Jeg ville egentlig gerne skrive om den seneste tur til kysten, eller geddeturen efter den største madamme Danmark endnu har set, men som verden ser ud for mig lige nu, ligger stængerne stille og grejæsken uåbnet hen…
Det må være her den indre fantasi, hånd i hånd, med mange års indsamlet erfaring, vandrer sammen ud mod vandet uden en reel chance for at fange fisk.
Det næstebedste her og nu, er ønsket om at komme ud og drømmene om hvad der kan ske og hvad er muligt…
Men som tankerne bliver flere og fiskene i mit hoved bliver større, vokser der en rastløshed og mild frustration i kroppen. Man læser om andres fangster og ønsker at opleve lignende selv.
Jeg kunne vel egentlig godt tage ud for at fiske lidt, men som det ser ud nu, er der andre ting i gære. Nogle individer påstår, at lystfiskeri ikke er alt. Men på mig, kunne det ikke passe mindre…
Det er en udsøgt fornøjelse at svinge stangen og om det er spin eller flue er, set med mine øjne, lige fedt.
Lyden af vandoverfladen der tager imod min agn, giver efter og lader den synke ned i vandmasserne for at lede efter den fisk, jeg den dag drømmer om, er sød musik for krop og sjæl.
Al for lang tid uden vand og fisk gør, i min verden, at fiskeriet bliver presset og stressende når jeg så endelig er ude. Fisken jeg ikke har fanget skal gerne fanges hurtigt og den skal helst være stor.
Men når det så lykkedes at få den første fisk, dog uanset størrelse, falder pulsen ned i det laveste gear og livet er herligt og afslappende. Naturen omkring mig kommer i fokus og fiskene, ned i vandet, som jeg selv. kommer ned på jorden igen.
Fra den 15 april fisker jeg “mig rundt i landet” og fra midt maj, rejser jeg rundt mere intenst og besøger vande i hele Danmark og I kan følge med på hver eneste tur på fiskesæson.dk og se om de steder jeg har besøgt, er noget for jer.
Vive le Lystfiskeri!