Ja det var nu ikke helt det der skete da jeg løftede den flotte gedde ud af vandet, men en overskrift til denne artikel og fangstrapport skal der jo til…
Indledning
Når man har fisket gedde i mange år og til dels i de samme søer, er det forholdsvist nemt at vide hvad gedderne vil bide på og hvornår.
I nogle søer, er farvenuancen vigtig, i andre noget helt andet, som eksempelvis, agnens gang, dybde, hastighed, størrelsen på agnen med mere…
I går besøgte jeg en sø som jeg kun har fisket i 2 gange før. Alligevel kunne jeg huske at gedderne i den klarvandede sø, var meget selektive under de 2 tidligere besøg.
Trods en bestand af aborre, skalle og ål i søen og fakta som er, at man i dag kan købe agn der i aller højeste grad ligner de 3 arter på en prik, så vil 8 ud af 10 gedder i søen, hellere hugge på sølv end noget andet. Sagt på en anden måde, skallen er i denne sø, deres foretrukne bytte.
Det pudsige er, at selvom jeg har erfaret og lagret den viden i fiskeknolden på toppen af mit midaldrende korpus, skal jeg altid forsøge at modbevise egen påstand.
Jeg startede dagen med et blink i aborrefarver og fik ingen hug. Jeg var ikke i tvivl om at gedderne stod netop i det område jeg kastede i, men intet ville de.
Den halve time
Efter 3 kast med blinket som jeg var klar over ikke virkede, skiftede jeg til en kæmpe sølvspinner fra 60´erne. Jeg ved godt vi skriver 2015 i indeværende år og at der siden er opfundet en million stykker endgrej, men når noget virker perfekt kan det ikke genopfindes…
Hugget faldt hårdt. Ikke så hårdt som fra en stor gedde, men hårdt nok til at “gedde-chokket” fandt sted, pulsen røg op og fiskeglæden samt gensynet med geddefiskeriet gav genklang i sjælen. Nuvel, det er kun 1 uges tid siden jeg sidst fiskede efter gedder, men når man har fisket hver dag siden efter andet, kan det virke som lang tid for mig…
Jeg fisker mere end 300 dage om året, hvilket bevirker at jeg ikke kan huske alle oplevelser, men øjnene og lugten af vandet husker for en og kan hurtigt genoplive gamle minder. Hvis man står ved en mose med en bestemt natur omkring sig og lugten af den eksempelvis, til tider ildelugtende mosebund, kan disse data, sætte hjernen igang med at huske lignende og tidligere steder, og selv om man aldrig har besøgt den pågældende mose før, føler man at man ved hvad der skal til for at fange fisk. Meget smart og sammenfaldende syntes jeg. Men det er vel simpel menneske-logik for de fleste…
Tilbage til gedden
Gedden blev genudsat og den store spinner igen kastet ud. Et hug mere faldt, men denne gedde blev ikke kroget. 2 kast, 2 hug på sølv. Erfaringen blev bekræftet.
Tredie kast gav intet, men fjerde satte spinneren i fuld stop og havde den haft øjne og liv, havde den sikkert i det øjeblik, ikke kunne se.
En tung gedde havde indtaget spinneren, så hårdt, at jeg i hugøjeblikket ikke var i tvivl, en af søens større madammer var for enden af linen.
Nu er der andet i livet end fiskeri, også for mig, men jeg er glad for den viden jeg har fået med fra 31 års lystfiskeri.
Det at vide at alt kan lade sig gøre indenfor rimelighedens rammer, fordi man har set det før, er ren medicin og evigt opmuntrende.
Jeg tror altid på mit fiskeri, dette fordi jeg tror på naturen og i dagens tilfælde, at gedderne gør som de i denne sø, andre gange har gjort det.
Gedderne skuffer aldrig den der har lært dyret at kende. Det gælder i øvrigt også mellem os mennesker… 😉
Min fiskeven Martin og jeg, fik 5 gedder på 30 minutter, alle på forskellige sølv-nuancerede spinnere…
Den største madamme på ca. 90 cm. kan ses på billedet herunder:
