Karpen svømmede 30 cm under overfladen. Den havde rundet min boilie flere gange men havde indtil videre kun suget alt mit forfoder op.
Bunden som var en smule sandet med ganske få vandplanter blev støvet op hver gang fisken bevægede finnerne. Skælkarpen nærmest majestætisk svømmende, havde en kuglerund krop der viste at den var i god stand. Vi gættede på alt mellem 7 til 15 kg. Og kunne ikke nå til enighed.
Der var flere karper i kanalen og da de fleste svømmede frem og tilbage fra den ene ende til den anden, måtte vi som fiskede der være tålmodige og vente på at fiskene svømmede forbi hvor vi sad.
Selvom vi havde fodret på pladsen i flere dage var det kun den ene store tyksak der blev hos os.
De andre svømmede lige igennem området som et ustoppeligt grågåsetræk mod sydspanien.
Tyksakken hilste pænt på de andre karper når de kom forbi og havde vi forfodret stoppede de op og spiste alle sammen samlet. Hyggeligt så det ud, men da alle karperne i denne kanal åbenbart var udstyret med en sjette sans, huggede ingen af dem. Vi var alle gået ned i krogstørrelse i forsøget på at usynliggøre den åbenlyse fare for karperne men uden held.
På et tidspunkt fik vi alle fiskene til at blive i en længere periode på foderpladsen og minsandten om ikke en af dem huggede. Da de fleste vi havde set var godt over 5 kg. baseret på skøn, spærrede vi øjnene noget op da en lille karpe på omkring 300 gram kom til syne.
Den lille skid må have gået nedenunder de større eller have gemt sig under frakken på tyksakken for vi havde ikke set skyggen af den, i de snart 3 dage vi havde været på stedet.
Den lille nips kom hurtigt ud igen efter at bragt en smule glæde i lejren.
Et besynderligt senarie udspillede sig kort derefter. Den lille fine skælkarpe begyndte nu at ”hænge ud” med tyksakken. De stod så tæt sammen at selv en glasål ikke kunne komme imellem dem.
Vi fodrede videre omkring vores boilies og de to nyfundne venner sugede til sig i ro og mag.
Da de var tæt på min agn stillede den tykke skæller sig over min agn og krog som for at sige, ”spis ikke denne”.
”Hvad fanden sker der her!”, råbte jeg frustreret. ” er det, det den laver, holder de andre væk?”
Mine medfiskere gloede kort på mig og så på hinanden.
Den ene slyngede en sarkastisk sætning ud ”uuuuh karpesammensværgelse”. Og latteren brød ud.
Det sjove var at den gjorde det samme når den lille var i nærheden af de andres boilies også.
Vi er stadig ikke klar over om det var tilfældigt den dag i dag. Men tænkt hvis karperne er så kloge?
PS: Vi fangede kun den ene lille fyr på de 3 dage vi var afsted.
Den forundrede.