“Man må være forberedt”, sagde gedden. Den sætning burde være ligeså udbredt som den gamle: “Man må sno sig”, sagde ålen.
I hverfald tog vi afsted denne dag med mere end 50 skaller, 15 proppe og ligeså mange geddeforfang.
Jeg selv havde besøgt mosen et par dage før og der havde jeg ikke nok skaller med og da fiskeriet foregår mellem åkander og oversvømmede træer mistes der forfang og proppe. De 11 skaller jeg havde med sidst blev taget indenfor 1 time hvoraf 9 gedder blev landet.. Hvis gedderne også ville have skaller i sådan en grad denne dag skulle de dælme også få dem.
Og det fik de! Efter fem minutters fiskeri gik den første prop under og i de fire timer vi fiskede var der kun få øjeblikke uden fast fisk.
Her er billeder af nogle af gedderne fra dagen:
Da vi næsten tog billeder af alle gedderne på dagen vil jeg stoppe her. Ellers bliver det sgu nok for meget af det samme.
Jeg håber at alle der endnu ikke har oplevet geddefiskeri med så meget action får lov til at opleve det snarest!
Held og lykke!
Efterskrift:
Til begynderen kan jeg fortælle at vi brugte en simpel opsætning – en prop ca 20 cm oppe ad linen, et stålforfang på 40 cm bundet i line-enden og en trekrog sat i hægten på forfanget. Krogen sætter jeg som regel i siden helt oppe ad gællerne på skallen. Jeg vælger en krog der lige akkurat er stor nok til at kunne nå ind og ligge under rygbenet/sygsøjlen om man vil, på skallen. Men jeg sætter den kun foran på skallen når jeg ved at jeg står klar ved stængerne, for gedden sluger med hovedet først og giver man den for meget tid, er krogen slugt og ikke til at få ud.
Hvis man ved at man ikke kan være opmærksom hele tiden under fiskeriet kan det være en idé med bidmelder. Det kan være en elektronisk bidmelder, en klokke der kan sættes på stangen eller så kan man evt. sætte krogen i halen på skallen.