Store sø formet som hestesko
Ved ankomsten til Filskov Lystfiskersø ser jeg en smukt beliggende sø, med Omme å slyngende i baggrunden, søen ligger 10 km. udenfor Grindsted.
Omme å
Søerne er anlagt i år 2000 af nuværende ejers forældre, der er tilløb af overfladevand og afløb til Omme å, vandet i søerne er meget klart og derfor er der også visse steder lidt grøde i vandet da vandets klarhed gør det muligt for bundplanter at gro, men det er ikke noget som generer, heller ikke hvis du fisker med spinner.
Lille sø
Der er store sø, lille sø og børnesø, de har et areal på 6000, 3000 og 300 kvadratmeter med en dybde ned til 3,5 meter, de er noget små efter min mening men let tilgængelige, handicappede kan køre helt ned til den store sø, derudover er der 400 meter å som løber langs søen.
Store sø set op imod huset
Arealerne rundt om søerne er velholdte men da de ligger meget lavt er der noget smattet visse steder omkring søerne når det har regnet, men ejeren prøver at minimere smattet ved at smide grus ud de værste steder.
Læskur
Ved store sø er der to læskure med bord og bænke, der er opstillet flere grill rundt ved søerne de er til fri afbenyttelse, kul kan fås ved henvendelse til personalet, affaldsspande og trådkurve til dåser er opstillet flere steder omkring søerne, så det er muligt at komme af med tomme dåser og andet skrald og holde området pænt.
Store sø med god plads til fluefiskeri
Store træer ved den ene side af store sø giver dejlig læ, mens de andre sider er åbne og meget velegnede til at stå med fluestangen.
Ved den lille sø er der træer de to af siderne. Et lille stykke med grus som ligger lige op ad legepladsen, er velegnet til børnefamilier da vandet ikke er dybt helt inde ved bredden og skulle tiden blive lidt lang for børnene, er det ideelt at legepladsen er lige i nærheden af lille sø.
Lille sø
Ved ankomsten til søen havde jeg fået at vide der var store fisk i begge søer, men da jeg havde været ved søerne i flere timer var det ikke ligefrem mange fisk jeg havde set, hverken små eller store, ja tror ikke der var ret mange fisk i søerne, i de seks timer jeg var der blev der fanget een fisk, ikke meget når der var seks mand ved søen og ikke rigtig nogen aktivitet i overfladen.
Da det var første gang jeg besøgte søen, havde jeg ingen erfaring med søen, men mine forventninger var store, da der i weekenden forinden havde været storfangerweekend, så der måtte vel være nogle store fisk som havde overlevet, men jeg så ingen af de store fisk, hvis de var der havde de gemt sig godt.
Store sø, rundingen
Fiskene i søerne er i størrelsen fra 1 til 10 kg., der udsættes regnbueørreder, bækørreder og kildeørreder, i sæsonen 1-2 gange dagligt ellers efter antal betalende fiskere, bæk og kilde ørrederne udsættes i forår og efterår, derudover er der gedder og ål i søerne.
Børne sø
I huset er der automat til betaling af fiskekort, desuden er det automater med drikkevarer slik og grej, handicapvenligt toilet og opholdsrum med borde og stole. Desuden er der en kæmpestor grejbutik med over 20.000 forskellige fiskeartikler til rimelige priser. Skal du holde en fest er der mulighed for at leje lokaler med en fantastisk udsigt over området.
Hytten som kan lejes
Ved den store sø er der en hytte med plads til fire personer. Desuden kan der overnattes ved søen i egen telt, campingvogn eller mobil Home, nærmere oplysninger ved henvendelse til ejeren. Kommer der en regnbyge kan der lånes parasol ved huset.
Rensepladsen
Renseplads med rindende vand findes til venstre ved indkørslen i huset.
Lille sø set op imod store sø
Min konklusion: Det er nogle hyggelige søer men noget små, personalet er meget venlige og hjælpsomme, men fiskene manglede/gemte sig, den dag jeg besøgte stedet, søen er velegnet til handicappede og børnefamilier.
ÅBNINGSTIDER
,
Søerne har åbent fra solopgang til en time efter solnedgang eller efter aftale.
Butikken har åbent fra 7.00 til 21.00 alle årets dage.
ADRESSE OG TLF.
Bredsten Landevej 196 Filskov
7200 Grindsted
Tlf. : 75348430
Mobil : 20860779
Hjemmeside : www.lystfisker.net
Email : fisk@lystfisker.net