Fastspolehjul – det perfekte hjul til spinnefiskeri


Har du tidligere erfaring med lystfiskeri til søs, til havs eller i de danske åer, er chancen for at du har benyttet dig af et fastspolehjul relativ høj. Fastspolehjulet er nemlig det mest udbredte og alsidige hjul, der især egner sig til spinnefiskeri af enhver slags.

Bedre kendt som et spinnehjul, er fastspolehjulet fordelagtigt i form af dets brugervenlige design, og dets tilgængelighed for begyndere. Hjulet er utrolig begyndersikkert, i det at du ved spinnefiskeri blot skal finde ud af, hvornår linen skal slippes. Har du derfor mindre erfarne fiskere med på tur, er fastspolehjulet et utrolig belejligt hjul at have med at gøre.

Fastspolehjulet kan anvendes til det meste fiskeri i dansk farvand. Det egner sig både til fiskeri fra kyst, fra båd, i åer og omkring de danske søer. Samtidig kan fastspolehjulet benyttes til stort set alle former for fisketeknikker, om det så er regulært spinnefiskeri, mede-, eller pirkefiskeri.

Det er dog vigtigt at sætte sig ind i, bl.a. hvilken størrelse hjulet skal have i forhold til hvilken slags fiskeri, du bevæger dig ud i.

Når du skal investere i et fastspolehjul, er der nemlig en række parametre, som du skal være opmærksom på, er afgørende for hvordan dit fiskehjul performer på fisketuren. Her er det især størrelsen, der er et afgørende parameter.

Skal du blot et smut ned til din lokale put-and-take-sø, hvor pladsen er trang, skal du formentlig have et andet hjul, end når du fisker med tungere forfang til havs. Størrelsen på fastspolehjulet er typisk angivet som et nummer i produktets beskrivelse og/eller navn. Jo større et nummer, jo større et hjul.

Vi vil her på Fiskesæson hjælpe dig til at finde lige præcis det hjul, der passer til dine behov. Derfor vil vi i denne artikel gennemgå fire forskellige spinnehjul i forskellige prisklasser, der forhåbentlig kan gøre sig gældende for dit hjulbehov.

Det solide valg – Okuma Epixor LS

Det første hjul på listen er et meget alsidigt spinninghjul fra det taiwanesiske brand Okuma Fishing. Brandet, der er kendt for sin altid høje kvalitet og højteknologiske design, har med Epixor LS-modellen lavet et fastspolehjul, der qua Okumas brug af kvalitetsmaterialer, egner sig til mange forskellige former for fiskeri. Hjulet kan bruges til alt fra ultra light-fiskeri til kastefiskeri fra din lokale havn, afhængig af hvilken størrelsesmodel du finder passende.

Okuma-hjul er især kendetegnet ved de slidstærke materialer, som er lavet til at kunne holde til mange års fiskeri. Dette ses blandt andet også ved Epixor LS-modellen. Hjulet er udstyret med kvalitetslejer, der sikrer et hjul der kan bruges i mange år. Derudover er hjulet udstyret med en stærk frontbremse og et kompakt hjulhus i bedste OKUMA-stil.

Går vi ind og kigger på de materialer, der helt konkret er anvendt, kommer kvaliteten også til udtryk. Japanske skivebremser akkompagneres af 5BB + 1RB kuglelejer af rustfrit stål. Hjulet er desuden udstyret med RESII computerbalanceret rotor system, som sikrer at hjulet støttes i dets omdrejninger og fungerer upåklageligt.

Okuma Epixor LS-modellen findes i fire størrelser. Det er dog værd at bemærke, at Okuma ikke opererer ud fra samme størrelsesmodeller, som andre producenter på markedet anvender. Hvis du er vant til størrelserne 500-5000, skal du være opmærksom på, at Okuma arbejder i et størrelsesformat fra ca. 10-100. Således sikrer du dig, at du finder lige præcis den størrelse, der skal anvendes til dit fiskeriforetagende.

Mangler du et kvalitetssikret og holdbart fiskehjul, som er brugervenligt og giver mulighed for et alsidigt brug, er Okuma Epixor LS et særdeles godt bud. Bedre endnu, kan det fås til en rigtig god pris hos lystfisk.dk, hvorfor du får endnu mere kvalitet for pengene!

Det perfekte begynderhjul – Shimano Hyperloop FB

Det næste hjul vi vil introducere, er Shimanos Hyperloop FB-model. Med Hyperloop FB-hjulet, har Shimano kreeret, hvad der må siges at være det oplagte begynderhjul – eller det perfekte hjul til den mere erfarne lystfisker, der godt kunne tænke sig et billigt alternativ til sit foretrukne fastspolehjul.

Shimano har gennem mange år været mange lystfiskeres førsteprioritet, når det kommer til valg af fiskehjul. Udover at have et kæmpe udvalg af bl.a. fastspolehjul, er de berygtede for deres altid høje kvalitetsstandarder, når det kommer til grej. Og her er hjulene ingen undtagelse – heller ikke Hyperloop FB-modellen.

Spinnehjulet er designet i en meget klassisk stil i gyldne farver, og ligner et elegant take på det klassiske fiskehjul, uden at det får hjulet til at gå op i pris – tværtimod ligner modellen ikke det begynderhjul, som har været funktionsmålet fra Shimanos side af. Hjulet bærer præg af højteknologiske designelementer såsom Super Stopper og Varispeed lineoplæg, hvilket igen er med til at understrege, at et Shimano begynderhjul ikke skal undervurderes.

I modsætning til mange andre lavprishjul har Shimano Hyperloop FB et utrolig velproduceret gear, som sikrer at hjulets rotationer fungerer upåklageligt. Samtidig har Shimanos Dyna Balance-system næsten umuliggjort at mærke vibrationer i hjulet ved omdrejning.

