Snus snus snnnnnnnnussschh. Jeg kan lugte gedde!
Telefonen kimede, nu var det tid. Tid til geddefiskeri og aftenhygge, tid til flex på klingen og ridsede woblere, sønderflængede skaller og poppere taget med helt ud af vandet, af kæmpegedderne der siden tidernes morgen har huseret i søen vi nu skulle tilbringe weekenden ved.
Øjnene flaksede omkring i lokalet jeg var vågnet op i, de var vidt åbne og i min overekstatiske tilstand kunne jeg næsten føle gedderne ånde mig i nakken.
“Hallo, hallo”, gentog jeg. En stemme i den anden ende konstaterede sandheden, at jeg lød frisk.
“Jeg er på vej”, lød det fra den anden ende. Det var Anders. Et stille gemyt med et næsten evigt smil på læben. “En hyggelig herre” er termen jeg vil bruge når han skal beskrives. Til tider kommer han, som jeg selv, helt derud hvor humoren rammer forbi de fleste, en herlig egenskab som giver rum til tosser.
Han blev brændt af, af sin første kørsels-aftale, men havde nu fundet en ny så han kunne komme til tiden. Sådan!
En tysk herre ved navn Gerrit Wünche ankom som den første på parkeringspladsen hvor vi alle skulle køre samlet fra. Bekvemt for mig lå den lige ud til hytten jeg havde lejet i det mørke, men på dagen varme Jylland. Jeg gik Gerrit i møde og bød ham velkommen. Hvad jeg fik frem-ævlet på tysk må stå i det uvisse, men vi mødtes på midten og tog samtalen på engelsk.
“Are you ready to rumbleeeeeeeeeeee!!” råbte jeg i hans øre.
Nej jeg gjorde ej.
“Are you ready for some pike action??” spurgte jeg.
“Of course, svarede han. “Iam ready to go now”.
Sådan skal det være!
Gerrit havde vundet en gedde konkurrence tidligere på året og som en lille sidegevinst, var han blevet inviteret med til weekendens strabadser.
En frisk ung herre midt i tyverne.
Efter alle var ankommet kørte forsamlingen afsted mod søen. Vi var nogle stykker der dagen i forvejen havde sat telte op og gjort flyderinge, robåd, kano og oppustelig kajak klar.
Ved ankomst gik den mest fiskende mand set over hele weekenden i sving. Carsten “the pikehunter” Kiss.
Hvis han ikke fiskede snakkede han om at fiske.
Fuldt fortjent var Carsten også den første der fik gedde på krogen og man var ikke i tvivl. “UUuuuuuu den tog den, den tog den!! lød det over hele søen.
Carsten som er et frisk pust i mørke tider på grund af sit positive væsen, var ekstra glad for denne gedde. Mest fordi gedden var den første han i sit liv havde kroget på popper fisket med fluestang.
Gedden der har vejet omkring 3 kg. blev landet og lige i dét billedet skulle tages mistede han grebet i fisken, som plaskede velfornøjet tilbage hvor den kom fra.
Jeg har billedet hvor han taber gedden som er helt genialt, men af hensyn til “fisken” der ser helt forkert ud i ansigtet vises det ikke i denne omgang 😉
Jeg selv ville også fiske, så efter at have sat mad på bordet til de andre, satte jeg min plast/gummi kajak i vandet og sejlede ud.
Efter en times fiskeri kunne jeg konstatere at gedderne ikke var til at få i tale. Mine ellers normalt giftige spinfluer og poppere kunne lige så godt være kastet i en havedam med guldfisk. Gedderne gad ikke engang snuse til mine agn. Jeg kløede mig lidt på hovedet og greb om skægget. “Hvad fanden sker der??”
En Strike Pro FlexX Wobler på ca. 20 gram i sølv og blå skulle prøves. “Hvorfor ikke..”, tænkte jeg.
Jeg kastede ud og lod den gå godt en meter under overfladen. Der havde ikke været så meget aktivitet i overfladen siden Carsten havde taget sin fisk, så det kunne være at dette var opskriften.
Ganske rigtigt! En gedde huggede i første kast. Stangen jeg fiskede med var utrolig let og smidig og bøjede da også helt ned i korken. Herligt! Lige hvad jeg manglede.
En gedde jeg vil skyde til 2, 2,5 kg.
Efter skummet havde lagt sig, fiskede jeg videre og det var som om at fiskene ikke var der.
Flere gange har jeg besøgt denne sø og fået gode gedder over 10 kg. Selvom jeg anser mig selv som værende en habil geddefisker og ved at denne tid på året ikke er den bedste. Ja, så kunne jeg ikke lade være med at tænke på om der var sket noget med søen. Vi var i alt 5 der fiskede og kun 2 der havde fået gevinst på godt 4 timer. Paranoid har jeg ikke altid været omkring de søer jeg fisker i, men jeg har efterhånden oplevet den ene af mine barndoms-søer efter den anden blive tømt for fisk. Folk taler om polakker med mere. Det kan der også være noget om, da alle fisk er mad for dem, men jeg har altid set en lige så stor trussel ligge et andet sted. Den er bare ikke blevet nævnt af mange, fordi der er penge med i spillet. Tyskerne! De æder også alt og har fisket her lige siden jeg kan huske. Jeg har flere gange set 3-6 store flotte gedder ligge døde på jorden ved siden af en glad tysker, der bare skulle vide hvad der egentligt foregår inde i mit hoved når jeg ser den slags. Ja vi er venlige herhjemme, men det betyder ikke at vi ikke kan give en røvfuld i tankerne.
