Indledning
Eventyr kaster vi os selv ud i, rammerne sætter den danske natur og når alt klapper. er livet som lystfisker, uden grænser og ligegyldighed. Vejen til ægte lykke finder vi, som mennesket tusindevis af år før os, ude sammen med alt andet der også har et liv, i det grønne og i det blå.
Det er måske noget af en indledning til det jeg nu vil berette om, men ikke desto mindre dækker ordene ovenover her, den følelse der gennemstrømmer min krop og mit sind, hver gang en fisketur har givet pote i form af en natur-oplevelse eller en lækker fangst.
Jeg nåede ikke ud i baljen før Martin havde fået bid
Jeg kunne se at Martin allerede var klar derude og havde påbegyndt sit fiskeri. Imens bøvlede jeg i nogen grad med at få svømmefødderne på. Flyderingen vuggede sagte i bølgerne og faldt først til ro da jeg satte mig i den, endelig klar.
“Jari!”
Jeg så mig over skulderen og havde end ikke skubbet fra land endnu, da Martin sad med fisk…
Det lyserøde blink han brugte, havde lokket en sej til hug. Den fine fisk ville kun en vej og det var nedad. Vi fandt senere ud af at tobisen var i området og at det var dem de hårdt-fightende sej var inde for at mæske sig i.
Inden jeg nåede at kaste mit første kast, sad der en til på det lyserøde blink. 2 sej til Martin indenfor 2 minutters fiskeri. Unægteligt en ganske god start.
Jeg ville selv gerne have et par stykker med hjem, for de smager fantastisk, dampede ovenpå pandestegt kål, halv-sprødt og blandet med gule, røde og grønne peberfrugter og lidt cremefraisedressing med hvidløg over. Mums!
“Jeg har fisk!”
Vi rundede et hjørne/et sving, nogle sten markerede svinget i fjorden og efter at have passeret dem, huggede endnu en fisk på Martins effektive, pinke, superblink.
Jeg kunne se stangen han sad med bukkede sammen til bristepunktet. Bremsen gav efter for flere hidsige udløb og der var ikke nogen grund til at tro, at det ikke var en meget stor havørred som havde taget blinket. Den ene gang efter den anden tog fisken hidsige udløb og slog kraftigt med hovedet.
Jeg selv var helt målløs, det måtte være en fisk over 4 kg. måske endda helt oppe omkring 6.
Fantasien løb og fisken ligeså. Begge var ustoppelige!
Ikke én gang havde den været ude af vandet. “Hvad fanden var det for en fisk!”
Martin smilede over hele femøren og hyggede sig med den vanvittige fight.
Efter nogle minutter var det som om at fisken blev træt, den gik dernede uden tempo og uden nogen kræfter at kæmpe imod med, han begyndte at pumpede den op, det var tid til at afsløre fiskenes art eller “identitet.”
Vi så begge på den lange torpedoformede krop i overfladen og kunne ikke tro vores egne øjne. En 56 cm. sej, ikke en 70-80 cm havørred, men en sej, en fin sej, men for f….. da!
Jeg personligt blev ikke skuffet og jeg skal ikke kunne sige hvad Martin følte. “Sikken en glædelig overraskelse”, tænkte jeg. En af vores perfekte danske saltvands-mirakler, med flere kræfter og mere vrede end en hidsig han-flodhest, hvis hunner, et forskruet eksemplar af en dansker har bedækket, da han ikke har kunne acceptere det nye forbud mod dyresex herhjemme. (Så-Dan!)
Da jeg ikke selv havde fanget noget på det tidspunkt, begyndte jeg så småt at øffe (have ondt af mig selv)
Tvivlen på naturens manglende gode intentioner overfor mig, begyndte at sætte sine spor og tanken om at jeg måske ikke ville få en lækker sej med hjem til panden, bankede på. Lidt egoistisk er jeg vel. Barndommens – jeg vil også ha – eksisterer til tider stadig, i mig ihvertfald…
Så er der fisk!
Jeg havde fundet mit redningsblink og som så ofte før endte det med, at min 27 grams Møresilda fik reddet mig nogle fisk på land. Hurtigt landede jeg selv 3 stk. og jeg kunne ikke få armene ned. Kongespise og fede fights, og så på min lille 16 årige stang på 142 cm. What a day!
Hvor er det fedt at se andet end havørred for enden af linen når kyst og fjord besøges.
Seje Danmark!
Hver sommer bliver de danske fjorde og kyststrækninger til det rene slaraffenland for lystfiskere. Et saltvands-rige uden lige – næsten da…
Vi har så mange spændende, hårdt kæmpende og velsmagende arter som alle fortjener en klapsalve for at eksistere og vores fulde respekt. Glæden jeg oplevede i dag ved at fange sej igen, var nok til at jeg smilede alle 140 km. i bil, hele vejen hjem.
Fedt!
Sommermånederne er spektakulære! Hornfisk, makrel, multe, havbars, fjæsing, pighvar, ja vandet koger med spændende fisk. I dag er jeg ekstra glad for at være lystfisker!
Sejt !