Hjulet er desuden udstyret med Power Roller, hvilket forhindrer linen i at sno sig mere end nødvendigt. Og er der noget der er irriterende, så er det snoede liner. Shimano sørger altså for, at du kan bruge mere tid på at fiske, og mindre tid på at udrede snoede liner. For enten dig selv eller din nye, utrænede lystfiskerkompagnon.

Spinnehjulet findes i to størrelser – hhv. 2500 og 4000. Vi vil anbefale 2500-modellen, hvis hjulet skal bruges til UL fiskeri (størrelsen ville dog godt kunne anvendes til let havfiskeri), hvor 4000-modellen egner sig til alt fra kyst- og havfiskeri til din lokale put-and-take-sø.

Er du ny i lystfiskeri-gamet eller trænger du bare til et billigt reservehjul af god kvalitet, så vil vi klart anbefale Shimanos Hyperloop-hjul. Du er i hvert fald garanteret at få kvalitet til ingen penge. Hjulet kan lige nu erhverves på fiskpåkrogen.dk til en rigtig god pris.

Det bedste på markedet i 2019 – Abu Garcia Revo MGXTreme Spin

Trænger du til at forkæle dig selv og din fiskestang, og vil du aldrig gå ned på kvalitet, når det kommer til dit spinnehjul? Så har ABU Garcia det perfekte hjul for dig. Med ABU Garcia Revo MGXtreme Spin får du et prisvindende hjul, der med garanti ikke vil skuffe i aktion.

Hjulet blev lanceret i 2019 og høstede massiv anerkendelse, som et af de bedste spinnehjul der overhovedet var tilgængeligt på markedet. Modellen høstede sågar førstepladsen hos EFFTEX’s (European Fishing Tackle Trade Exhibition) årlige kåring af de bedste produkter under kategorien bedste fastsspolehjul.

MGXTreme-modellen besidder et hav af innovative og højteknologiske features. Og det er disse kvalitetsfeatures, der sammen med hjulets utrolige lethed, som hypen bygger på. Ja, faktisk er det ABU Garcias letteste hjul nogensinde.

Den lave vægt er opnået ved konstruktionen af hjulet, hvor ABU Garcia har kombineret magnesium og carbonmaterialer. Desuden er rullets kuglelejer forsejlet med det innovative ‘salt shield’-forsegling, som sikrer en længere levetid. Dette gør hjulet også perfekt til brug i både salt- og ferskvand.

Udover de mange features, som du kan læse mere om på produktsiden, er det værd at bemærke hjulets utrolig lette og stabile gang. Alt er komprimeret i bedste svenske kvalitetsstil, så du får det letteste hjul med den bedste ydeevne. Desuden er hjulet udstyret med et fabelagtigt design, hvor hjulets røde farve suppleres med håndtag i kork – hvor ekstra håndtagsknopper også følger med.

Vil du ikke gå ned på udstyr, og prøve et af de absolut bedste hjul på markedet, vil vi klart anbefale ABU Garcias Revo MGXTreme-hjul, som umuligt kan skuffe selv den mest erfarne fisker. Selvom hjulet også ligger i en vis prisklasse, er der garanti for kvalitet af højeste skuffe. Hjulet kan bl.a. købes hos fiskpaakrogen.dk, hvor det lige nu står til en rigtig god pris.

Den bedste kvalitet for pengene – Daiwa Ninja LT

Det sidste hjul vi vil skrive om, er et hjul der garanterer dig maksimal kvalitet for pengene. Daiwa Ninja LT er et spinnehjul fra japanske Daiwa, som er notoriske for at producere japansk kvalitet af højeste skuffe til en overkommelig pris.

Med Daiwas nye LT-modeller (Light and Tough) er der for alvor kommet fokus på at maksimere kvaliteten og diverse hjulfeatures uden at gå på kompromis med vægten.

Med LT-modellerne har Daiwa blandt andet formået at forlænge hjulets levetid med hele 150% fra den gamle model. Den nye motor der også er implementeret indeholder det, som Daiwa kalder ‘tough digigear’ og sikrer et stabil og kraftfuldt hjul, som i høj grad tåler at blive brugt.

Det er også her værd at pointere, at der ikke er gået på kompromis med komforten, da hjulet både besidder Soft Touch-håndtagsgreb samt maskinskåret aluminiumshåndtag.

Hjulet findes lige nu i tre forskellige størrelser – fra 1000-4000, hvilket også vil sige, at du lige nu kan erhverve den i den størrelsesmodel, der passer dig.

Er du til japansk kvalitet for billige penge, kan hjulet købes til en god pris på korsholm.dk

Afsluttende bemærkninger

Enhver lystfisker – grøn som erfaren – bør eje et fastspolehjul. Det er letanvendeligt, praktisk og så kan det være med til at give dig en solid fangst i de danske farvand. Vi håber at artiklen her, har været med til at lede dig på sporet af lige nøjagtig det spinnehjul, som du står og mangler.

Rasmus Larsen

Fiskeri har altid spillet en rolle i min provinsungdom, hvor der tit har været tættere til den nærmeste å, end til den nærmeste sportsbar. Derfor har jeg både interesse og forståelse for især spinnefiskeri, som jeg har dyrket på hobbyplan. Med et ordentligt stykke researcharbejde suppleret med frilufts- og fiskerierfaring, håber jeg at kunne hjælpe læserne her på siden. Til daglig studerer jeg på Aarhus Universitet, hvor jeg bl.a. beskæftiger mig med kommunikation.

Seneste artikler