Denne sø har også været besøgt af tyskere og ikke polakker. De har taget nogle gedder med hjem, det ved jeg, men ingen ved hvor mange eller hvor store. Er det ikke på tide vi indfører strengere regler for hjemtagning af fisk fra vores naturlige søer? Men selvfølgelig, vi har ikke nok mandskab til at straffe dem der skider på vores regler og dem vi har, er i mine øjne for blødsødne eller er bundet på hænder og fødder.
Derudover skal vi være bedre til at informere til vores egne om naturens balance med mere. Der kan ikke tages gedde ud af ligningen bare fordi den har store tænder og godt kan lide små søde ællinger med mere. Vel kære jægere..
Så er det delt og tilbage til turen.
Første aften ved søen havde nået os. Vi havde kylling, pølser og skinke-snitzler på grillen og kartofler, gulerødder samt persillesmør i kog over bålet. Det skulle blive godt at få noget at spise.
Aftensnakken gik på gedder og agn, men naturligvis også lidt blærerøvs-trøste ord fra os fangere. “Hvis i har brug for hjælp så bare sig til! eller, I må gerne filme mig når jeg fanger den næste, så i kan tage det med hjem og se hvordan I skal gøre til næste gang.”
Varm luft og røg ud af ørene blev udskiftet af vin og øl hældt ned i halsen. Herefter gik de sene aftentimer op i hat og briller.
Godnat.
Næste morgen
En velkendt lyd kunne høres lige udenfor teltet. Teltet var placeret 2 meter fra bredden. Gedderne jagede.
Jeg for op og spejdede ud over søen. Et angreb i overfladen viste sig 30 meter til højre for mig, stakkels skalle eller aborre der måtte have være der. En hvirvel og der blev stille igen.
Længere ude foran mig var en ny gedde på spil. Der var vindstille og suget kunne høres uden problemer. Endnu en stor hvirvel og endnu et byttedyr ned.-slugt.
“Gedderne er her”, hørte jeg mig selv sige. Et glædeligt morgensyn.
Jeg hoppede hurtigt i waders og derefter i kajakken. Den første i vandet – den første til at fange gedde princippet.
Klokken var kun lidt over 06.00, men alligevel var the pike hunter og Gerrit the german pike-contest-winner stået op. Mr. rolige gemyt, Anders kom lidt efter.
Morgenens bedste billede faldt netop ud til sidst-nævntes side. Som den gamle langskæggede fisker med bøllehat og pibe i munden der hang i manges hjem for nogle år tilbage, sejlede han ud og viste den nye version. Kasket (dog i hånden) og nicorette i flydering.
Carsten Mikkelsen som først nævnes nu i beretningen her, sov stadig. Han var med på sidste tur til søen en måned tilbage hvor han fangede en gedde på 101 cm.
Jeg går ud fra at det var derfor han mente at han kunne slappe lidt mere af på denne tur, da han jo, på en måde var foran.
Jeg var så heldig at han fredag og lørdag ville hjælpe med de praktiske ting, før han skulle afsted igen lørdag aften.
Alt i mens Hr. Mikkelsen sov ud fik jeg gedde på krogen. Jeg havde sat en fin Jitterbug for enden af mit 50 cm´s forfang som svømmer frækt i overfladen.
Gedden huggede midt i et spinstop og tog den med helt ud af vandet. Ganske som jeg kan lide det. Tak du gæve gedde. I realiteten skuffer du aldrig..
Pikehunter var også ude på vandet nu og ganske som dagen før kunne man pludseligt høre ham derude. “Fiiiisk pååå!”
Gedde nummer 2 havde taget en lille wobler på meget få centimeter. Et stort nummer blev gjort ud af fighten kun for at tilfredsstille dig kære læser 🙂
Vanvittig fight!
Gedden kæmpede bravt men kunne ikke se hvem den havde med at gøre da Carsten som man kan se på billedet lignede både vand og træ. Den tabte da også til sidst og før den blev genudsat forevigede jeg den med et par billeder.
Den lille wobler gedden huggede på syntes kun nippet til.
En glad fanger
Gerrit havde mere held med aborrene og fangede den ene efter den anden på jig. Allerede første dag hev han 5 stykker op på under 20 minutter. Han fiskede efter aborrene da gedderne ikke var til at fange og det syntes han tilfreds med.
Anders, pikehunter og jeg fik nogle smågedder på sidstedagen men ikke noget at prale af. Smukke gedder var det da, men ikke dem vi kom efter.
Gerrit fik heldigvis et par fine gedder omkring de 2 kg. til sidst som vi andre kunne glæde os over.
Det skønne ved at have udfordring i form af fiskenes manglende bideløst gør naturligvis at glæden over fangsten bliver større. Jeg vælger at tage denne tur som et wake up call der siger, du kan ikke vide dig sikker før gedderne til din agn prikker!
Det er en svær tid her sidst på sommeren, men de som fisker gedde ved at den bedste tid nærmer sig. Jeg glæder mig så enormt meget til at besøge denne sø igen i en tid hvor gedderne og agnene går bedre i spænd og jeg kan få monster-grandma pike til at bøje stagen og trække line af hjulet som kun hun kan.