Forord:
Dag 14 er dedikeret til Green Peace og deres kamp for at beskytte Arktis.
Dagens oplevelser
Jeg brugte lige omkring 10 timer i kajakken i dag. Slet ikke nok til at dække søen jeg fiskede i, men jeg har 3-5 dage mere til at affiske hvad skal affiskes, så det går nok.
Fiskeriet
Morgendisen/tågen var så tyk, at jeg ikke kunne føle mig mere alene på søen end jeg gjorde og var. Intet kunne jeg se, kun en lille pram sneg sig ud af det tunge slør af “røg” og damp.
Jeg fiskede efter gedde og sandart. Med et skeblink uden trekrog og en istedet for, på-monteret geddeflue med enkeltkrog, jiggede jeg hen over bunden. Dagens første hug faldt ganske forsigtigt. Jeg strammede til og kunne mærke at fisken ikke var tung og bestemt ikke kæmpede som en gedde. Glæden over en pæn aborre eller mindre sandart begyndte at fylde krop og sind, men til ingen nytte. Fisken røg hurtigt af krogen igen.
Jeg var dog glad for oplevelsen. God start.
Tågen lettede og det var tid til at spise morgenmad med den ene ejer af campingpladsen jeg nu bor på. Jeg tog et billede af min kajak som den stod dernede for enden af pladsens badebro. Prammen fra tågen kan også ses på dette billede. Lækker udsigt fra campingpladsens store fællesrum med indbygget ildsted. (Se billede længere nede)
30 minutter blev brugt på god mad og snak og jeg gik hurtigt efter tilbage til søen.
Der skulle gå lige omkring et kvarter før hugget fra den store kom. Egentligt føltes det som om jeg havde kastet blinket ind i et vogntog.
Krogen blev bare taget med og i et fast tempo gik det stik i modsatte retning end hvor jeg lå for anker. Bremsen fortalte at den var glad for at kunne give efter og roterede som trådrullen på en symaskine med pedalen i bund.
Jeg skruede igen forventningerne i vejret før resultatet af kampen var afgjort. Tabt fisk er ingen fisk. Kæmpen vandt.
Herefter fiskede jeg 8 timer mere uden at mærke så meget som et blad på krogen.
Her sidder jeg frem til klokken bliver 23.30 i dag og så vil jeg ned og fiske efter ål.
Pladsens fællesrum: