På eventyr med en kvindelig lystfisker


Jeg har haft fornøjelsen af at fiske med en ung kvinde fra Oksbøl, 3 gange indenfor de sidste 20 dage. Ofte fisker jeg alene eller sammen med venner, så det med at være ude med en kvinde, giver på en eller anden måde, noget andet…
Og for at smøre tykt på, siger man ikke nej til at hjælpe en dame i nød.

Første havørred

Mål nummer 1 var, at hun skulle fange sin første havørred. Vi tog derfor til et af mine ynglings-områder i Danmark, Genner Bugt.
Efter at have fortalt hende hvilken farve jeg mente var bedst, valgte hun en helt anden. Jeg sagde intet, da jeg jo ikke var vandt til at fiske med det andet køn, og tænkte, at det nok bare er sådan kvinder er, på en fisketur. 😉

Efter 5 minutters fiskeri kunne jeg glædeligt konstatere, at hun fik held med sit blink.
P3020044
En flot havørred på 47 cm.

Vi fangede i alt 8 havørreder, 2 over 50 cm. – 4 fisk hver.

50

Gedder

Hun, Irena, ville gerne lære lidt mere om geddefiskeri. Vi besøgte først en lille sø nær Varde, som egentlig er en put and take sø, men som altid har haft en fin bestand af gedder, Fiskesøen ved Hebo.
Søen har fået ny ejer og hvis man er til put and take fiskeri, er denne sø, som jeg har haft mange gode stunder ved i tidligere tider, helt klart en sø man skal holde øje med, skulle man være til put and take fiskeri.

Èn gedde huggede.

P3090015

Vi fandt hurtigt en anden sø, Irena satte sig hurtigt igennem og fangede 3 stk. på en 5 kroners jig, en jig jeg selv har fanget utallige gedder med rundt om i landet, men denne dag ved denne sø, blev jeg sat til vægs. Herligt!

P3090023

Put and take

Oxriver, en fiskesø med et å-system og flere søer var dagens udflugtsmål. Stedet plejer at give rigelig med fisk. Men efter 2 timers fiskeri, havde vi intet mærket. Vi afprøvede næsten alt.
Til sidst gav det dog pote da vi fandt en gennemløber i grejæsken i sort og hvid. (360´er)

3 regnbueørreder og en Brødding.

Ør

Hvorfor skriver jeg så denne fangstrapport. Vi er jo næsten alle ude at fiske på et eller andet tidspunkt. Så hvorfor er dette så vigtigt at det skal skrives om?

Jeg mener at mange gør de helt rigtige ting når de er ude. Mange fisker de rigtige steder og måske med den rigtige agn. Men de tror ikke på succes.

Den ene sø jeg besøgte med Irena, har hun fisket i mange gange. Men hun har ikke fanget én eneste gedde deri før, hvorfor?

Efter at have kigget lidt på hendes måde at fiske på, de forskellige steder vi besøgte, var der få ting jeg kunne tilføje hendes fiskeri. Men det at jeg kunne fortælle hende, at hun egentlig gjorde tingene rigtigt, og at det kun var et spørgsmål om tid før fiskene bed på, gjorde at hun fiskede mere intenst, fokuserede mere og gik efter målet. Ja ja nuvel, det er jo ikke raketvidenskab jeg kommer med her, men en sjov ting at tænke over. Jeg kan ihvertfald ikke lade være.

Jeg håber i fremtiden at flere og flere kvinder smutter i et par waders og slentrer ned ad stranden med stangen over skulderen, for egentlig klæder det landskabet bedre med en kvinde deri, samt fiskebilledet, når en dags hårdt arbejde har båret frugt.

Jari

Jari bruger det meste af året ved vandet, hvor han rejser rundt i Danmark og fisker. Når han kommer hjem, skriver han artikler om det han oplever. Hans yndlingsbeskæftigelse er at fiske efter havørreder - både ved fjordene og ved kysten. I 2019 var han ude at fiske hele 340 dage, hvor han fiskede efter alle fiskearter i Danmark.

Seneste artikler