Denne beretning kommer fra Martin Toft
Det bliver mere og mere set at folk bruger let grej på kysten
En af fordelene ved det lette grej er at man kan bruge meget mindre blink med flere under kystfiskeriet som spinnefisker.
Som fluefisker kan det lette grej gøre at man ikke kommer så langt ud, samt det at det bliver sværere at kaste når vinden blæser..
Foreksempel kan man få fluestænger helt ned i en triple nul som er ultra, ultra let. Med god vind er denne stang ikke nem at kaste med, men når vinden er let eller borte og fiskene bider, er det helt sikkert at uanset størrelsen på havørreden man har kroget, bliver fighten sjov og udfordrende.
Jeg selv bruger gerne en klasse 2 til kysten. En A-jensen argon klasse 2. længde 7,6 fod. Dette gør jeg hvis jeg ved at fiskene går langt inde og jeg gerne vil have mere ud af fighten.
På tur med det lette grej
Morgenen startede med at Jakob ringede til mig og spurgte om jeg skulle lave noget specielt på dagen. Det skulle jeg ikke.
Vi valgte derfor at tage på kysten med let grej for at få nogle gode fights og hygge os.
Vi kom ned på vores plads hvor vi før havde fået fisk inde på meget lavt vand. Herefter lagde vi ud med at snakke om hvordan vi skulle fiske pladsen af. Efter lidt teorier der typisk bliver gransket godt mellem os, startede vi med at affiske vandet lige ude foran.
Der gik ikke lang tid før jeg fik flex på klingen, en fin fisk på 56 cm kom i nettet. Perfekt start på dagen!
Vi troede på at der var flere fisk derude og fiskede videre. Vi affiskede ca. 300 meter mere af vores strækning før Jakob pludesligt råbte! ”Yeeeeeessss Fish On!”
Det viste sig at være en fin fisk der havde taget Jakobs lyserøde flue.
Ligesom den anden havørred blev også denne genudsat.
Fiskeriet efter maden
Da klokken nærmede sig 17.00 begyndte vi begge at blive en smule småsultne, men vi havde intet at spise med.
Det eneste vi havde medbragt var mit trangia-sæt. Derfor besluttede os for at gå langs kysten og finde noget spiseligt. Der gik ikke længe før Jakob fandt en musling og sagde: ” Vi kan bare spise muslinger.” Jeg kiggede på ham og grinte. Jeg svarede efterfølgende,” tjoo, hvorfor ikke, skal vi ikke bare tage noget tang ved siden af nu vi er igang.” Han nikkede og svarede:” jo lad os gøre det.”
Det gjorde vi så – alt godt fra havet i en gryde og så var den hjemme.
Da maden var færdig begyndte vi så at spise. Det så meget lækkert ud og vi glædede os meget til at smage retten vi havde bikset sammen.
Jakob tog den første bid og lagde derefter sin uforbeholdne mening på bordet:” føj for den lede!”, kom det fra ham. “Der mangler ihvertfald salt!”
Men ned skulle det så vi spiste begge til fadet var tomt og min konklusion var at, ja, retten manglede i den grad salt!
Gode fights på let grej til os begge samt lidt sundt at spise – en kanon tur jeg sent vil glemme!
Knæk og bræk!