Gedden har sejret
Med mine efterhånden 39 år i denne verden, kan man ikke kalde mig gammel. I min korte eller lange levetid, alt afhængigt af øjnene der ser, er der sket en evolutionær udvikling i vores syn på gedden.
Vores syn på mennesker, som er anderledes, har også forandret sig. Individer/personer, som før blev anset som værende tåber, tosser eller desideret mærkelige, anses ofte for det omvendte i dag, som eksempelvis individer der tør stå ved sig selv og være dem de er, og derved er synet på dem ændret fra negativt til positivt.
Vi sætter efterhånden også mere pris på det rustikke, det naturlige og beskytter/støtter de svage og de afvigende fra ”det normale” mere end nogensinde før.
Jeg tror det er her i vores udvikling som mennesker, at vi også har fundet plads til gedden.
Da jeg var en lille purk, var gedden ikke i nærheden af, at være anset som værende en fisk, som på nogen måde kunne gavne balancen i vore danske åer, søer og moser.
Tværtimod, så anså man den for, at være synderen der tømte åer for ørreder, stalling og laks, iblandt andre myter, søsat af intetvidende sportsfiskere.
Der er stadig folk, som ikke ved bedre den dag i dag.
I dag ved vi at gedden er yderst vigtig for eksempelvis søens og åens balance. De store gedder sørger bl.a. for, at holde bestande af mellemstore gedder nede. Hvis ikke storgedden var tilstede, ville der være flere mellemgedder og mindre gedder end ellers. Der ville af den grund være flere rovfisk til, som kunne æde løs af skaller, karusser, ørreder, laks, stalling, sudere, brasen, aborrer, ål med flere, indtil der ikke er andet end gedder tilbage – i værste tilfælde.
Måske et voldsomt eksempel, men fakta er, at det er set og sket.
Tager man de største rovfisk i hierarkiet ud af helheden, opstår der ubalance, og i vandet, kaos.
Bestande af fredfisk holdes desuden også nede, når gedderne generelt er tilstede. Dette på et fornuftigt og naturligt plan, så balancen i søen opretholdes. Det hele spiller en rolle, når det samles under en stor fælleshat, kaldet vandkvalitet og sund dynamik.
Gedden er også en udmærket skraldemand og sammen med ålen samt mindre ådselædende dyr, sørger de alle for at rydde op på bunden. Også her er der tale om at gedden på et eller flere planer, er med til at opretholde en fin vandkvalitet og balance.
Skønheden og udyret
Man kan mene hvad man vil om gedden og det gør de fleste også. Nogle mener den er ualmindelig grim og andre ser den som værende en gave for synet. Jeg selv hører til sidste del.
Skønheden og udyret, selve historien, har været et hit for mange. Måske fordi, at skønheden og det grimme kan forenes – accepteres sammen. To modsætninger mødes.
Ligesom vi åbner op for verden og udefrakommende, åbner vi også op for at fiskene, alle arter inklusiv. muligvis er lige meget værd, på hver deres måde.
Laksen er ligeså meget værd som gedden og de begge hører hjemme i samme vandløb og så videre. Her er der naturligvis mange der mener noget andet. Tingene tager tid..
Men egentlig…
Skal ”udyret” – den altoverskyggende kæmpe-rovfisk, efter danske standarter, ikke også have en plads på podiet. Den gør som den er skabt til, ganske som andre fisk?
Jeg er tilfreds med udviklingen af vores behandling af fisk generelt – og der er stadig plads til forbedringer.
Når gedden sejrer – sejrer alle!