Denne beretning er fra en geddetur i det vestjyske den 24-11-2013
Jeg er egentligt ikke klar over hvilke forventninger jeg havde, da jeg søndag d. 24 november om morgenen tog afsted med en god ven for at fiske efter gedder. Det var en af de dage hvor jeg bare ville ud. Ud for at komme ud.
Vi var 4 personer der skulle sammen på denne tur, de to andre skulle støde til lidt længere oppe ad dagen.
En sø jeg havde afskrevet for 6 år siden på grund af manglende evne eller held til at fange noget mindeværdigt, skulle gen-ses og affiskes. En hyggeaften afholdt 3 dage tidligere end datoen for geddeturen, udmundende i geddesnak om gamle søer hvortil billeder af ældre karakter blev fundet frem. Iblandt de mange forskellige billeder fandt vi nogle af gedder omkring 10 kg fanget i søen. “Det kan dælme da ikke passe at vi ikke også kan fange nogle store derude”, kan jeg huske jeg tænkte.
Monster madamme og lyden af hundrede gæs
Ja vinteren er på vej men det kunne vi ikke mærke. Søen lå spejlblank hen og solen stod højt på himlen da vi ankom. Skallerne sprang som jaget vildt ude langs sivene og afslørede hvor gedderne stod.
Vi tog den med ro trods den vilde aktivitet ude i vandet og riggede til over en kop te. Vi havde begge 2 stænger med hver, den ene riggede vi til med flåd, trekrog og stålforfang og henholdsvis wobler og jerkbait på de 2 andre.
En hel makrel på den ene og en halv på den anden. Flåddene blev kastet ud og stod stille, vuggende på vandet. Vi var begge enige om at hvis et af flåddene gik ned var det noget stort der sad i den anden ende. Vi kunne egentligt ikke vide det, men fornemmelsen mens vi stod der og drak teen færdig var god. Vi troede på den store denne dag.
Da vores kopper var tomme for te skulle der fiskes aktivt. Flere hundrede gæs fløj i v-formationer højt på himlen mens de på fuld volumen kommunikerende med hinanden.
Lyden af linen der fløj af hjulet i hvert kast gav genlyd mod bredden på den anden side af søen, så stille var der når flokkene af gæs var borte.
Gentagne gange kiggede vi nysgerrigt på vores flåd for at se om der skulle være en gedde der ville have makrellerne. En forsigtig vind begyndte at tage til, hvilket gjorde det svært altid at få øje på propperne med det samme.
Ofte troede vi begge at der var bid og kom på den måde helt op i spændingsniveau, men alle gange viste det sig at synsbedrag, hjulpet af troen og ønsket om fisk, der spillede os et puds.
På et tidspunkt gik vi hastigt helt ned til vandet begge to. Det ene flåd var væk, vi var sikre på det, men når man har taget fejl så mange gange før, tror man ofte ikke på det når det så endelig sker i virkeligheden.
Men den var væk..
Peters flåd gik under først
Efter at have rullet linen stram gav Peter modhug. Peter som ellers normalt ikke gør sig så meget i geddefiskeri fik her sin sag for.
Efter at have givet modhugget fulgte gedden pænt med ind, vi stod vel egentligt bare og kiggede ned i vandet for at se den lille gedde vi troede det var, når den nu kom så let med ind.
3 meter ude rejste sig en ryg og bulede vandet som en atomdrevet ubåd. “Det er en kæmpegedde!”, skreg vi i kor. Gedde rejste af og tvivlen var ikke at spore. Dette var en tier.
Tungt rejste den af igen og igen. Bremsen lød og som man kun kan håbe på – konstant larmende og spolen roterende i takt med geddens flugt i modsatte retning af os. En drømme fight.
Da den endelig blev træt og kom ind til håndlanding og dens enorme tykke mave gjorde sin entré, var jeg overbevist om at den vejede over 11 kg, måske oppe på 12.
Fisken var ikke så lang men maven hang på den til sammenligning med et hængebugsvin, der gennem et helt år er blevet overfodret med smør og fløde.
For at sige det rent ud, den var enormt flot! En perfekt gedde.
Gedden blev genudsat og vejede lige nøjagtig 10 kg.. Første fisk på dagen og Peters første gedde i den tunge ende.
En vild start man bestemt ikke får hver gang når det kommer til geddefiskeri, måske heldigvis.
Vores fiskemakkere ankom netop da gedden blev fanget og de nåede faktisk lige at se gedden. Sådan!
Endnu et flåd var væk
Vi var alle overraskede og godt oppe at køre over oplevelsen. Peter – dagens mand i geddesovs, var ikke synderligt meget klar til at fiske videre. Jeg gætter på at en indre fangst-ro havde sat sig i ham. En form for mæthedsfornemmelse kunne man kalde det.
Han lignede ihvertfald en glad og tilfreds mand der ikke manglede noget i verden. Vi andre stod og spejdede efter vores egne flåd og håbede på at få en fin gedde selv. Måske ikke ligeså stor, men det ville da ikke skade.
Nye flokke af gæs fløj over os og da sulten for længst havde meldt sig i min mave, forestillede jeg mig i et øjebliks sekund, at jeg var med i en tegnefilm og at alle gæssene havde været en tur i grillovnen og fløj i brunstegt tilstand rundt deroppe. For satan det så godt ud!
Min prop var dog midlertidigt forsvundet uden at jeg havde opdaget det. Linen trak til højre og gik rundt om nogle siv længere ude i vandet.
Da det gik op for mig at jeg havde bid, hoppede jeg ned fra bænken, greb stangen og holdt godt på spolen i dét jeg gav tilslag.
Det var helt utroligt. Gedden var tung som bare fanden. ” Den er stor!! råbte jeg. Endnu en gang havde en storgedde set sig sulten på en af vores makreller. En fantastisk fight udspillede sig. Ude af vandet var gedden også og jeg kan ikke huske hvor mange gange jeg råbte “jeg elsker geddefiskeri” ud i luften, men det var mange.
En nærmest euforisk stemning bredte sig imellem os. Hele 2 store gedder i søen vi ikke havde regnet for noget som helst i 6 lange år.
Vi fangede ikke flere gedder på turen, men vender snart tilbage til søen der nu står som en af de øverste på” faste fiskepladser listen” når det kommer til geddefiskeri.
Tak til Møller, Peter og Kim for en fantastisk geddetur.