Grenen gav fisk!


En tur til Grenen går normalt ud på at se 2 have mødes – toppen af Danmark, som jeg mener er gjort til mere end den er. For mig var det egentligt bare endnu et fiskevand. Men sikken et! Fiskemæssigt!

Jeg startede stædigt mellem turister der alle skulle have et billede af sig selv og de 2 bølger der slog sammen bag dem.. Jeg tog blinket jeg ville bruge på dagen ud af æsken og lagde den lige på grenen, måske i et forsøg på at få Grenen til at give mening, a la, “nu har mit blinket fisket i 2 have samtidigt.

DSCN0814[1]

Vestsiden skulle affiskes først og til min store overraskelse var der propfyldt med fisk. Fladfisk i spise-størrelser farede væk fra mig da jeg ellers forsigtigt bevægede mig fremad i vandet. Hornfisk i hvertandet kast og en enkelt havørred på godt 60 cm. der fulgte næsten med helt ind til mine ben.

Turisterne så alle forundrede til som om at jeg måtte være halvtosset sådan at fiske “et sådant sted”. Ikke desto mindre glædede jeg mig over dem, der blev glædeligt overrasket over mine fangster og gav udtryk for, at de også gerne ville afsted for at opleve det samme.

DSCN0823[1]

Da posen var fyldt op med aftensmad til mig selv og campingpladsen jeg bor på´s andre campister, valgte jeg at forsøge mig efter havbars ved høfderne i Skagen. Sidste år mistede jeg en havbars i brændingen i dette område og jeg ville gerne have revanche i år.

På grund af pålandsvind var vandet grumset og fyldt med tang. Det er ikke ideelt til havbars-fiskeri så jeg gav op efter halvanden time.

Jeg kan kun anbefale at tage til Grenen hvis man bor i nærheden, der er så mange hornfisk i øjeblikket, i meget fine størrelser, at jeg efter 25 stoppede med at tælle.

DSCN0825[1]

Det klare vand gør at man kan se alt der følger, det er sgu sjovt! Jeg stod ca. 10 meter ude, både på vestsiden og østsiden da der begge steder er en revle man kan gå på. Kast både til siderne og udad derfra. Der er ikke mange fisk i badekarene bag revlerne.

Hele dagen i morgen vil jeg traske en lang strækning tynd langs østkysten tæt på Skagen i håb om at mit fiskeri endelig kaster en ordentlig havørred af sig.

Knæk & bræk!

Jari

Jari bruger det meste af året ved vandet, hvor han rejser rundt i Danmark og fisker. Når han kommer hjem, skriver han artikler om det han oplever. Hans yndlingsbeskæftigelse er at fiske efter havørreder - både ved fjordene og ved kysten. I 2019 var han ude at fiske hele 340 dage, hvor han fiskede efter alle fiskearter i Danmark.

Seneste artikler