Jeg havde inviteret Carsten, en nyfødt geddefisker, med ud til en privat sø der normalt huser meget store gedder.
Udover at være en spændende sø til geddefiskeri, er vandet også omgivet af virkelig smuk natur.
En stime aborrer jagede i starten af dagen alt der blev kastet i vandet uanset størrelse. Jeg brugte på et tidspunkt en Williamson Jet Popper – Dorado på 175 mm og 120 gram. som de mente skulle bides lidt i. Sagen var bare den at selv popperens kroge var større en de små stribede labaner.
Karsten havde erhvervet sig en lille fin overflade-grøde-spinner (Culprit – Buzzkill), som normalt bliver brugt til bass-fishing i USA og havde efter nogle få kast en fin bølge efter vidunderet. Dog ingen kontakt.
Der skulle gå næsten 2 timer før dagens første gedde huggede. Normalt ville man have mærket lidt mere på 2 timer i denne sø, men ikke i dag.
Jeg havde en idé om at vi kunne være heldige at løbe ind i en stor gedde på denne tur, for sommetider, ikke altid, kan man opleve at når de små ikke bider er det kun de store der gider og omvendt.
Jeg havde på et tidspunkt skræmt en halvstor gedde da jeg sejlede hen over noget grøde i min kano og begyndte med en mindre Williamson popper i rød og hvid at kaste med efter den. Der gik noget tid før den tog den og en halvtam fight kunne begynde.
Efter at have konstateret at mit net var for lille til den godt 90 cm lange tynde gedde, besluttede jeg mig for at håndlande dyret.
Gedden ville dog noget andet, dykkede ind under kanoen og gav mig popperen pænt tilbage.
Da jeg meget gerne ville have have landet denne gedde, var jeg en “smule”, nedslået over den tabte fisk. Men sådan kan det gå og som jeg sidder og skriver dette godt 2 timer efter at været kommet hjem, har jeg haft en fantastisk tur.
Også selvom jeg skulle komme endnu længere ned i kulkælderen denne dag, var enden, ikke som altid, men på dagen, virkelig god!
Carsten havde ikke mærket noget hele dagen ud over at have set bølgen efter grødespinneren nogle timer tidligere. Troen på fisk var ikke højere oppe end to græshopper der stillede sig på skulderen af hinanden kunne nå den.
Det var dog ved dette stadie i Carstens sind, at han stødte ind i en stor gedde med en ny-købt hvid popper.
Jeg kiggede over på ham fordi jeg syntes at kunne høre ham sige sjove lyde. Han sad med trutmund som for at sige “sååååååå stor!” Han spredte armene meget for at ingen tvivl kunne sås.
Gedden havde fulgt med hen til hans lille robåd og havde stået et par sekunder, sikkert undrene over hvor det den jagede var blevet af.
Jeg blev hængende lidt omkring ham for at se om den kom igen. Det gjorde den ikke – endnu.
Vi sejlede ind til land og fik os en pause.
Efter kort tid var vi ude igen. Den store gedde var igen på spil, men denne gang efter min rød/hvide popper. Gedden huggede helt inde ved kanoen.
“Den er stor”, sagde jeg. “En meter ihvertfald”.
Gedden ruskede et par gange med sit store hoved og heller ikke denne gang kunne krogene holde fisken. Gedden blev dog stående og jeg kunne se at også den var tynd.
Efter at have mistet min anden gedde sejlede jeg ind og skiftede kroge.
Femten minutter senere var jeg knap nået ud i søen i min kano før Carsten havde fast fisk.
Efter en fin fight kunne Carsten lande sin første gedde over meteren. Dette var hans geddetur nummer 2!
I forhold til mange andre fisk i søerne herhjemme gyder gedden tidligt om foråret. Dette resulterer i at gedderne taber vægt. I en sø som denne hvor der ikke er mange skaller, brasen eller andre fredfisk som gedderne kan spise, tager det længere tid for dem at æde sig tykke og fede efter legen. Gedden Carsten fangede var lang 101 cm og vejede 5 kg. Havde vi været 2 måneder længere henne kunne den nemt have vejet 8 kg.
Ikke desto mindre en af søens meget pæne gedder og en metergedde er altid en stor bedrift at få på krogen.
Og skulle man være i tvivl om hvor meget det betød at fange en fisk med den længde og i den kaliber for en ny-stegen geddefisker så bare se her:
