Tips og tricks til fladfiskeskeen


Fladfiskeskeen er over de sidste par år blevet meget populær i Danmark. Skeen har dog været brugt gennem mange år både i Holland og Tyskland og Belgien.

Mit første indtryk af dette stykke mærkværdige grej, var at den lignede en helt normal spiseske. Dem jeg selv har 12 stk. liggende af ude i køkkenet.
Jeg brugte lang tid på at sidde og kigge på dette “køkkenredskab” lavet om til fiskegrej. Jeg kunne slet ikke se hvordan jeg ville kunne fange fisk med en “almindelig ske”, med en krog i enden.

image

På dette billede er krogen dog afmonteret.

Ca. et halvt års tid senere skulle det dog vise sig at den rent faktisk kunne fange fisk.

Jeg mødte Leonard Muys fra fladfisk.dk til en arts konkurrence i Haderslev. Han havde heldigvis nogle ekstra fladfiskeskeer med i tasken som jeg købte af ham. Han forklarede mig kort om hvordan jeg skulle fiske med denne underlige skabning af et stykke blik med klistermærker på. Han forklarede at jeg bare skulle lade den drive efter båden og så skulle fladfiskene helt automatisk blive interesserede i den og hugge. Det lød jo enkelt og jeg have nok fået mere at vide af Leonard havde han ikke haft  så meget om ørene da jeg spurgte ham til råds.

Jeg har siden fisket meget med skeen og nu vil jeg dele med jer, min helt egen teknik til at fange mange og store fisk med fladfiskeskeen.

Jeg fisker altid fladfisk fra båden da jeg føler mig mere fri og kan komme ud til nogle pladser som jeg desværre ikke kan nå fra kysten.
Fladfiskeskeen bruger jeg kun når jeg drivfisker og er sikker på at der er næsten helt ren sandbund.

Det der gør fladfiskeskeen så effektiv ved drivfiskeri er, at når man driver hen over bunden helst med 0,5-1,0 knob. “banker” fladfiskeskeen ned i bunden og udsender nogle vibrationer som fladfiskene kan mærke. Dette gør dem nysgerrige. Når de så kommer hen til fladfiskeskeen ser de at selve skeen blinker i vandet som en fisk og efterfølgende kommer der en lille blæksprutte hen over bunden forbi den og hvis den ikke har hugget på hverken skeen eller blæksprutten, er den ihvertfald blevet rigtig nysgerrig. Til sidst kommer krogen med agn forbi. Agnen både lugter og ser lækker ud. Fladfisken vil højst sandsynligt hugge på agnen her. Dette er teorien og jeg har fundet ud af at det også virker i praksis. Skeen virker altså både som blink og støjsender der tiltrækker fladfiskene længere væk fra end normalt.

Hvis man mærker nogle små hug i stangen og desværre giver modhug for tidligt eller for sent, er det en rigtig god ide at give fladfiskeskeen noget løs line, i ca. 10 sek. Det vil gøre at dit agn ligger stille et kort øjeblik og fladfisken vil ofte prøve at hugge igen når agnen atter begynder at bevæge sig.

Rødspætte

Nu skal det ikke lyde som om fladfiskeskeen er det eneste rigtige. Den har desværre også en ulempe.
Fladfiskeskeen egner sig ikke godt til stillestående fiskeri. Enten hvis man står ved kysten og lader den ligge på bunden, eller hvis man ligger for anker.
Men til denne type fiskeri findes der mange andre vægte/bly som virker rigtig godt.

Fladfiskeskeen og forfang kan købes på www.Seafishingbaits.dk

Læs mere om fiskeriet i mine artikler om fladfisketure: Klik her..

Håber disse tips og tricks kan hjælpe andre der ser fladfiskeskeen for første gang.

Med venlig hilsen

Jonas Stavski

Martin

Jeg er skribent på fiskesæson.dk, hvor jeg skriver om alt indenfor lystfiskeri og dets mange facetter. Jeg er opvokset ved Silkeborgsøerne, hvor jeg naturligvis flittigt har fisket efter forskellige fisk. Desværre har fiskeriet stået stille, da jeg gik på universitetet, men nu har jeg igen tiden til at nyde min hobby og komme ud og stå ved vandkanten. Både ved søerne, kysterne og ved put and take.

Seneste artikler