4 af mine geddefavoritter


Forår/sommer, lavvande og grøde

Når sommeren står for skud og vandplanterne rejser sig mod overfladen, er det hér i denne periode mit favoritfiskeri efter gedde finder sted.
Gedderne i de mindre lavvandede moser og søer står bare og venter på noget de kan jage og springe efter i overfladen.

Hairy Killer – Abu Garcia

Spinfluen – Hairy Killer fra Abu Garcia er en af min favoritter til det lave vand i søer og moser om sommeren. Den kan dog fiskes i alle dybder. Selv uden belastning.

Du kan købe den her.

Fluen vejer 21 gram og kan kastes med af de fleste spinnestænger, selvom jeg selv har fisket med fluen med både 5 og 6 fods stænger er det generelt ikke noget jeg anbefaler. Overbelastningen kan knække stangen hvis den ikke er af en bedre kvalitet.. Når den bliver våd vejer fluen naturligvis en del mere end de 21 gram.

Selvfølgelig: Fisker man i 20 meters dybde skal man være meget tålmodig indtil den falder til bunden. (her er blybelastning næsten et must) Jeg er klar over at der er lavet bl.a. Kinetic Magic Minnow- Monster Fly med blybelastede hoveder og kæmpeøjne der er bedre til dybderne. Jeg har dem sågar. Jeg finder dem dog ikke nær så effektive på lavt vand trods en del geddefangster på dem.. Forskellen for mig er at halen ikke går så nemt i krogen på Hairy Killer som den går på Monsterfly og dette kan koste flere mistede fisk. Derudover vejer den mindre end Monsterfly og kan lettere fiskes mellem og over åkander samt grøde.


Hairy Killer fisker godt uanset om man jigger den gennem dybere søer i langsomt tempo, tager den ind i lange ryk helt oppe i overfladen i søer med lavt vand og meget grøde eller bare ruller ind i fast tempo, da halen bevæger sig frækt uanset hvad.
Du kan have fluen med overalt også efter å-gedderne, men aldrig glem den når du tager på geddefiskeri om sommeren i søer og moser med lavt vand.

Gedden på billedet til højre på 125 cm blev taget på en Hairy Killer i en lille mose mellem grene og åkander. Jeg havde lige taget wobleren af som ses hængende i mine waders og skiftet til fluen. Den blev nærmest slugt. Fed fight og en fangst jeg aldrig glemmer.
Jeg har siden fangsten af gedden på billedet taget flere hundrede gedder med fluen som jeg foretrækker i sort og gul.

Poppere

Her har jeg ikke nævnt nogen specielle poppere, fordi i mange tilfælde har jeg oplevet at: Any popper will do!


Jeg har prøvet så mange forskellige poppere på spinnestangen at jeg ikke kan huske halvdelen af dem. Fælles for dem alle er, at jeg har fanget på dem alle. Også i samme søer og moser, på samme dag og på samme tid af året, nemlig i sommerhalvåret.


Poppere er fantastiske og man behøver ikke at gå efter de dyre.
Bedst fungerer de i søer, moser og åer med forholdsvist lavt vand.
De kan fiskes både hurtigt og langsomt og tages ind i lange eller korte ryk.

En kammerat tog 15 gedder på samme dag med en popper til 10 kr.

Du kan købe poppere her.

Efterår/vinter

Grøden er væk og de frie vandmasser giver plads til alle agn.

Nils Master

En favorit der har været med mig hvert år siden jeg for første gang var i praktik i Jægeren & Lystfiskeren (Aalborg) som 12-13 årig, Er Nils Master wobleren delt i 2. Farverne er de samme som ses i billedet under her.

Du kan købe wobleren her.

Uanset om jeg har haft den med i å, sø eller mose har den taget gedde.
I de kolde måneder knalder denne wobler flere gedde ind på min konto end nogen anden. Der er desværre ikke så mange der forhandler Nils Master mere og da slet ikke den 2-delte i farven her. Ærgeligt!


Wobleren fås i flere forskellige størrelser og jeg har denne version i alle.
Skaf den! Det er umagen værd.

Savage Gear4 play Lowrider – blue/silver

Om det er en 19 eller 13 centimeters Savage Gear4 play Lowrider – blue/silver  man bruger er fuldstændigt ligegyldigt. Denne wobler er grunden til at jeg stadig prøver nye ting.

Du kan købe wobleren her.

Jeg var ellers så fast besluttet på at jeg havde det der virkede og hvorfor skulle jeg så købe andet der måske også virker. Noget der virker vs. noget der virker = det samme.

Jeg fik mig dog alligevel af en eller anden årsag taget mig sammen til at købe og prøve 4play wobleren i blue/silver på 19 centimeter. Det er et køb jeg ikke siden har fortrudt.

Jeg fik gedden nedenunder her på den, oven i købet i en sø jeg aldrig havde fisket i før nær Herning. Gedderne har ikke set sig tilbage siden da. Selv lillebror-størrelsen på 13 centimeter kaster store gedder af sig. En fed wobler alle burde eje.

Jeg er klar over at der er masser af agn derude og jeg bruger da også selv meget forskelligt, jerkbaits med mere. Det jeg ville med denne skrivelse var at vise nogle agn jeg kalder sikre fangere. Hvis du skulle have nogle du vil anbefale, kan du gøre det under skrivelsen her eller der hvor du har set den på facebook. Jeg er meget interesseret i at vide hvad du har med og sjældent misser gedder på.

God fangst derude!

Jari

Jari bruger det meste af året ved vandet, hvor han rejser rundt i Danmark og fisker. Når han kommer hjem, skriver han artikler om det han oplever. Hans yndlingsbeskæftigelse er at fiske efter havørreder - både ved fjordene og ved kysten. I 2019 var han ude at fiske hele 340 dage, hvor han fiskede efter alle fiskearter i Danmark.

Seneste artikler