At tage på fisketur uden et fiskenet, er næsten som at begive sig afsted uden en fiskestang. Fiskenettet er et fuldstændig essentielt redskab til lystfiskeri – specielt hvis du har planer om at få noget på krogen, som giver lidt af en fight.
I denne artikel vil vi gennemgå fiskenettets funktioner, og gøre det nemmere for dig at vælge netop det fangstnet, som passer bedst til dine behov.
Hvad bruges fangstnettet til?
Som sagt er fiskenettet et absolut must, når du dyrker lystfiskeri, og det er det af flere grunde. Her bruges det blandt andet til at sikre fangsten, som du har fået på krogen. Enhver lystfisker har prøvet at tabe kampen til en fisk, hvor det var sekunder, som gjorde forskellen.
Et fangstnet bruges netop til dette. At sikre fisken så snart den er indenfor ens rækkevidde. Fiskenettet er oftest produceret i lette materialer, for at reaktionstiden er så lille som muligt. Det kan nemlig være et spørgsmål om splitsekunder, som er afgørende for, om du får aftensmad med hjem eller ej.
Udover at sikre fangsten investerer man også i et fiskenet for at gøre fangstprocessen så skånsom som overhovedet muligt. Specielt hvis du dyrker catch-and-release er dette et uundværligt redskab, som vil skåne fisken for en hel del unødvendig stress. Med et fiskenet kan fisken nemlig håndteres med kontrol, og i mange tilfælde kan hele denne proces foregå, imens fisken er under vandet.
Ligesom med alle andre grejtyper indenfor lystfiskeri, findes der en del forskellige varianter af fiskenet. Her kan man passende gøre sig nogle tanker om, i hvilken kontekst fiskenettet skal bruges, da det oftest er det, som afgør hvilke specifikationer, som det skal have.
I næste afsnit vil vi gennemgå de forskellige specifikationer, samt uddybe hvilken slags fiskenet, der er ideelle til de forskellige slags lystfiskerikontekster.
Fiskenettets specifikationer
Når man snakker om fiskenettets specifikationer, er det typisk dybde, omkreds og længde, som er de centrale begreber. Dybden betegner selve længden på nettet, længden betegner skaftets længde og omkredsen beskriver vidden på fiskenettet.
Alle disse 3 specifikationer er gode at have med i sine overvejelser, før man begiver sig ud for at anskaffe sig et fangstnet. Dybden og omkredsen er selvfølgelig relevante faktorer for hvilken slags fisk, du har i sinde at fange. Er du på jagt efter fisk af den større størrelse, anbefales det at man anskaffer sig et net, som er passende til netop dette formål. Her kan man som tommelfingerregel bruge den pågældende arts størrelse som målefaktor.
Lad os bruge havørreden som eksempel. Havørreden kan blive helt om til 100 cm lang og veje helt op til 12 kilo. Selvom det er yderst sjældent at få en havørred af denne størrelse på krogen, er det alligevel med at være forberedt. Det ville da være for surt at miste drømmefisken på baggrund af, at man ikke havde investeret i et passende størrelse net.
Ved eksemplet nævnt ovenfor ville udgangspunktet være, at man brugte fiskens længde som målestok for, hvor dybt nettet skal være. Eksemplet her er selvfølgelig en smule ekstremt, da havørreder af denne størrelse er yderst sjældne. Et mere realistisk bud på en god netdybde til ørredfiskeri ville nok nærmere ligge på en 50-70 cm. Med sådan en dybde er du godt dækket ind til at påbegynde dit ørredfiskeri.
Det sidste centrale begreb er skaftets længde. Skaftets længde har intet at gøre med hvilken fisk, du har i sinde at fange, men udelukkende hvilke forhold du fisker under.
Til eksempel kræver bådfiskeri oftest en vis længde, da der er et stykke fra båden ned til vandet. Her ville det derfor være passende at anskaffe sig et fiskenet med et skaft af den længere slags, således at du ikke skal overanstrenge dig for at udføre opgaven.
På baggrund af overnævnte information kan man danne sig et overblik over hvilken type fiskenet, som passer bedst til sine behov. Er du dog fortsat lidt i tvivl, vil vi i næste afsnit gennemgå de forskellige lystfiskersituationer og hvilke fiskenet, som gør sig gældende til disse.
