian Devil..
Jeg kunne konstatere efter denne dag, at ørreder der er til at få i tale, stadig ikke er en mangelvare i søen.
Dag 2 – græskarpe og sandart.
Jeg begav mig tidligt ned til søen denne morgen og fik øje på 8 fine karper (skælkarper og græskarper) stå og sole sig i overfladen.
Jeg havde gemt lidt majs fra karpefiskeriet i en sø, jeg tidligere på ugen havde besøgt og riggede om til at bundmede.
Gennemløbsbly, svirvel og lille mørk krog, der kunne gå for en gammel kvist på bunden og dermed måske narre, den evigt mistænkelige karpe til at hugge.
Karperne bevægede sig lidt væk fra deres plads, da jeg forsigtigt nærmede mig. Jeg satte 1 majs på krogen og 2 oppe ad linen lige over krogen, kastede ud og så karperne svømme tilbage henover det sted hvor mine majs lå.
De store sorte skygger gled hen over majsene i pendulfart og jeg havde på fornemmelsen, at der ikke ville går lang tid, før en af de store fisk ikke kunne dy sig.
Linen blev langsomt trukket af hjulet og jeg gav modhug.. Intet.
Lidt flere af karperne prøvede lykken og fik held med det. De sugede majsene af min krog.
Efter godt og vel 10 kast, sad karpen endelig på krogen. I starten kunne jeg bare trække den mod land uden modstand, men fighten endte med at vare godt 15 minutter.
Efter et par billeder fik den smukke græskarpe sin frihed igen.
Jeg mødte senere på dagen en herre, der lige skulle ud og slappe lidt af med proppen. Han havde taget 3 ørreder hvoraf den største vejede lige omkring de 4 kilo. Han fortalte at han i mange år havde gæstet Lystfiskergarden, fordi han altid kunne finde et sted med læ for vinden, da han også kunne lide at gå med fluestangen i ny og næ. Derudover var han godt tilfreds med, at som regel have fisk med hjem hver gang.
“Ja, det kan man jo godt forstå.”
Sandart i nattens mulm og mørke
Planen for mig var at jeg skulle videre næste dag til familiefest. Så jeg ville gerne være frisk og veludhvilet. Men sådan skulle det ikke gå.
Det var ikke en mulighed for mig, at tvinge mig selv til at gå tidligt i seng, af den simple grund:
Der går en lille lystfiskerhistorie om, at der skulle gå store sandarter i søen og dem ville jeg fange. Så da klokken blev 00.00. stod jeg ved søen igen.
Jeg havde været forbi det lokale dambrug tidligere på dagen med Ole, Den ene halvel af parret der ejer lystfiskergården, for at hente små ørreder til at fange mine sandarter med.
Mørket havde lagt et kulsort slør over store-sø. Et knæklys blev monteret på min prop, trekrog og stålforfang. Så var jeg klar.
Første kast blev lagt ud og proppen stod og vuggede midt på søen, den lille ørred trak den forsigtigt rundt i vandet, som om den var klar over, at noget stort stod på lur i mørket..
Proppen gik under en enkelt gang og kommed det samme o pigen. Jeg rullede ind et par minutter efter for at tjekke op på min lille fisk. Den var ok. Kastede ud igen..
I samme øjeblik proppen ramte vandet, forsvandt den. Jeg kunne se knæklyset fare væk i modsatte retning end hvor jeg stod. Det så skide godt ud!
Jeg tog mig sammen til at tage chancen for at sætte krogen.
Hiiiiiv! Den sad der. Sådan!
Fisken fightede ikke synderligt og jeg blev i tvivl om hvad jeg havde fat i. En fisk var det. Men hvilken?
Da den kom op på land blev jeg glædeligt overrasket. Det var en sandart! Ikke stor men den var der.
Det eneste sted med lys nok til et billede, var ved rensebordet oppe ved den røde bygning, hvor kiosk og fællesrum var. Så jeg løb.
Billedet her var det eneste der ikke blev rystet.
Jeg skal sgu til at motionere noget mere. Den er helt gal når man ikke kan kontrollere armene, bare fordi man har løbet nogle få meter.
Fisken vejede 1,3 kilo og er helt bestemt ikke den største i søen. Det er 11 år siden den første sandart blev sat i vandet, ved lystfiskergården i Roust.
Jeg fik hvad jeg kom efter, men må indrømme, at jeg ikke var klar til at stoppe fiskeriet. Klokken var på dette tidspunkt 01.30 og jeg skulle være frisk til festen samme dag. Så jeg stoppede alligevel nattens hygge og gik til køjs.
Det ville være skønt med et ophold der varer godt en uge ved søen. 2 dage til ørreder, 2 dage til sandart, 2 dage til karper. Det kunne jeg godt finde på.
2 dage i alt, var ihvertfald ikke nok for mig, så jeg kommer igen!
Jeg sov på et dejligt stort værelse med to senge, køleskab, stort baderum og masser af plads til mig og mit udstyr. Der er god internetforbindelse i hele bygningen, som er placeret ca. 100 meter fra søerne.
Om morgenrn benyttede jeg mig af det enormt store opholdsrum for enden af gangen fra mit værelse. Hvor køkkenet står til fri afbenyttelse og indeholder, ovn, komfur, køleskab, kummefryser, kaffemaskiner, bestik. Ja faktisk alt hvad et køkken skal indeholde og mere til. Selve opholdsrummet har sofaer, spiseborde og tv stående, til dem der måtte få lyst til at føle sig fristet til lidt stue hygge.
Lystfiskergården har alt hvad jeg som lystfisker gerne vil have. Mange forskellige arter at fiske efter. Gode faciliteter, smuk natur og et værtspar som ved, hvad service betyder for hver en gæst.
Jeg kan kun anbefale at sætte dagen af, til et besøg ved denne sø. Tag evt. børnene og en pose grillkul med, områdets charme og muligheder sørger for resten