Det er helt utroligt hvad man oplever ved kysten disse tider – havørrederne synes mange og hugvillige. De fleste fjorde og bugte kaster også fisk af sig, den ene havørred efter den anden bliver landet og landets magasiner og aviser glimter nærmest i sølv – et typisk opsat billede af en glad fanger og en klassisk dansk varierende kyststrækning i baggrunden.
Jeg selv der længe havde anset kystfiskeriet som opreklameret og helt igennem over-hypet, har nu efter 63 kystture i 2013 alene, et helt andet syn på fiskeriet efter den salte havørred.
Efter at have studeret bundforholdene og omgivelserne ved de mange kystpladser jeg har besøgt, vil jeg her på fiskesæson.dk fælde mine observationer ned på skrift, dog i etaper, i håb om at du som ny indenfor kystfiskeriet også kan begynde at fange fisk. Jeg har haft stor succes med mit fiskeri i 2013 og i starten af 2014, det vil sige når det kommer til, antal havørreder, for selv om jeg har haft kontakt til mange store, er det de mindre kystørreder det er lykkedes mig at kroge og overliste.
Hovedsagen er at man finder ørrederne og får dem til at hugge. Det er naturligvis nemmere sagt end gjort og derfor vil jeg nu beskrive det første og mest anvendte råd om pladsvalg til hvor havørrederne kan findes, derefter vil jeg nævne nogle byttedyr så du forhåbentlig kan komme nærmere den agn havørreden vil hugge på når pladsen er fundet.
Hvor finder jeg havørreden?
Leopardbund – naturligvis
Det første og mest hyppige svar på spørgsmålet er: ”hvor der er leopardbund.”
Leopardbund er egentlig pletter med sand, sten og tang der danner et mønster i stil med en leopards pels. En varieret/plettet bund om man vil.
Egentligt kan leopardbunden bestå af forskellige former af beplantninger/tang og behøver ikke kun være en bestemt slags. Planterne varierer helt automatisk fra kystafsnit til kystafsnit eller fra kyststrækning til kyststrækning som det også kaldes. Find den varierede bund og chancerne for fangst er, for det meste øget betragteligt, men intet er sikkert her i livet.
Grunden til at leopardbunden ofte er nævnt som en sikker vinder når det kommer til havørred fra kysten er, at små byttedyr som rejer, tanglopper og småfisk ofte lever der. Netop disse 3 nævnte byttedyr står på de fleste pladser meget højt på havørredens fødeemne-liste.
Hvad fisker jeg med over leopardbund?
Der er ikke noget rigtigt svar på dette spørgsmål. Kun forskellige svar.
Når det kommer til agn, kunne svaret kort og godt være – fluer og blink. Der er ingen tvivl om at disse agn kan fange havørrederne hvor der er leopardbund og at de kan det året rundt.
Årstiderne spiller ind, vind og vejr, om det er åben kyst eller fjord med mere og med tiden, som kystfisker, kan det betale sig at sætte sig ind i mange af forholdene. Men for ikke at gøre fiskeriet til en videnskab og uden samtidigt at komme ind på diverse fluemønstre og imitationer i form af tanglopper, børsteorm, rejer og småfisk med flere, vil jeg mene at f.eks. det at have flere forskellige rejefluer, både størrelsesmæssigt og farvemæssigt sikrer dig gode chancer året rundt ved leopardbund. Dette uanset om de er fisket efter et bombardaflåd med spinnestangen eller direkte med fluestang.
Som spinnefisker med alm. blink, kystwobler eller gennemløbsblink har man ligeså store chancer året rundt over leopardbund. Her kan man ovenikøbet kombinere ved at sætte en ophængerflue på længere oppe ad linen.
Typisk gøres dette ved at fastbinde en linetjavs direkte på linen med en bestemt knude (her er der også mange bud) Det kan også gøres ved brug af 3-gangs-svirvel eller en almindelig svirvel og et par gummistoppere, eller en af de andre dingenoter man kan købe til at sætte på hver sin side af svirvlen for at holde den på plads.
Dette er et eksempel hvor man har lavet en glidende ophængerflue, det vil sige at stopperne ikke stopper 100 %, men derimod glider ned til blinket når havørreden hugger så blinket ikke efterfølgende har chance for at fange bunden og sidde fast. Ulempen med denne løsning kan være at man i modhugget ikke kroger godt nok, da den direkte kontakt til fluen og fisken først kommer efter den ér gledet ned til blinket og stoppes deraf.
Fordele og ulemper går ofte hånd i hånd.
Igen vil jeg nævne en simpel løsning, for ligesom rejefluen og alle andre fluer gælder det med blink om at finde den rigtige farve og størrelse. Nogen gange vil havørrederne have mindre blink andre gange større. Det samme gør sig gældende med farver.
Jeg har 9 blink i min grejboks. Jeg fisker ikke med ophængerflue. Jeg syntes det er smart, men fanger fint uden.
Sommer, efterår, vinter og forår har mine blink vist sig givtige. Det eneste jeg ikke har kunne vide mig sikker på var og er, hvilken farve og størrelse havørrederne vil have på dagen. Efter at have prøvet mig frem lykkedes det mig på 60 af mine kystture at finde en eller to ud af de 9 blink som havørrederne ikke kunne modstå. Jeg havde 3 nul-ture i 2013. En statistik jeg ikke forventer at kunne gentage. Et heldigt år, hvis man spørger mig.
Vi ses næste gang hvor jeg både fortæller hvilke blink jeg har i kassen og beskriver næste plads og hvilket endegrej der kan bruges der.
Knæk og bræk