Intro:
Placeret i et grønt naturområde med en flot udsigt over et fiskerigt Lillebælt, er Halk Strand Camping en funklende perle når det kommer til campingpladser ned til interessante og givtige kystpladser.
Mange fine og spændende fangster registreres hvert år fra stykket ud for pladsen.
Havørredfiskeriet kan til tider være sublimt og har man lidt tålmodighed, er der i sommermånederne meget gode chancer for multe.
Halk Strand Camping er en lille og hyggelig campingplads bygget på et alsidigt grundlag, hvor både børnefamilier, ældre såvel som unge par m.fl. er velkomne.
På grund af sin skønne beliggenhed, kan sommerferien afholdes i ro og mag, langt væk fra hverdagens stress og jag, med en fiskestang eller et badedyr i hånden.
Fakta om fiskeri i området:
Lillebælt – nær og ud for Halk Strand Camping
Fangstmuligheder: Havørred, multe, rødspætte, skrubbe, ising. torsk, sej.
Både havørred og multe kan fanges på flue i området. Multen fanges også på brød – fisket med penneflåd og enkeltkrog. Desuden kan blink være effektive, samt bombardaflåd med flue, Gulp børsteorm, evt. ultra lette blink eller alm. regnorm fisket fordelagtigt på en Slow Death krog.
Fladfiskene kan ligeleds fanges fra kysten. Her bruges typisk almindelige fladfiske-forfang og som agn, børsteorm eller sandorm. Sandormene kan pumpes nede ved stranden eller købes hos den lokale grejhandler i Haderslev.
Torsk og sej går sommetider helt inde langs kysten, men fanges generelt længere ude. Disse kan også fanges på blink, flue, børsteorm og sandorm med mere.
Fiskeri fra kajak, båd samt flydering er iøvrigt en oplevelse på strækningen, både ud for pladsen og specielt når man sejler få hundrede meter nord for Halk Strand Camping til Halk Hoved. Her kan man sejlende og fiskende nyde den 28 meter høje og smukke kystklint hvor svaler og falke kredser omkring den både højt og lavt i luften.
Havørene kan man også være heldig at se i området.
Halk strand Camping Kort Info:
Fryser: Ja
Renseplads: Ja
Indkøbs-muligheder: Pladsen har egen kiosk. Der er ligeledes indkøbs-muligheder i Haderslev by.
Internet: Ja
Det er ikke nogen hemmelighed at fiskeriet i området omkring Halk er fortrinligt, hvorfor der også hvert år valfarter flere kystfiskere til, fra nær og fjern.
Som campist på Halk Strand Camping kan man ikke bare gøre nytte af det gode fiskeri, men også de gode bademuligheder samt ruter hvor en god gåtur i naturen kan nydes.
Pladsens faciliteter og fælles-områder er rene og velholdte og som gæst får man god service af pladsens venlige værtspar.
Overnatning:
Udlejning af hytter samt mobilhytte På 32 m2 og indeholder 2 soveværelser, et med dobbeltseng og et med to enkeltsenge, badeværelse med brus og seperat toilet. Der er et køkken/alrum med en sofa der kan foldes ud til yderligere 2 sovepladser.
Mobilhytten kan lejes på dags- og ugebasis. I højsæson dog kun hele uger fra lørdag til lørdag.
Pladser til: Campingvogne, telte og autocampere.
Se og læs mere på Halk Strand Campings egen hjemmeside: Klik her
Kontakt:
Halk Strandcamping
Randi og Jan Sørensen
Brunbjerg 105, Halk
6100 Haderslev
Tel: +45 74 57 11 87
Efterskrift:
En dejlig naturlig lille campingplads. Strækningen ud for pladsen er virkelig lækker. Vandet fremstår i solens stråler turkisgrøn samt både fiske og badeindbydende.
En plads jeg helt sikkert vil vende tilbage til – vinter og sommer.