Flydedragt – Guiden til din nye flydedragt (2021)


Som alle garvede lystfiskere ved, kan en stille og rolig dag på havet hurtigt udvikle sig til en ubehagelig situation. Selvom lystfiskeri sammenlignet med mange andre fritidsaktiviteter ikke er en farlig hobby, kan der dog alligevel godt være fare involveret hvis, man ikke er påpasselig.  

Sikkerheden skal derfor være i top, og det bliver den blandet andet ved at man anskaffer sig en flydedragt.  

Denne artikel vil omhandle flydedragten og uddybe hvordan den bidrager til at gøre dit fiskeri så sikkert som muligt.  

Introduktion til flydedragten 

Som nævnt er flydedragten med til at gøre dit fiskeri en hel del mere sikkert. Flydedragten kan beskrives som en sikkerhedsdragt, der benyttes når du befinder dig på det åbne hav. Den henvender sig derfor i særdeleshed til lystfiskeren, som tager brug af båd i fiskerisammenhænge, men bliver også bruge i andre kontekster såsom sejlads, jagt og andre ting. 

Flydedragten minder meget om en flyverdragt i dens udseende, og bidrager ligeledes også til at man kan holde på kropsvarmen. 

Overordnet set kan man sige at denne type dragt har 2 hovedfunktioner. Som nævnt skal den holde dig varm, men den skal ligeledes også kunne bidrage til et mere sikkert fiskeri. Disse to hovedfunktioner kommer også til udtryk når man kigger på materialerne, som typisk bruges til at producere en flydedragt. 

Eksempelvis er der oftest indbygget neoprenplader i flydedragten, som bidrager til at der skabes opdrift i vandet, hvis man skulle være så uheldig at falde i. Materialet som er brugt til dette formål kan dog variere, men fælles for dem alle er, at de har til opgave at holde dig oppe i vandoverfladen.  

Udover bidrager flydedragtens indre materialer til, at du kan holde dig varm under hele fiskeriprocessen. Her anvendes der et for, som giver dig et godt udgangspunkt for at holde på varmen under hele forløbet.  

De brugte materialer afhænger selvfølgelig af kvaliteten på flydedragten som man vælger. Det anbefales i den forbindelse at man ikke går for meget på kompromis med prisen, da dette oftest vil afspejles i materialerne, som er brugt til at producere flydedragten. 

På længere sigt vil man dermed ende med at bruge flere penge, da en flydedragt af dårlig kvalitet ikke vil holde særlig lang tid i de barske forhold, som man befinder sig i når man lystfisker.  

På trods af at flydedragtens ydre er vandtæt, er det dog vigtigt pointere, at den ikke er tætsluttende. Ved eventuel vandkontakt vil vandet derfor strømme ind i dragten, og den egner sig derved ikke til situationer hvor man er hyppigt i direkte kontakt med vandet.  

Af den grund erstatter flydedragten ikke det lovmæssige krav om at bære en redningsvest når man befinder sig på det åbne hav. Selvom flydedragten selvfølgelig bidrager til at skabe opdrift i vandet ved eventuel vandkontakt, kan redningsvesten alligevel gøre en mærkbar forskel. Derfor anbefales det på det kraftigste at iføre sig en redningsvest, på trods af at du har anskaffet dig en flydedragt. 

Selvom ovenstående information kan lyde en smule absurd i og med at der er tale om en flydedragt, skal du ikke være i tvivl. Flydedragten holder dig flydende i vandoverfladen, og kan i sidste instans være forskellen på liv og død.  

Flydedragten sørger for at holde dig flydende i vandoverfladen, men  grundet at den ikke er tætsluttende, vil den ikke bidrage til en varmere  kropstemperatur. Især om vinteren kan dette være et problem, da en vandtemperatur på 0°C hurtigt kan få fatale konsekvenser.  

Hvis du ønsker at anskaffe dig en tætsluttende dragt, ville overlevelsesdragten være et godt bud. Denne type dragt er tætsluttende i alle åbninger, og bidrager dermed til en varmere kropstemperatur ved direkte kontakt med vandet. Dog siges det, at man ofte skal gå på kompromis med komforten, hvis man anskaffer sig sådan en dragt.  

Med ovenstående in mente er flydedragtens primære funktioner dermed at holde dig varm og øge sikkerheden, når du fisker.  

Flydedragten er som udgangspunkt at finde i 2 udgaver. Her er der tale om heldragten og den todelte dragt. I næste afsnit vil vi forklare fordelene og ulemperne ved de 2 typer, så du forhåbentligt kan få en bedre ide om hvilken en, som passer til dine behov.  

Heldragt eller todelt? 

Om man skal vælge en heldragt eller todelt dragt, kommer helt an på hvad man prioriterer højest.  

Fordelene ved en heldragt er at den som udgangspunkt er bedre isoleret en den todelte. Grundet at der ikke er lige så mange åbninger som i en todelt dragt, holder man bedre på varmen. Ved eventuel vandkontakt betyder det også, at den todelte dragt hurtigere vil fyldes med vand end heldragten.  

Den todelte dragt er omvendt kendt for sine komfortmæssige fordele. Denne type dragt er mere behagelig at bevæge sig i, da de 2 adskilte dele gør, at man kan bevæge sig mere frit. En anden fordel ved denne type dragt er, at det er lettere at justere sin kropstemperatur. Hvis solen pludselig bryder frem og du er ved at koge over, kan overdelen nemt tages af. På den måde skal man ikke til at tage hele dragten af, som man ville skulle med heldragten. 

Helt overordnet kan man derfor argumentere for, at heldragten byder på en bedre isolering, som vil gøre, at du kan holde bedre på varmen. Dette gør selvfølgelig hele fiskeriprocessen mere komfortabel. 

