Køber man disse fantastisk agn får man ikke bare en super geddeagn, men så sandelig også noget for pengene. En pakke med 3 koster ca. 50-60 kr. Og køber man også et par jighoveder ved siden af ,samt et par større enkeltkroge med modhager på skaftet, ja så har man, for gedden, en farlig agn at fiske med året rundt.
Savage Gear soft 4play svømmer eminent godt. Dette uanset om den svømmer på siden, almindeligt eller på ryggen. I sagens kerne er det ligegyldigt hvordan den ligger i vandet, for gedderne elsker dem og din Soft 4play bevæger sig lige livligt alligevel.
I lavere vand bruges den almindelige enkeltkrog da din soft 4play vil kunne fiskes langsomt, hurtigt eller jigges med, uden at synke ned og sætte sig. Med en enkeltkrog om sommeren er der mindre chance for at fange grøde med mere.. Enkeltkrogen er i denne type agn, størrelses-mæssigt, nok til at krogen gedden med. Det er ikke nødvendigt med ekstra kroge såsom stingere o.s.v. “Keep it simple.”
Vil man fiske dybere, evt. lige over bunden, er det jighovedet der skal monteres på soft 4play agnen.
Uanset hvilken krog der bruges af de 2, er det en fordel at sætte krogen så den vender opad. Dette behjælper at krogen ikke så nemt sætter sig i alt agnen måtte affiskes over.
Man kan også købe diverse stålkonstruktioner med trekroge o.s.v. med vil du have mere liv i din Savage Gear Soft 4play, så er det bedre på de 2 ovennævnte måder.
Hver gang vi har testet denne agn har den givet fisk og dette i flere forskellige søer. Skulle der gives et bud på den farve de kan købes i, som kan kaldes den bedste allround farve, d.v.s. uanset fiskevand og årstid, så må det være Soft 4Play Mackerel.
Top effektiv agn til top billig pris!