Tips og tricks til krogvalg – kystblink


Hvis du mangler noget grej til dit næste besøg til kysten, så læs denne artikel og find det grej som du mangler:

Tippet af Jonas Stavski

Igennem de seneste års kystfiskeri har jeg fisket med mange forskellige krogtyper ved kysten. Både når det kommer til enkeltkroge og trekroge.

I år fandt jeg de kroge jeg syntes kroger bedst, mindsker risikoen for skidt på krogen i form af tang m.m. og som ikke hæmmer gangen af mit agn i vandet.

Jeg vil her fortælle hvilken enkeltkrog jeg har valgt når jeg fisker med “almindelige” blink såsom Möresilda, Stripper, Snurrebasen, Flax og Hugo.

Krogen der for mig ikke svigter når havørreden skal kroges er en Owner S-61 str. 1/0. Lige denne type krog, kroger helt fantastisk, den mindsker risikoen for fangst af skidt, da den logisk set har 2 kroge mindre at fange med, og af en eller anden årsag mister jeg næsten ingen fisk på den.
Efter 4 måneders intenst kystfiskeri i år alene med denne krog på blinket, kan jeg bryste mig af at have fanget ca. 40% flere fisk end samme periode sidste år. Dette baseret på brugen af samme blink i samme farve og det at jeg går op i tal. Jeg kan altid huske hvor mange fisk jeg taber og hvor mange jeg fanger. En lystfiskersygdom gætter jeg på.

I de varme måneder kommer krogen for alvor til sin ret. I sommerhalvåret er der ofte meget ålegræs, blæretang, sukkertang, søl eller søsalat som det også kaldes, i vandet og da “Owner-krogen” er en lille smule bøjet ude i enden. (dog ikke så meget som en cirkelkrog) har den betydeligt sværere ved at sætte sig i planterne. Bøjningen gør også det, at når havørreden hugger, behøver man ikke at give hårdt modhug da den stort set kroger sig selv.
Når jeg mærker et hug løfter jeg stangen og det er nok til at kroge havørreden ordentligt.

Når jeg fisker med S-61 i str. 1/0 er  krogen typisk bredere end mit blink. Jeg har fundet ud af at selvom krogen er større end mit blink, så hæmmer det ikke gangen i vandet. Med enkeltkroge der er mindre end blinket i bredden, vil havørreden ofte kunne glide af i angrebet, forstået på den måde at når den hugger er der mindre krogplads den kan blive kroget på.
Jeg fisker altid med dobbelt springringe mellem krog og blink for at undgå brækstangseffekten = at havørreden, højst sandsynligt ubevist, bruger blinkets ellers normale tætte tilknytning til krogen til at vride/presse sig fri.

På billedet nedenfor kan man se at min krog er betydelig bredere end mit agn.

Der findes mange forskellige kroge derude, men dem jeg har haft bedst erfaringer med, er Prologic Swivel Hook CS. Disse utrolig spidse kroge kan bruges til at fiske efter alle fisk ved kysten, hvor for eksempel multen kunne være en mulighed.

I Prologic Swivel Hook CS er der Micro Barb som modhager. Det sikrer, at fisken sidder godt fast og ikke kan slippe væk igen. Krogen er lavet i kulfiber og du får derfor en meget stærk og robust krog, som kan holde i lang tid.

Hvis du også gerne vil købe den perfekte krog til kystfiskeri, så klik lige her eller tryk på billedet ovenfor.

Kystwobleren har en mere rolig gang i vandet og modsat de ovennævnte blink, får jeg mindre fisk med enkeltkrog monteret på kystwobler. Om det er på grund af form eller gang i vandet er spørgsmålet. Svaret er derude og jeg spekulerer ofte i det. Håber det kommer til mig en dag.
Når jeg fisker med trekrog giver jeg altid et større/hårdere modhug end når jeg fisker med enkeltkrog, hvor jeg som nævnt tidligere i teksten, bare løfter stangen.

Igen, modsat af blink med enkeltkrog, skal trekrogen ikke være meget bredere end mit agn. Hvis krogen er bredere hæmmer det kystwoblerens gang i vandet.

På billedet nedenfor kan du se at min trekrog ikke er meget bredere end kystwobleren:

Den nye version som ligner mit setup her er ABU Garcia Toby. Det er en moderne klassiker hos danske lystfiskere der går op i kystfiskeri. Blinket er udviklet til at fange havørreder, men du kan fange mange forskellige typer af fisk med dette blink.

Du kan få sin egen ABU Garcia Toby ved at trykke lige her eller ved at klikke på billedet ovenfor.

Håber de her tips og tricks kan hjælpe jer derude der taber mange fisk.

Martin

Jeg er skribent på fiskesæson.dk, hvor jeg skriver om alt indenfor lystfiskeri og dets mange facetter. Jeg er opvokset ved Silkeborgsøerne, hvor jeg naturligvis flittigt har fisket efter forskellige fisk. Desværre har fiskeriet stået stille, da jeg gik på universitetet, men nu har jeg igen tiden til at nyde min hobby og komme ud og stå ved vandkanten. Både ved søerne, kysterne og ved put and take.

Seneste artikler