Hvilket et fiskenet skal jeg vælge?
Der er som sagt flere ting, der spiller ind når det kommer til valg af det ideelle fiskenet. Det svære ved at vælge det perfekte fiskenet er, at der ikke findes en all-arounder, som der eksempelvis gør med spinnefiskestænger.
Der findes selvfølgelig fiskenet, som kan bruges i flere forskellige lystfiskerkontekster, men for at dække alle kategorierne ville man skulle anskaffe sig mere end ét fiskenet.
Derfor vil vi fra en ende af gennemgå de forskellige lystfiskerkontekster og give et bud på hvilket fiskenet, som ville være passende i den givne kontekst.
Kystfiskeri er lidt tricky da man både kan fiske fra fastland, men også med waders. Til kystfiskeri fra fastlandet ville det være en god ide at anvende et fangstnet af den længere version, da der oftest er en vis afstand mellem byttet og en selv.
Hvis man fisker med waders, kan man passende anvende et fiskenet med et kortere skaft, da man er væsentligt tættere på sit bytte end ved kystfiskeri fra land. Hvis man gerne vil have et fiskenet, der kan bruges i begge situationer, kan et bud være et teleskopisk fiskenet. Denne type fiskenet kan nemlig klappes sammen og kan derfor bruges i begge situationer.
Bådfiskeri er ligesom kystfiskeri fra fastlandet en disciplin, som kræver et langt og dybt net. Når man fisker fra båd, er der en stor afstand mellem fisken og en selv, og det er derfor nødvendigt med et fiskenet af denne type.
Dog er det vigtigt, at du vælger et fiskenet, som passer til dig og dine behov, da der ikke er nogen idé i at have et kæmpe net, hvis du finder det svært at håndtere. Her kan det også være en god ide at anskaffe sig et teleskopisk fiskenet, da pladsen i båden ofte er trang.
P&T fiskeri er en lystfiskerdisciplin som ikke kræver store dybe net, som i de 2 øvrige discipliner. Ved P&T fiskeri i søer er det generelt meget nemmere at komme til fiskene og et kortere net er dermed også at anbefale. Jo mindre nettet er dets nemmere er det selvfølgelig også at håndtere, og det taler klart til denne type fiskenets fordel.
Dybden på nettet afhænger dog af, hvad du har i sinde at fange. Hvis fisken skal genudsættes (catch and release), findes der net, som er produceret med henblik på netop dette. Denne type net er lavet af ekstra skånsomt materiale, så fisken tager mindst skade som muligt.
Den ovenstående information om de anvendte net er generelle guidelines og der er selvfølgelig undtagelser, hvor et andet type net ville være mere passende.
Resten af artiklen vil tage udgangspunkt i vores anbefalinger af nogle af de bedste fiskenet på markedet.
Ole Jørgensen net – Ørred
Med dette danskproducerede og håndlavede net, får du et gennemført design, hvor kvaliteten taler for sig selv.
Nettet her er tiltænkt ørredfiskeri, hvorfor den også har et kort skaft. Skaftet er af kork og giver dig et super komfortabelt greb.
Udover dette er der påmonteret en hægte med elastikprop for enden af nettet, så du kan klipse den fast på en evt. fiskevest eller andre ting.
Nettet har en dybde på 70cm og rammen er 30×40 cm.
Få det her.
Westin W3 C&R Landing Net
Hvis du leder efter det perfekte catch and release net, er dette net fra Westin et rigtig godt bud til dig. Her får du et produkt, som er gennemført helt ned til sidste detalje.
De store netmasker i siden, og de mindre i bunden, gør nettet lettere at håndtere i vandet idet vandmodstanden formindskes.
Med i dette fangstnet får du blandt andet indgraveret mål på skaft, knudeløs gummicoated meshnet, EVA håndtag med Westin logo, dobbelt lukning (2 knapper) og aftagelig quick and release. Specielt den knudeløse gummicoated meshnet bidrager til en skånsom håndtering af fisken, som ville forårsage den mindst skade muligt.
