Regnen siler ned og sammen med blæsten, fejer naturens forenede kræfter, både gader og stræder rene inde i midtbyen. Folk sidder lunt og godt i sofaen, fjernsynet er tændt og vejret – kun noget man ser og ikke ænser gennem det lukkede og til-haspede vindue i dagligstuen.
Derude midt i en sø, i midten af ingenting, driver et par lystfiskere rundt. drivvåde men fulde af håb og glæde. At sidde foran fjernesynet denne dag ville være utænkeligt for dem. De elsker ude-livet. Fulde af latter vugger de derude. Latteren kommer sig af, at de blot et kort sekund, tænker på dem der ville anse dem som værende tosser af høj karakter. Det at vove sig ud når vejret viser sig fra sin, for inde-mennesker, værste side, er ikke noget man gør af egen fri vilje.
De ved ikke hvad de går glip af.
Har man først besluttet sig for at fiske, slår alle bekvemmeligheds-gener fra. Kun fiskeriet tæller. Vejret er noget der hører med og uanset hvad det bringer, kan vejret ikke tæmme iveren efter at fange den fisk, man er kommet efter og lysten til at være ude i det fri.
Frihed til at nyde, frihed til at være alene eller sammen med nogen med samme interesse, uden at lade sig forstyrre af hverdagens alt for jagende tempo og ligegyldige facetter.
Våd til skindet kæmper man videre. Fiskene skal nok bide. Rystende og skælvende løfter man bøjlen tilbage, sætter den nedkølede finger på linen og kaster med håbets kræft, endnu et kast efter drømmefisken.
Et sug forplanter sig fra bunden af søen, op gennem line og stang til hjertet af lystfiskeren, som kun kan holde vejret og håbe på, at det der nu sidder for enden af linen er levende og særdeles stort.
En times fiskeri og regnen løjer langsomt af. Glæden over at have været sat under pres af den trommende regn og vinden der hidsigt hyler gennem dennes passeren af træernes stammer og kroner, får nuet sat i et helt nyt perspektiv.
Nuet i naturen, er verdens bedste!
Endnu et sug fra dybet giver ekko i stang og fisker!
I naturen vinder man altid og en kæmpe bonus er givet.
Denne tekst stammer fra et tilbageblik, en gammel tanke, men også fra et syn, som forbliver nutidig.
Knæk og bræk!