Dette er en overfortolkning af hvad der skete natten til den 15-06-2014:
Bilerne stod parkerede på rad og række, alle parkeringspladser var optagede og dem der ikke havde været så heldige at få en plads, havde sat deres biler hvor de nu kunne..
Jeg selv så ved min ankomst og til min rædsel, at en lille fyr på en 13, 14 år også var ankommet. Nu deltager jeg ikke så meget i konkurrencer, men sidst jeg så Mads som han hedder, og fiskede mod ham, fik jeg så meget baghjul, at havde der været odds på om jeg kunne komme tilbage i kampen, så ville de hedde sig 0,00.
Jeg gik hen til ham, kiggede op og ned af ham og skulede med mistænksomme øjne på den gæve lystfisker. Hvad havde han oppe i ærmet…?
Mads skulede tilbage og vi gik nu rundt i en cirkel og så vurderende på hinanden.
”Nåååh Mads. Klar til at nette alle mine fisk i dag?”, sagde jeg i et forsøg på at gøre ham nervøs.
”Det er jeg da, men er det i orden at jeg lige netter mine egne først og så derefter hjælper dig med din ene fisk!”.
Jeg vendte mig rundt og så opgivende ned i jorden foran mig. Heller ikke i en optimist-nedbrydende-duel kunne jeg hamle op med den lille fyr. ”Jeg fanger flest og størst fisk i dag!”, sagde han da jeg var nået et godt stykke væk. Jeg så tilbage, smilede og håbede han fik ret..
Konkurrencen havde godt og vel 35 tilmeldte deltagere eller noget i den stil. En del af de deltagende kender jeg personligt og fandt det herligt at se dem alle igen. Selvom Danmark er lille, så er det alligevel til tider ensomt at cykle rundt i landet uden at tale med nogen, hvor man ikke behøver at indlede samtalen med ”Hej jeg hedder Jari”.
Efter at have hilst på alle, skulede jeg lige en ekstra gang over på Mads. Jeg kunne se han stod klar med et lille blink, kun afventende på start-båthornets tuden mod den skyfrie himmel.
Bååååååååååt! Eller Tuuuuuuud!
Ikke mere end 15 minutter efter indledt fiskeri, hører jeg hvad skulle blive de mest irriterende ord i løbet af den lange og kolde nat.
”Er der ikke lige en der kommer med et net!”
Mads stod med en 3,5 – 4 kg´s fisk.
Jeg gik over til ham for at se på, kiggede på ham da fisken blev landet og sagde, ”Den er fin. Det kan være at jeg kan stå lidt på den fisk jeg fanger lige snart, så den falder lidt i højden, så din også kan ses.”
”Hæ hæ”, sagde han lavmælt og så stolt ned på sin fangst.
En herre som hedder Steffen var åbenbart i samme situation som mig. Han skulle bruge sin dyrebare fisketid på at nette for sin mor der også tidligere har sat sig på præmierne i konkurrence-åndens tegn.
Aftenen og den begyndende nat var mild. Ingen vind rørte sig og stjernerne funklede mindst lige så meget som de store fakler der var sat rundt søen. Total hygge, lige indtil..
”Er der ikke lige en der kommer med et net!”
Ørred nummer 2 til Mads.
Vi andre hyggede og jeg vil gerne sige at det var derfor at vi ikke fangede så meget, men vi gjorde rent faktisk en indsats.
”Er der ikke lige en der kommer med et net!”
3…
Klokken var vel omkring 02.00 da jeg besluttede mig til at gå over til storfangeren, bare for at kunne huske hvordan en ørred så ud. Der lå da 5 ørreder i græsset.
Jeg havde ikke meget at sige og kunne kun give et anerkendende og respektfuldt nik. Sådan skal den våde vandrotte barberes!
Det blev også soleklart da klokken blev 06.00 og konkurrencen var slut, at Mads med i alt 6 fisk under bæltet blev vinder af begge hovedpræmier, nemlig flest fisk og største fisk.
Ved flest fisk indkasserede han for 1200 kr. grej og udstyr fra Rapala.
Største fisk gav 1200 kr. i rede kontanter.
En samlet præmiesum på 2400 kr.
Man kan sige at Mads fik sat tingene på plads. Jeg selv vandt intet, fangede intet, men tog fra Lystfiskergården i Roust med en behagelig oplevelse i bagagen.
Tillykke Mads og der er vist ikke så mange der kan føle sig kede af at blive ud-duelleret af denne unge herre!