Omvendt er den todelte dragt langt mere fleksibel end heldragten, i den forstand at den følger kroppens bevægelser.  

Dog skal det siges, at der findes heldragtsmodeller med indbygget sele, som giver den samme fleksible effekt.  

Resten af artiklen vil tage udgangspunkt i vores anbefalinger af nogle af de bedste flydedragter på markedet.  

Westin W4 Flotation Suit 

Westin er et velkendt mærke når det kommer til højkvalitetsflydedragter, og det er bestemt ikke uden grund. Denne virksomhed producerer flydedragter med henblik på skandinaviske forhold. I den sammenhæng har de sat fokus på komfort og sikkerhed, hvor især det at holde sig varm og tør, har været alfa omega i produceringen af disse flydedragter. 

Westin W4 Flotation Suit lever bestemt op til firmaets høje krav til deres produkter. Her får du en flydedragt, som er gennemtænkt helt ned til mindste detalje.  

Dragten har blandt andet en ekstra forstærkning på knæ og sæde, velcrolukning ved anklerne, bredt bælte med ITW Nexus bæltespænde. 

Udover er de brugte materialer selvfølgelig anvendt med henblik på at kunne klare saltvand. Her får du en kraftig YKK-lynlås, 2 store lårlommer med dræn, 2 brystlommer, lomme under revers samt inderlomme. 

Samtidig medfølger der en indbygget hætte, som er udstyret med en fløjte. Pasformen på flydedragten er “europæisk”, og den findes i størrelsen “Large King” på lystfisk.dk.  

Hvis du er på udkig efter en flydedragt i topkvalitet, er denne svaret til dig. 

Få den her. 

IMax SeaWave Flotation Suit todelt 

Med denne flydedragt fra IMax, får du en todelt super behagelig dragt, som holder dig varm og tør under hele fiskeriprocessen. Flydedragten er selvfølgelig godkendt i forhold til de internationale standarder, som der kræves af denne type dragter. 

I flydedragtens overdel får du blandt andet en tovejs lynlås med stormsikring, aftagelig og justerbar hætte, høj fleeceforet krave, forstærkning på albuer, stærkt bælte, velcrolukning ved ærmer, 2 brystlommer med lynlås, 2 boxlommer, inderlomme og en sikkerhedsfløjte.  

Dragtens underdel byder på tovejs lynlås, justerbare skulderstropper, 2 brystlommer med lynlås, 2 boxlommer, store reflekser og velcrolukning ved benene.  

Flydedragten fås i størrelserne S, M, L, XL, XXL og XXXL. 

Køb den todelte flydedragt her.  

SPRO Flotation Suit 

Med denne todelte flydedragt fra SPRO, får du virkelig noget for pengene. Dragten er PU-coated, vandtæt (>10.000mm) og selvfølgelig CE-certificeret.  

Dragten her er produceret i Oxford 210D Nylon, som bidrager med en god komfort. Udover er den udstyret med 3M Scotchlite™, som er refleksfarverne der er brugt til dragten. Denne refleksion bidrager med en utroligt god sikkerhed, da den gør at dragten bliver synlig på lang afstand. Det betyder at man er nem at spotte, hvis man skulle være så uheldig at ryge i vandet.  

Dragten fås i størrelserne XL, XXL og XXXL. 

Køb den her. 

IMax Wave Flotation Suit 

Denne flydedragt fra IMax er en heldragt, som er produceret i lette materialer. Dragten vejer kun 2 kilo hvilket vil bidrage med en utrolig komfort. På trods af at dragten er lavet i et letvægtsmateriale, er der ikke gået på kompromis med dragtens hovedfunktioner. 

Sikkerheden og varmen i dragten er nemlig stadig blevet prioriteret, og den skal dermed nok holde dig varm og tør under hele forløbet. Udover bidrager denne lette dragt til, at du ikke føler dig tynget af vægten. På den måde har du mere fleksibilitet til at bevæge dig ubesværet rundt.  

I flydedragten her får du blandt andet tovejs lynlåse med stormklap, høj fleeceforet krave, aftagelig og justerbar hætte, stærkt webbing bælte, rummelige manchetter med velcrojustering, inderlomme, brystlommer med lynlås og en sikkerhedsfløjte.  

Dragten er produceret i Heavy Duty 75x75D 100% polyester.  

Modellen fås i følgende størrelser: S, M, L, XL, XXL og XXXL. 

Få flydedragten fra IMax her. 

Afsluttende kommentar 

Det var lidt om flydedragten og de funktioner som den opfylder. Denne type dragt er helt essentiel for lystfiskeren som fisker meget fra båd. Den er ikke kun god at anskaffe sig af sikkerhedsmæssige årsager, men den bidrager også med en utrolig komfort, som gør at du kan holde dig tør og varm under hele forløbet.  

Jeg håber, at artiklens indhold har klædt dig på til at anskaffe en flydedragt, samt at du er blevet inspireret af præsenterede produkter. 

Jens Madsen

Skribent på Fiskesæson.dk Fiskeri har altid været en af mine store passioner, og i min fritid beskæftiger jeg mig i særdeleshed med undervandsjagt. Jeg bruger min erfaring men også især min interesse og nysgerrighed som skribent her på siden, hvor jeg formidler artikler og finder de bedste tips til vores læsere på fiskesaeson.dk. Til daglig studerer jeg International Virksomhedskommunikation i Spansk på 5. semester på Aarhus Universitet. Min uddannelse giver mig en bred palette af kompetencer i form af research og formidling af emner indenfor lystfiskeri.

Seneste artikler