Nettet fås i L (0,8 kg – 60x70x50 cm og 100 cm skaft) og XL (1,3 kg – 70x85x80 og 120 cm skaft).
Få C&R nettet fra Westin lige her.
Mclean net 140 – net med indbygget vægt
Dette net fra New Zealandske Mclean er det ideelle fiskenet til laksefiskeri. Nettet har en indbygget fiskevægt, som først standser ved 20 kg. Dette er en super fed detalje, som mange lystfiskere ville sætte stor pris på.
Nettet her vil gavne dig i mange sæsoner og det fås ikke i bedre kvalitet. Selve nettet er lavet i gummi, som siges at være det mest skånsomme materiale for fiskene. Netposen holdes på plads af en magnet, som sørger for at samle grene og græs op.
Udover dette tilbyder forhandleren påmontering af skulderstropper, så nettet kan betjenes med den ene hånd mens den anden fighter.
Specifikationerne på fiskenettet er følgende: længde – 104 cm, udslået – 166 cm, netramme – 53×60 cm, netdybde – 80 cm, vægt – 960 gram.
Med dette fiskenet fra Mclean får du virkelig et produkt i topkvalitet, som vil gøre sig bemærket ved anvendelse.
Få det her.
Abu Foldbart Net
Med dette teleskopiske fiskenet fra Abu får du det perfekte fangstnet til bådfiskeri. Den teleskopiske funktion gør, at nettet kan klappes sammen, så det fylder helt ned til 40 cm.
Fiskenettet er produceret i aluminium, og der medfølger en magnetholder.
Produktet fås i 3 størrelser. S (40 – 105 cm), M (50 – 130 cm) og L (60 – 150 cm).
Få teleskopnettet fra Abu her.
Greys GS Scoop Net
Nettet her er en del af GS Scoopserien, som alle sammen byder på utroligt mange smarte detaljer. Dette net er ingen undtagelse.
Nettet er lavet med en aluminiumsramme og et ergonomisk håndtag. Håndtaget har en indbygget magnet, som kan fastgøres til din fiskevest- eller jakke. Udover dette er der monteret en elastiksnor til håndtaget, som sikrer at du ikke mister fiskenettet under fighten med fisken.
Netposen er knudesløs og lavet af gummi. Netop dette materiale sikrer den mest skånsomme håndtering af fisken. En anden fordel ved fiskenet i gummi er, at de har en tendens til at lugte væsentligt mindre end andre typer fiskenet, og så er de også bare nemme at rengøre.
Fiskenettet fås i 3 størrelser. S (39×28 cm), M (46×33 cm) og L (50×38 cm).
Køb fiskenettet her.
McLean Salmon Weigh Net
Dette net fra McLean er af den absolutte ypperste kvalitet, og med en funktionalitet, som du skal lede lang tid efter at matche. Fiskenettet har en indbygget vægt i håndtaget, så det er nemt og skånsomt af veje fisken ved genudsætning.
Netrammen og skaftet er produceret i et meget stærkt letvægts aluminium. Udover dette er der påmonteret en skulderstrop, så det er nemt at have på sig under fiskeriet.
Hvis du vil have et af de bedste fiskenet på markedet, så er dette fiskenet til dig!
Nettet fås i de 2 følgende størrelser. XL (60×50 cm ramme – net dybde: 92 cm) og XXL (84×70 ramme – net dybde: 100 cm)
I XL-modellen er nettet 104 cm i sammenfoldet tilstand og 166 cm i udstrakt længde. Vælger du XXL-modellen er det 121 cm i sammenfoldet tilstand og 202 cm i udstrakt længde.
Køb fiskenettet her.
Afsluttende kommentar
Det var lidt om fiskenet, samt nogle af de ting, som kan være gode at have overvejet, før man anskaffer sig et. Hvis du ikke allerede er indehaver af et fiskenet, synes jeg bestemt, du skulle tage at få købt et. Det gør hele fiskeriprocessen meget lettere og bidrager samtidig også med, at du ikke mister fisken.
Jeg håber, at artiklen har gjort dig lidt klogere på emnet, samt at du er blevet inspireret af produkterne som er nævnt.