Hårene på fluerne var redte og kystblinkene polerede så de skinnede skarpt i solen, da vi tidligt om morgenen kørte ud til Hesteskoen lidt uden for Aalborg.
Hesteskoen er beliggende midt i et rekreativt område ved Limfjorden, med fritidshuse af varierende karakter og en lille skare af fritidsfiskere og naturnydere, som dagligt tilbringer deres tid på stedet.
Der skulle fanges havørreder og det var første gang for mig, at denne strækning skulle affiskes.
Ankomst
Det var en smuk morgen. Solen fik vandet til at funkle som brillanter og med skyernes pletvise mønster tegnet på himlen gav det anledning til et godt skud med kameraet.
Jeg var taget afsted med min barndomsven Peter Lemke. Han havde for små penge erhvervet sig en lille fed jolle som vi ville fiske fra. Da vi sejlede fra land talte vi om, hvor mulighederne kunne ligge denne dag. Vi havde begge bundet blink på linen og Peter havde samtidigt klargjort en anden stang med prop, trekrog og sild til fangst af hornfisk.
Da vi sejlede med kursen rettet mod første fiskeplads, kunne jeg ikke lade være med at ligge mærke til Peter, der med sit stadig ungdommelige udseende, alligevel mindede om en gammel skipper, på sin vej ud mod det åbne hav, som havde gjort det så mange tidlige morgener før. Jollen klædte ham.
Han sad på et tidspunkt og fortalte om de pladser. han og en kammerat tidligere på foråret havde været på, for at fange sild. Han pegede rundt med højre hånd, alt imens han med vestre hånd, styrede motor og retning.
Jeg så mit snit til at fange skipperen midt i agten og knipsede et rigtig godt illustrerende billede.
Da vi var fremme ved plads 1, blev der vel ikke været kastet mere end 6 til 10 kast før jeg fik første hug..
Jeg var ikke i tvivl om at det var en pæn ørred, for fisken huggede helt inde ved båden foran mig. Jeg råbte til Peter ” Havørred, havørred!! Vi var begge pænt oppe at køre, hvilket videoen herunder illustrerer måske lidt for godt. Jeg var i hvert fald glad ud over det sædvanlige og havde ingen tøjler eller restriktioner omkring fejringen af, hvor stor oplevelsen var for mig. Vi var begge vildt glade for fangsten og da jeg havde glemt min fangstnet, måtte Peter “nette” ørreden med en spand, som kun højnede spændingen til allersidste sekund før landing.
Vi fiskede videre med stor intensitet og vi fik flere hug. Hornfiskene var overalt i området og huggede næsten på alle pladser. En ældre fritidsfisker havde sagt til os før vi lagde fra land, at hornfiskene ikke var derude mere. Nu var vi herude og havde inden for kort tid, taget havørred og hornfisk.
Det er ikke altid lige klogt at lytte til de lokale og jeg er glad for at den ældre herres erfaring/mening ikke styrede beslutningen om at tage ud, eller ikke at tage ud, denne gang.
Ude på vandet tog vinden til. Og uden anker drev vi tværs over fjorden. Vi ville gerne holde os tæt under land og affiske områderne med leopardbund og bund med ålegræs. Under Peters kamp mod vinden, for at blive så lang tid på de forskellige pladser som muligt, valgte jeg at tage lidt billeder. Hvad jeg ikke vidste på dette tidspunkt var, at næste plads skulle give endnu en ørred.
Værket på billedet ledte før i tiden varmt vand ud via en kanal, som gjorde vinterfiskeriet efter havørred fænomenalt på dette sted. Jeg ved ikke om der stadig ledes varmt vand ud fra Nordjyllandsværket.
Som man kan ane på billedet er vandet lavt et godt stykke ude.
Efter at have fisket med et aflangt grønt blink, valgte jeg at gå over til et sølvblankt mindre blink, med rød stribe på bugen.
Pladsen min gode ven havde sejlet os hen til var også en af vores sidste på turen.
Jeg kastede blinket ud og mærkede konstant hug fra hornfiskene. De grønbenede næbdyr fulgte efter blinket helt ind til jollen og drejede af lige inden næbbet kilede sig fast i siden, som en dartpil i en dartskive.
Ørred nummer 2 huggede et godt stykke ude og vi troede bare at det var endnu en hornfisk.
En ørred lidt mindre end den første havde taget blinket og ville gerne ombord efter en kort fight. Vi bød den velkommen og så var dagen lige blevet en tand bedre end den var i forvejen.
To ørreder og ikke mange minutter uden hug eller hornfisk. Konstant action fordelt over 4,5 timer. Sådan skal den barberes!
Det er svært at beskrive en dag som denne. Jeg tror ikke vi havde de helt store forventninger fangstmæssigt, hvilket også resulterede i en kæmpe overraskelses begejstring over ørred allerede fra turens start.
Vi har nu fisket efter gedde i sø, regnbueørred i put & take og nu havørred fra båd, langs Limfjordens lavvandede kyststrækninger. Det er lykkedes Peter og jeg at fange mindst en af hver art vi er gået efter, her i det nordjyske over de sidste 4 dage.
Så i stedet for kun at beskrive dagen fra jollen. Vil jeg meget hellere opsummere således:
Peter du gamle gæve kæmpe.. Tak for 4 fantastiske dage, med godt selskab, godt fiskeri, en bytur i Jomfru Ane Gade, der desværre gjorde at vi var ude af stand til at udføre sidste del af turen, som skulle have været eksekveret dagen efter. Det var jo ikke til at vide at flaskerne den nat i ”Gaden” indeholdte ”sovemiddel”.
(Her menes alkohol – til de beværtninger der p.g.a. at have taget for meget amerikansk tv ind under huden og derfor måske kunne føle sig fristet til hive en i retten for injurier.)
Jeg ser frem til at bruge mere tid på samvær og fisketure i dit selskab Peter. Vi ses!
(Også tak til din dejlige familie for nogle gode timer og god modtagelse!)