Regnbuer i vandet
Jeg havde inviteret min fætter med på en fisketur til Nebel Sø Put and Take, få kilometer fra Varde i Vestjylland.
Vi skulle fiske efter søens ørreder og ellers bruge dagen på at hygge.
Det var 3 år siden vi sidst fiskede sammen og Bastian min fætter, havde ikke været ude at fiske i en periode på hele 2 år før denne dag.
Bastian blev kørt ud til søen af min moster og hendes mand.
Døren til bilen gik op og ud steg min fætter. Håret var sat og han var så klar til at fiske som muligt var.
Efter en kort gensyn-hilsen gik vi ned til vores første plads. Stængerne blev rigget til og de første par kast blev lagt ud i søen.
Et kvarter var gået og intet tegn på liv. Bastian havde fisket med Tasmanian Devil og ikke så meget som et pust fra ørrederne havde han mærket. Vi skiftede over til stripper-blink med gul refleks henover siden og rød “hale”. Efter 3 kast sad den første fisk på krogen. En god 2 kilos ørred sprang ud af vandet. Bastian fightede fisken helt ind til land, hvorefter den tog udløb og forsvandt tilbage hvor den kom fra. “Neeeej!” råbte jeg uden at tænke over det. Rigtig ærgeligt.
Bastian grinede bare af mig og sin tabte fisk og fortsatte jagten på en ny ørred.
Der var ikke flere ørreder der ville bide på pladsen, så vi gik videre til næste. Bastian fik en orange og gul spinner på og igen gik der ikke mere end 3-4 kast før en ny fisk havde hugget på hans krog. Men det var ikke en ørred..
Der gik ikke lang tid før den unge herre, begyndte at skovle ørreder ind. Gedden var ikke nok.
Med fuld fokus på hvert kast, gik der ikke mange minutter mellem hver gang, jeg gennem luften hørte “Jeg har bid!!”
Men fordi han sjovt nok hele tiden valgte, at gå langt væk fra hvor jeg sad for hvile mine brugte lemmer. Måtte jeg løbe hen til de steder hvor han havde kroget fiskene, for at stå klar med fangstnettet. Som en forpustet abe der har kravlet palmekronerne tynde efter bananer, prustede og stønnede jeg
så meget, at manglen på god kondition var åbenlys og blottet.
Efter Bastian havde fanget 4 flotte ørreder, en gedde samt 3 ørreder yderligere som desværre røg af krogen igen. Var jeg godt træt.
Men ikke min kære fætter!
Havde vi haft tiden, ville han gerne tage 3 timer mere. Helt forståeligt.
Første ørred som Bastian fangede. En glad fætter, med en ørred der ikke længere spjætter.
En stolt og tilfreds storfanger
Tak for en god tur Basse! Vi ses næste gang.