Den 10-08 tog jeg på tur med Leonard Muys i Nordjylland efter havbars
Planen var at gå og fiske imellem og omkring stensætninger langs vestkysten.
Havbarsen kan godt lide at jage småfisk som tobis og småsild, der muligvis intetanende om at et forholdsvist ny rovdyr er på spil i de danske farvande, bliver overrasket når havbarsen angriber i bølgenedslaget hvor småfiskene er mest forvirrede.
Havbars har været at finde langs de danske kyster i nogen tid nu, men ikke så mange kan sige at de rent faktisk har fanget en.
Nogle har dog luret fidusen og tager hvert år op til flere af disse blanke stormundede fisk og flere og flere havbarsfiskere kommer til.
Vandet skal helst have en bestemt temperatur før havbarsen kommer til Danmark, for den er ikke at finde her hele året rundt. Bedste periode ligger fra Juni måned til oktober. September måned kaldes af nogen for højsæsonen, hvor store stimer af havbars er at finde og chancerne for fangst forøges væsentligt.
Ved stensætningerne kan havbarsen svømme rundt og spise skaldyr – rejer og muslinger som kan samle sig på og imellem stenene. Stensætningerne kan, hvis de ligger tæt på hinanden, have små badekar ved lavvande hvor havbarsen godt kan lide at jage. Det kan derfor være en god idé at affiske disse, før man vader ud i vandet. Ligesom med havørreden kan havbarsen også stå tæt under land.
Et par våde mænd med uheld i sprøjten – hjulpet til af gøg og gokke mentalitet.
Da vi ankom tidligt om morgenen kunne vind og vejr ikke være mere ideelt. Vi skulle bruge bølger der ikke var for kraftige, for er de det, bliver vandet for grumset af de kraftige nedslag og chancerne for at havbarsen ser vores agn er mindre. Bølgerne denne dag var perfekte. Vinden lå på godt 3 sekundmeter og en let overskyet himmel gjorde for os på stranden at temperaturen var til at holde ud.
Vi satte begge møresilda på krogen, jeg selv brugte en på 22 gram i sølv med rød stribe på “ryggen” og Leonard ligeledes en i sølv med 3 forskellige farver også lagt henover ryg/top.
Ud for stensætningen vist på billedet ovenover fik jeg efter 30 minutters fiskeri et godt hug.
Jeg havde 10 minutter før dette hug formået at ødelægge topøjet på min egen stang og det blev først opdaget efter et langt kast, hvor linen kom tilbage i meget flosset tilstand. Lort!
Jeg måtte derfor låne en stage på over fire meter som skulle spinfiskes med dagen lang. Jeg var ikke super glad, men det at overhovedet kunne fiske, var det hele værd. Hellere en armødelæggende stang end intet fiskeri.
Styrtende regn, lyn og torden
Meget mørke skyer rullede ind. trykket i luften blev tung og der var ingen tvivl om at en regnbyge ville skylle ned over os inden for kort tid.
Mod syd kunne vi se regnen piske hen over vandet i retning mod os. I starten da de første dråber ramte os, grinede vi lidt af det, bemærkninger som “uuuh nu bliver vi våde, skal vi lave en regndans og aaarh dejlig køligt”, blev fosset væk og smilene i vores ansigter vasket ned i sandet.
Istedet råbte jeg nu skældsord op mod himlen og forbandede hver eneste dråbe.
Vi pakkede drivvåde grejet sammen og kørte mod det nærmeste spisested. Det var meningen at vi skulle fange multe senere på dagen, men nu gik det lige “så godt” med de spændende havbars. Vi var begge hooked på mere.
Regnen stilnede af og vi kørte atter mod stranden.
Humøret var højt. Vi var tilbage!
Troen på fangst var på sit højeste, vi var tilbage mellem stensætningerne og blinkene blev atter kastet ud.
Da jeg var kommet ud for enden af en af de længste stensætninger jeg havde valgt at forcere, kunne jeg pludselig ud af øjenkrogen se Leonard med bøjet stang. Jeg begyndte at kravle tilbage ind mod stranden over de mange sten men stoppede op. Fisken sprællede foran ham I vandkanten. Leonard begyndte at skubbe til fisken med stangspidsen. Sikker på, trods fægteriet med fisken, at Leo nok skulle lande sin havbars kravlede jeg videre. “hvor er fisken??”, spurgte jeg forbavset da jeg var nået ind. Han kom gående hen imod mig uden fisk, slog bare ud med armene og sagde, “Den er væk!”.
Havbarsen der havde taget Leonards blink havde afkroget af sig selv i vandkanten. Han havde af den grund, at han havde efterladt sit net i bilen og jeg med mit var for langt væk, ikke kunne nette fisken før den blev taget med tilbage ud i vandet af en bølge. Derfor følte han sig nødsaget til at forsøge at fægte fisken op på land.
Uden at gå i detaljer med hvor mange begynderfejl der blev lavet denne dag, kan jeg kun sige at vi kun kan pege på os selv for ikke at fange havbarsen der tilsyneladende heldigvis er kommet til Danmark for at blive.
Som erfarne fiskere ved vi rigtig meget om fiskeriet. Fejl og mangler kan udbedres og mere erfaring kan hentes. Nogle gange oplever man trods dette, desværre ens egen dumhed på tætteste hold.
Denne tur vil nok nage indtil næste gang hvor havbarsen er kroget og fejlene fra sidst ikke bliver gentaget.