Rødspætte fra molen – en fortælling


Vejret var ikke så godt som da jeg stod op. De korte shorts og min aldrende t-shirt blafrede kraftigt i vinden da jeg stod tand-raslende på molen og så ud over vandet.

De store stendynger der som en lang mur lå oppe bag molen, førte hvis man gik langs dem, ned til et lille havneområde hvor jeg til sidste fandt et sted under en faldefærdig bådbro, hvor jeg kunne sidde i læ.

Jeg havde lige så langt jeg kan huske tilbage, elsket at fange rødspætter. De meget karakteristiske røde pletter og deres nærmest læder-skinnende overflade gør dem allerede appetitlige inden de ligger på panden. Frem for alt finder jeg dem enormt sjove at fange.

Der var ingen tvivl, jeg kunne ikke fange rødspætter under bådbroen så måtte op i den stive vind og face the music. En måge legede i blæsten, skreg højt og satte sig på en fortøjningspæl. Den stod et øjeblik og kiggede nysgerrigt på mig og jeg på den.
Vi satte begge kursen mod molens ende. Jeg med min stang i hånden og min taske på skulderen og mågen bare spredte vingerne og gled ud forbi enden og mit rødspætte-spot. En klat ramte kanten hvor jeg egentligt havde tænkt mig jeg skulle sidde og jeg sendte mågen og dens lille mågerøv et ondt blik.

Konen derhjemme havde gjort det klart at fordi jeg smuttede fra opvasken, skulle jeg ikke komme hjem uden rødspætter til morgendagens aftensmad.

En færge sejlede ude i horisonten, jeg fulgte den nogle få sekunder hvorefter jeg rettede øjnene ned mod min gennemhullede kagedåse med orm i.
Rødspætterne kan godt lide regnorm fra haven på disse kanter og til fordel for mig, koster de ingenting i forhold til at skulle købe sandorm i den lokale grejbiks.

Jeg havde for nogle dage siden købt et par forfang af den finere slags. De skulle efter sigende kunne lokke de flade til hug i højere grad end de gamle (originale) med bly og to kroge.

Disse nye forfang  har både perler, attraktorer (små krogløse spinnerblade) og en stor ske, kaldet en fladfiskeskeen som kastevægt. Det er meningen at skeen under indspinning skal banke mod bunden og lokke alle slags fladfisk til.

Jeg derimod ville ikke spinne ind, men bare kaste ud og vente på bid. Derfor tog jeg skeen af og skiftede den ud med et godt gammeldags bly. Spinnerbladene roterer også kun under indspinning, så egentligt var forfanget overgearet til mit form for fiskeri.

Ud røg det med et par fede regnorm og neglebidningen kunne begynde.

Vinden havde lagt sig og en øl blev fundet frem. Jeg tømte hurtigt dåsen og lige da jeg smed nakken tilbage for at hælde de sidste dråber ned, kunne jeg over højre kind skimte stangspidsen vibrere. Små hurtige ryk indikerede at det muligvis var det jeg var kommet efter.
Jeg fik sat dåsen ned og gav hurtigt tilslag. Der var vægt på og det tegnede godt.
Da fisken kom hen til kanten kunne jeg skimte en aflang skikkelse i vandet. “Saaaatans!! Din lille forbandede …….”
En uskyldig ålekvabbe kiggede på mig med sine sjove udseende øjne og spyttede lidt vand ud af munden.
Jeg kiggede kort på den underlige fætter og kastede den tilbage i vandet.

Nye orm kom på krogen og stangen gjorde sit arbejde da jeg igen svingede forfanget ud mod horisonten hvor færgen tidligere kunne ses.

Forfanget ramte bunden efter nogen tid. Stangspidsen viste igen at en fisk var på færde. Et stort ryk fik mig op at stå og jeg gav et hurtigt modhug.
Denne gang var der virkelig vægt på og fisken sprællede kraftigt i den anden ende.
Jeg fik hevet ind til kanten og holdt vejret. Var det en rødspætte?

“Yeees “, tænkte jeg. Der var nemlig 2 af de rødplettede flade. Nu var dagen reddet og lillemor var til at danse med i aften.

Jeg fangede i alt 18 rødspætter denne dag på kun  2 timer og var pænt tilfreds.

Håber i kan lide denne historie, taget ud af en almindelig mands hverdag.

Tak fordi i læste med.

Grev Fladfisk.

Martin

Jeg er skribent på fiskesæson.dk, hvor jeg skriver om alt indenfor lystfiskeri og dets mange facetter. Jeg er opvokset ved Silkeborgsøerne, hvor jeg naturligvis flittigt har fisket efter forskellige fisk. Desværre har fiskeriet stået stille, da jeg gik på universitetet, men nu har jeg igen tiden til at nyde min hobby og komme ud og stå ved vandkanten. Både ved søerne, kysterne og ved put and take.

Seneste artikler