Et fladfiske tæppe var rullet ud over sandbunden tæt under land. Som gekkoer lå store samlinger af isinger en halv meter under overfladen og sugede solens stråler til sig. Havde jeg ikke været på en drengerøvstur med gutterne i gummibåd denne dag, havde vi aldrig opdaget at de var der.
4 granvoksne mænd stormede hen over stranden efter gummibåden havde nået ind til strandkanten. Folk vendte sig efter dem for at se hvad der skete. Nogle blev bekymrede for at der skulle være noget farligt ude i vandet, mens andre rystede på hovedet over den mystiske opførsel.
Da mændene kort tid efter kom ligeså hurtigt tilbage med fiskestænger i hænderne og sandorm i lommen, var der ingen der gjorde tegn til at sætte sig op fra deres behagelige solbadning for at se hvad der nu skete.
En lille dreng løb dog med og spurgte om de skulle fiske.
Da det bare galte om at komme ud til fiskene for de 4 mænd, svarede den ene ud af mundvigen ” Ja, vi skal fiske, derfor fiskestængerne!”. Drengen der var for ung til at forstå sarkasme vendte sig bare om og satte i gadedrengeløb hen over sandet.
”For satan, padl padl!!” grinede den ene, og de 2 der havde årene padlede kraftigt igennem som Obelix over havet for at banke gallere.
Da de endeligt var nået ud til revlen hvor de havde sæt de mange Isinger, var alle fiskene væk. De kiggede alle på hinanden og vendte derefter blikket mod højre.
En kraftig tysk turist vadede rundt på revlen og kastede sig mod bølgerne så vandet sprøjtede til alle sider.
Når man er fire mænd sammen kan man nogle gange være lidt for hurtig i vendingen. Den en af mændene i gummibåden råbte højt ” Schauen Sie sich, dass. Ein grosses Wurst!!” (Se engang der. En stor pølse) han pegede ind mod stranden.
De var alle klar over at tyskeren ikke ville svømme væk for en pølse, men at syntes bemærkningen var sjov, var de alle enige om. Selv tyskeren!
Den gæve tysker pegede til højre for sig, sagde ingenting, men vendte tomlen op. Han svømmede derefter ind mod stranden.
Da ingen vidste hvad han mente, men var nysgerrige efter at finde ud af det, sejlede de i retningen tyskeren havde peget.
Til alle i gummibådens overraskelse lå alle isingerne kun 10 meter fra hvor tyskeren havde stået.
Forfang kom på og ormene sat på krogene. Skiftevis var der 2 der fiskede og 2 der sørgede for at holde båden tæt pladsen. De fiskede godt fem meter fra fladfiskene for ikke at skræmme dem.
Hug efter hug, efter hug. Konstant var der fisk. Der gik ikke lang tid før mændene måtte stoppe fiskeriet fordi de efterhånden sad ovenpå de mange fladfisk i den lille gummibåd.
Det var egentligt utroligt, for selvom der blev fanget mere end 50 isinger, syntes tæppet af fisk lige stort alligevel.
Der blev skudt fra hoften når det kom til hvor mange fisk der lå dernede og solede sig på bunden. Men alle gæt lå på omkring 1000 isinger. Det var en oplevelse af format.
Ingen af os havde nogensinde set så mange fladfisk før.
Da vi kom ind i land fandt vi tyskeren liggende under en parasol med kone og børn og spurgte om de ville have et par stykker med hjem.
Det ville de gerne.
Vi gik tilbage til vores sommerhus i klitterne og sendte en afsted for at købe nye kartofler og persille og resten af os rensede fisk.
Det blev til en herlig aften med hvidvin, øl og stegte flade og en masse snak over bordet om tæppet af isinger. Et syn vi nok aldrig kommer til at se igen.