Introduktion til multefiskeri
Multen er egentlig ikke en fisk, der normalt befinder sig i Danmark. Fisken lever mest i det subtropiske område og er altså at finde tæt på Ækvator, hvor temperaturen for det meste er omkring 20 grader om sommeren og har en meget kort vinter, hvor frost er meget sjælendt.
Derfor kan det måske også undre, at multen kan findes i Danmark. Men det er ikke kun os danskere, der synes at Danmark er dejlig om sommeren. Det synes multen også. Vi har omkring de 20 grader og vores sommer kan godt strække sig over en 4-5 måneder, hvis vi er heldige.
Tidligere har multen svømmet længere sydpå, når de skulle yngle, men med de senere års klimaforandringer og Danmarks milde vintre, så er multen begyndt også at yngle i danske farvande.
Der findes utrolig mange forskellige arter af multen, men i Danmark er der to typiske arter. Den ene er Chelon labrosus – også kaldet den tyklæbede multe. Den anden multeart i Danmark hedder Liza ramado, der betyder den tyndlæbede multe. Det er derfor nemt at se forskel på de to arter, hvis man bare kigger efter læberne.
Multen spiser ikke dyr og er derfor vegetar. Den lever af agler og kommer kun til at spise små dyr som snegle, hvis de er i vejen eller har gemt sig i algerne.
Hvordan genkender man en multe?
Kendetegnene for en multe er, at den har et meget bredt hoved og så har den en lille mundspalte, der går vandret. På ryggen er multen enten grågrøn eller har et blåligt skær. Siderne er sølvskinnende og bugen er hvid, som så mange andre fisk.
En tyklæbede multe er den mest almindelige multe i Danmark og har en meget tyk overlæbe. Den er faktisk ligeså stor som diameteren på dens pupil.
Hvor finder man multen?
Normalt finder man slet ikke multen på disse breddegrader, men mod sydligere himmelstrøg. Men med klimaforandringerne og de varmere havtemperaturer, så har multen spredt sig fra det subtropiske område og kan findes så nordligt som det sydlige Island. Samtidig har den også spredt sig sydpå, hvor man finder den helt ned til Senegals kyst.
Multen lever på bunden af vandet og derfor finder du den i Danmark nær kysten, hvor der ikke er så dybt. Multen er for det meste i mindre flokke, når de svømmer herop i sommermånederne.
Lystfiskeri
Det er ikke den mest eftertragtede fisk i Danmark, men i det sydlige Europa er multen en meget eftertragtet spisefisk. Multen er en meget sky fisk, men kan godt fanges i Danmark, hvis man bruger den rette teknik. Vi har allieret os med lystfisker Dennis Flynder Rasmussen og hvis du klikker her, så kan du se tre af hans videoer, hvor multen er på sigtekornet.
Kan man spise en multe?
Siden multen ikke er så populær i Danmark, så er der ikke særlig mange der spiser multe. Men den kan sagtens spises og den bliver spist i store mængder i Sydeuropa. Kødet på en multe er hvidt og meget velsmagende.
Fredningstider Multe
Ferskvand:
- Multen er normalt ikke at finde i ferskvand
Saltvand/Brakvand:
- Ingen fredningstider
- Mindstemål: 20 cm