Denne beretning kommer fra Jonas Kærlin.
Indledning:
Den sidste måned har Isefjorden været umådelig gavmild. Jeg har sammen med en rigtig god fiskebuddy, Tim, besøgt en del pladser ved fjorden. Nogle har ikke holdt så mange fisk, mens flere af dem har haft mange fisk tæt under land.
Især på et par af pladserne har der været nogle rigtig store fisk inde, og vi har været så velsignede af den store havgud, Poseidon, at vi begge har slået vores personlige rekorder.
Tim har blandt andet fået en rigtig flot fisk på hele 71 cm. under en af vores tur.
En vanvittig tid
I starten af Marts fandt vi en stime fisk, helt inde under land, det gav mig 6 fisk på fluestangen. Vi gik kun i vand til låret, de gik imponerende langt inde de fisk.
Det var også der jeg fik min første pr. En smuk havørred på 64 cm. En super fed oplevelse at få en sådan fisk på en lille klasse 4 fluestang. Følelsen man får i kroppen af at få sådan en fisk holder længe, og historien man fortæller andre fisketosser man møder på sin vej, bliver længere, fisken ligeså, og fighten vildere og vildere.
For et par ture siden, mistede jeg så en fisk der egentlig så ud til at være større, og den lille sorte “hvad og hvordan” sky, som vi nok allesammen kender, hang over mit hoved. Hvad gjorde jeg galt? Var krogen ikke spids og skarp nok? Var linen blevet slap eller noget helt tredje?
Men tanken om at fiskene er der ude, og valget af flue var helt rigtig, overskyggede langsomt den ærgerlige følelse af tabet, af den store fisk.
Ny dag ny tur
En dag, nogle ture og nogle smukke målsfisk og undermålere senere, skete det igen. En flot stærk fisk tog fluen.
Den fightede vanvittig bravt i godt 15 minutter. En 58. cm. sølvblank havørred lå foran mine fødder, i det øjeblik, behøvede jeg egentlig ikke flere havørreder. Meeen det er jo sommetider umuligt at stoppe når man har fået sådan en fisk.
Endnu en kæmpe!
Godt en time senere kom suget i fluestangen, en stor fisk eksploderede i overfladen. Knæene rystede et øjeblik og tanken om nettet, der hang til tørre derhjemme, gjorde det ikke mindre nervepirrende.
I godt 10 minutter tog fisken nogle dybe udløb, for derefter at vælte sig rundt i overfladen, før jeg kunne håndlande dagens store fisk nummer to. Fisken viste sig at være 67 cm, og er min nye personlige rekord på havørred. Sikke en måned i Isefjorden.
Alle fisk jeg har fået den sidste måned er taget på min TFO klasse 4 stang og enten et “pattesvin” eller en kobberbasse i enden.
Kan man ønske sig mere.
Vi ses ved vandet.